Danfoss-boss i energi-opsang til politikerne: Så kom dog i gang
Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen peger på muligheder for at spare op til 40 procent af energiforbruget med eksisterende teknologier. Han får opbakning fra energiprofessor, og politikerne hører efter.
Danfoss-topchefen Jørgen Mads Clausen mener, at politikerne overser de energibesparelser, der ligger lige for.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Mens politikerne overbyder hinanden med kække klimamål for en fjern fremtid, ligger muligheden for at komme i gang med det samme lige for.
Kodeordet er energibesparelser, hvor eksisterende teknologier kan give markante reduktioner af vores energiforbrug, og det burde politikerne hellere overbyde hinanden med. Det mener administrerende direktør for Danfoss, Jørgen Mads Clausen:
»Selvfølgelig skal man satse på mere vedvarende energi og gå efter store CO2-reduktioner, men der findes allerede i dag en masse energibesparelsesteknologier og løsninger, som er rentable, og som kan reducere energiforbruget med op til 40 procent eller mere. Dem burde politikerne hjælpe på vej nu,« siger han.
Upåagtede sparemuligheder
Han peger på udskiftning af gamle og energislugende køleskabe og frysere, udskiftning af glødepærer med sparepærer og ekstra isolering af husene. Dertil kommer teknologier som varmepumper, frekvensstyring af motorer, pumper og ventilatorer og mere effektive airconditionanlæg:
»De mange muligheder er desværre upåagtede eller svære at overskue for forbrugerne, og derfor skal politikerne hjælpe dem på vej til at vælge de rigtige teknologier,« siger han.
Jørgen Mads Clausen bakkes op af energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet:
»Jeg synes også, politikerne skulle begynde at slås om, hvem der hurtigst vil gå i gang med at reducere CO2-udslippet; især når alle partier nu er rørende enige om, at vi skal reducere,« siger han.
Kan spare 15 procent på varmeregnskabet
Et af de store energibesparelsespotentialer ligger i bygningers varmeforbrug.
Her vurderer specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller, at man i løbet af ganske få år kan spare cirka 15 procent af det samlede varmeforbrug i husholdningerne, hvis politikerne sætter ind over for den del af bygningsmassen - cirka 10 procent - som sluger 25 procent af rumvarmeforbruget.
Konkret skulle alle huse have et gratis energimærke, som hurtigt ville afsløre disse energisyndere, der så skulle tilbydes en finansieret skræddersyet, økonomisk rentabel energirenovering med tilbagebetalingstid på maksimalt ti år.
Rent praktisk skulle et nyt viden og kompetencecenter inden for energibesparelser i boliger stå for ordningen - men det kræver grønt lys fra politikerne.
»Sådan en ordning ville ydermere give bygge- og rådgiverbranchen rigtig mange gode erfaringer med forskellige typer energirenoveringer,« siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri.
Enkle midler sparer en femtedel af strømmen
Elsparefonden vurderer, at der på kort sigt er et teknisk sparepotentiale på omkring 20 procent af elforbruget i husholdningerne - eller 1,4 mio. ton CO2 med 2006-tal - ved at sætte ind på blot fem områder:
- Installering af syv mio. elspareskinner i hjemmene, som reducerer standby-forbruget.
- Udskiftning af 800.000 forældede cirkulationspumper med nye A-mærkede pumper.
- Brug af mere effektive strømforsyninger til den store mængde 12 volts-udstyr, vi alle sammen har derhjemme.
- Udskiftning af de sidste stationære computere med bærbare, som bruger langt mindre energi.
- Udskiftning af de sidste 40 procent af landets køle-fryseskabe, som dermed opgraderes til A+-standard.
»Rent teknisk kan det lade sig gøre at nedbringe elforbruget betragteligt. Udfordringen er at få forbrugerne og markedets aktører med på en ordentlig måde, samidig med at vi bruger normer og andre virkemidler,« påpeger projektleder Christian Lüders fra Elsparefonden.
Professor Henrik Lund nævner også det store potentiale for energibesparelser i industrien - omkring 30 procent i 2030 - som tidligere er kortlagt i Ingeniørforeningens Energiplan 2030.
»Politikerne kunne den dag i morgen etablere en Industrisparefond med for eksempel 1 mia. kroner, som skulle levere skræddersyede spare-løsninger til virksomhederne og hjælpe med finansieringen. Det vil både være god samfundsøkonomi og gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige,« siger han.
Miljøordfører Christian Wedell Neergaard fra de konservative tager Danfoss-direktørens kritik til sig og vil bruge den i det videre forløb:
»Men vi tager bestemt energibesparelser alvorligt og har lagt op til at stramme det eksisterende mål til 1,25 procents årlig besparelse på bruttoenergiforbruget. Vi har også netop indgået en effektiviseringsaftale med kommunerne,« siger han og afviser, at politikerne skal gå ind og fremme specielle tekniske løsninger som køleskabe eller elspareskinner:
»Det skal være op til forbrugere og virksomheder at vælge den løsning, som de finder bedst,« siger han.
Hos Socialdemokraterne er energipolitisk ordfører Kim Mortensen enig i, at energibesparelser har en tendens til at blive væk i den politiske debat til fordel for mere fotogene emner som vindmøller:
»Vi vil stille øgede krav til offentlige bygningers energiforbrug, og så vil vi give tilskud til energirenoveringer. Og dernæst vil vi gerne være med til at skabe og udvikle et marked for energibesparelser og for nye teknologier som for eksempel solceller, der skal trække udviklingen af næste generations energiteknologier,« siger han.
