»Hvis ellers alle forbeholdene over for Galileo bliver gjort til skamme, og vi får en Galileomodtager indbygget i stort set alt, så kan det blive en ny "general purpose technology" - på linje med dampmaskinen og internettet.«

Perspektiverne er store, når billedet tegnes op af Andy Drysdale, innovationschef på Alexandra Instituttet, der ligger på Katrinebjerg i Århus og arbejder med at skabe innovation i erhvervslivet.

Andy Drysdale er sikker på, at det kommende europæiske satellitpositioneringssystem Galileo vil ændre vores hverdag med præcise lokationsdata indbygget i stort set alt. I modsætning til amerikanernes eksisterende GPS system vil Galileo tilbyde positionsbestemmelse med en nøjagtighed helt ned til 10 centimeter - og endda give dækning indendørs.

Alt dette har Alexandra Instituttet store planer om at gøre til en fordel for de syv deltagende kernepartnere, der med en indsprøjtning på 25 millioner kroner fra Højteknologifonden og et samlet budget på 48 mio. kr. er gået sammen om at sammensætte en fælles platform eller værktøjskasse til at udvikle Galileo-applikationer.

Her er der store fordele i, at styre udviklingen centralt, forklarer Kaj Grønbæk, som er professor i datalogi ved Aarhus Universitet og forskningsmæssig leder af projektet.

»Selvom de involverede virksomheder har vidt forskellige planer om, hvad de vil med Galileo, så er der stadig en masse fælles elementer i den grundlæggende udvikling. Derfor bygger vi værktøjskassen op som et application framework med standardkomponenter, alle kan bruge,« siger han.

Da Galileos signaler bliver kompatible med de eksisterende GPS-signaler, er det planen at udvikle værktøjskassen, så applikationsmodulerne er bagudkompatible med GPS. På den måde forventer projektet at have færdigudviklede applikationer klar, allerede før Galileo er operationelt .

På Datalogisk Institut har Kaj Grønbæks gruppe arbejdet meget med kontekst-sensitive systemer, der får apparater til at reagere i realtid på input fra sensorer. Fremtidens lokationsbaserede systemer vil nemlig ofte være forbundet til multisensorapparater.

»Vi er vant til at arbejde med software i mobile apparater, der aflæser brugerens aktivitet eller parametre i omgivelserne. Dertil kommer vores erfaring med moderne interaktionsdesign. For det er jo slet ikke sikkert, at positionsdataene fra Galileo ender med en damestemmer, der siger "drej til højre om 200 meter". Landbrugsmaskiner kan f.eks. styres automatisk præcist med en kombination af jordbundssensorer og Galileodata, eller sportsudøvere kunne få sendt feedback som vibrationer ned i skoene eller i pulsuret. Mulighederne er uanede,« siger Kaj Grønbæk.

Og så er der jo den forventede indendørs Galileodækning. Her mener Kaj Grønbæk, at en af de oplagte anvendelser er tracking af brandmænd under indsats.

»Satellitbaseret positionering åbner helt nye potentialer. Hvis ellers den indendørs dækning som lovet kommer på plads, så er der store muligheder i at kunne følge mennesker eller genstande indendørs uden at være afhængig af at skulle etablere en infrastruktur i selve bygningen,« spår han, selvom han i samme åndedrag medgiver, at der er store udfordringer på hardwaresiden i at tage højde for forstyrrelser og reflektioner i svage Galileosignaler indendørs.

»Vores platform vil gøre det muligt at kombinere, analysere og kommunikere positionsdata fra Galileo. Men der er også spørgsmålet om privatlivets fred, for der er store etiske overvejelser ved, at ens position potentielt altid vil kunne spores. Vi arbejder med at lave en sikkerhedsmodel, der gør det nemt at vælge om nogen eller noget spores eller ej.

Projektet har reserveret omkring 15 procent af budgettet som åbne midler, så ekstra virksomheder senere i forløbet også kan komme ind i varmen.

»Anvendelsesområderne er jo mange, og derfor spurgte vi otte andre virksomheder, der arbejder inden for vidt forskellige områder, om de også kunne være interesseret i at være med. Samtlige virksomheder vi spurgte sagde ja. Det var en meget positiv respons,« siger Andy Drysdale.

Alle virksomheder skal ud over et pengebeløb også bidrage til det fælles projekt med den viden, de selv frembringer på området. Endelig er der også koblet kompetencer fra Handelshøjskolen i Århus på projektet til at kigge på mulige nye forretningsmodeller inden for satellitbaseret positionering.

Alexandra Instituttet er hovedansvarlig for platformen.

De øvrige deltagere er
Terma. Har udviklet en avanceret strømforsyning til Galileosatellitterne, men er også interesseret i applikationer
Systematic Software Engineering. Softwareløsninger til pervasive computing, krisestyring og nødberedskab
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Ser store muligheder i Galileo til landbrugsformål
Aalborg Universitet. Har et dedikeret GPS-forskningscenter
Aarhus Universitet. Udvikler softwareløsninger til "værktøjskassen"
Handelshøjskolen i Aarhus. Hjælper med at finde mulige forretningsmodeller i satellitbaseret positionering

Herudover har en række virksomheder vist interesse for at komme med:

Smalltouch. Systemer til planlægning og vedligehold af vejsystemer og anden infrastruktur som f.eks. rørledninger.
Marimatec. Produkter, der hjælper skibe med havneanløb.
Inport. Logistikløsninger og transport management-systemer til skibe.
Modulex. Dynamisk skiltning, f.eks. i lufthavne og på hoteller.
Innoware. Udstyr til at simulere Galileo til brug for applikationsudviklerne.
DSE. Koordinering af fly, biler og busser på lufthavnsarealer.
DMI. Vil blandt andet bruge Galileo til at korrelere atmosfæredata.
COWI. Geo-data og kort og inden- og udendørs GIS