/elektronik

Tyskerne bygger partikelaccelerator til ni milliarder kroner

En partikelaccelerator i den tyske by Darmstadt giver forskerne mulighed for at skræddersy eksperimenter med blandt andet fusionsenergi og nye behandlingsformer mod kræft.

Af Jens Ramskov, torsdag 08. nov 2007 kl. 12:08

Forskere fra hele verden er i disse dage samlet i Darmstadt i Tyskland i anledning af kick-off på byggeriet af en ny accelerator, Facility for Antiproton and Ion Research (Fair), til en pris af ni milliarder kroner.

Den tyske forbundsregering betaler sammen med delstaten Hessen næsten syv milliarder kroner af beløbet. Resten kommer fra internationale samarbejdspartnere, som ikke omfatter Danmark.

Acceleratoren kommer til at ligge i forbindelse med forskningscentret Gesellschaft für Schwerionenforschung.

I acceleratoren kan protoner, antiprotoner og tunge ioner som eksempelvis uran bringes til sammenstød, så man kan studere de fundamentale fysiske love. Acceleratoren med en omkreds på en kilometer vil stå færdig helt færdig i 2015.

Fair er et præcisionsinstrument i sammenligning med den nye kæmpeaccelerator Large Hadron Collider med en omkreds på 27 kilometer, der tages i brug ved Cern i Geneve til næste år.

Med Fair skal forskerne studere den fysik, vi kender i dag. Den nye accelerator kan blandt andet give mere detaljeret viden om stoffet i det tidlige univers og dannelsen af de tunge grundstoffer senere i Universets liv.

Med Fair kan forskerne skræddersy deres eksperimenter og dermed opnå mere præcise data for disse processer, end vi kender i dag.

Acceleratoren kan også bruges til mere anvendelsesorienteret forskning af for eksempel fusionsenergi, strålingen påvirkning af bemandende missioner i rummet og behandlingsformer mod kræft.

LHC på Cern er derimod et første blik ind i en helt ny del af fysikkens verden. Med LHC kan forskerne studere fænomener ved energier, der er meget højere, end det er muligt at opnå i den tyske accelerator. Ikke mindst skal Cern finde og studere den såkaldte Higgs-partikel, der er forskernes bedste bud på, at partikler som elektroner, protoner og neutroner har de masser, de nu engang har.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.