Ingeniørmanglen skal knækkes med hjælp fra højtuddannede udlændinge, men mulighederne for at blive forenet med sine børn og ægtefælle skal forbedres, hvis vi skal fastholde dem i Danmark, mener Socialdemokratiet og de radikale.

»Vi skal blive bedre til at hjælpe dem med at finde et job, men vi mener også, at de skal have mulighed for at få en eventuel ægtefælle og/eller børn til Danmark,« siger de radikales ordfører for videnskab, Charlotte Fischer.

Socialdemokraterne angriber også tonen i den danske udlændingedebat som en væsentlig årsag til, at udlændingene holder sig fra Danmark.

»Tonen i den danske udlændingedebat har stor betydning for, om vi kan få udlændinge til at blive i Danmark, men vi kan også meget mere aktivt tilbyde programmer og mulighed for, at udlændinge der skal arbejde i Danmark - og deres familier – integreres,« svarer Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov i en rundspørge, som Ingeniøren har foretaget blandt politikerne på Christiansborg.

Ifølge IDA og Dansk Industri (DI) er det meget sandsynligt, at der vil mangle cirka 13.000 ingeniører i 2020. Derfor vedtog regeringen i foråret en lov, der udvider den såkaldte greencard-ordning, så udenlandske studerende, der tager en uddannelse i Danmark, har mulighed for at blive i landet i seks måneder for at søge arbejde.

Den midlertidige opholdstilladelse på seks måneder ønsker De Radikale dog ikke at røre ved.

»Udlændinge som har taget en naturvidenskabelig uddannelse skal have opholdstilladelse i seks måneder efter endt uddannelse til at søge job her. Hvis de ikke finder noget, så er det fordi de ikke har den profil, som erhvervslivet efterspørger. De skal kunne forsørge sig selv, og hvad der så vil ske med dem afhænger af, om de kommer fra et EU-land eller ej,« siger Elisabeth Geday, arbejdsmarkedsordfører for De Radikale.

Ingeniøren har stillet en række politikere følgende spørgsmål:
Skal vi gøre noget for at holde på de udlændinge, der har taget en naturvidenskabelig uddannelse i Danmark, og som er til gavn for den danske forskning eller erhvervsliv?

Hvis ja – hvordan kan det så gøres?

Allan Niebuhr (K): Ja - vi skal gøre meget for at holde på den arbejdskraft vi har. Dansk som udenlandsk. Efter min opfattelse, sker det bl.a. ved at gøre det attraktivt at blive og arbejde i Danmark. Derfor er det bl.a. vigtigt, at vi ser på skatteproblematikken, som vi Konservative jo gang på gang har sat fokus på. Derudover skal vi behandle den udenlandske arbejdskraft med værdighed, således at ingen føler sig presset ud af det danske arbejdsmarked.

Per Clausen (Enh.): Ja, jeg synes absolut, der skal gøres en indsats for at holde på de udenlandske studerende, som vi uddanner i Danmark. Det gør vi først og fremmest ved at gøre ansættelse ved universiteterne mere attraktivt – også for udenlandske studerende. Vi skal som politikere turde slippe forskere og universiteter fri – og sørge for at der er midler til både forskning og undervisning. Endelig spiller det jo en rolle for udenlandske studerende, at de bliver vel modtaget af det danske samfund, så der er rigelig grund til at vælge en anden regering – med en anden politik og et andet støtteparti.

Rasmus Prehn (S): Vi skal gøre det langt lettere at blive i Danmark – uden bureaukratiske regler. Har man taget en uddannelse i Danmark, skal man automatisk kunne få arbejdsophold i Danmark.

Bent Bøgsted (DF): Der er i dag mange måder at få udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, til at blive for at arbejde. Det kunne være, at de kom ind under forskerskatten, men der er mange tiltag, som virksomhederne selv kan gøre for, at de bliver i Danmark, f.eks. stille bolig til rådighed, fri bil blot for at nævne et par ting. Virksomhederne skal ikke blot læne sig tilbage og så forvente, at det hele er en statslig opgave.

Torsten Schack Pedersen (V): Ja, selvfølgelig, det er der forhåbentlig ingen, der kan være uenige i. Med indførelsen af greencard-ordningen og udvidelse af jobkort-ordningen er der gode vilkår for, at færdiguddannede udenlandske kandidater får direkte adgang til det danske arbejdsmarked. Når skatteborgerne i Danmark har finansieret en uddannelse, så er det naturligt, at vi gør en stor indsats for at sikre, at vi også får gavn af den kvalificerede arbejdskraft i Danmark.

Charlotte Fischer (R): Danmark mangler arbejdskraft - og det gælder ikke mindst på det naturvidenskabelige område. Derfor skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at holde på udenlandske kandidater. I dag har udenlandske kandidater mulighed for at blive i Danmark i op til seks måneder efter afsluttet studie og søge job. Her skal vi blive bedre til at hjælpe dem med at finde job. Vi mener også, at de skal have mulighed for at få evt. ægtefælle og/eller børn til Danmark.

Troels Ravn (S): Ja det skal vi. Det er åbenlyst, at vi bør forsøge at trække på de ressourcer, som vi selv har postet i de udenlandske studerende. Jeg mener, at hvis man som udenlandsk studerende har gennemført en dansk videregående uddannelse, så bør man kunne modtage et greencard med ubegrænset arbejdstilladelse i Danmark.

Charlotte Dyremose (C): Vi skal leve af den globale verden. Det er vigtigt, at vi i Danmark formår at skabe vækst og nye muligheder. Derfor er der behov for, at vi kan holde på de kloge hoveder - uanset om de er danskere eller udlændinge. Dette kræver naturligvis, at vi kan sikre spændende forskningsmiljøer og det nødvendige samarbejde universiteter og erhvervsliv imellem, så udlændinge finder det attraktivt at blive i Danmark. Der er med Globaliseringspuljen afsat midler til forskning og udvikling. Det er vore fortsatte opgave, at disse midler kommer til at sikre to ting: Muligheden for at udforske nye og alternative satsningsområder og at sikre faciliteter og forskningsmiljøer, der gør det spændende for de udenlandske studerende at blive i Danmark efter endt uddannelse. Desuden skal vi fortsat arbejde for lavere skatter, så det også økonomisk kan betale sig for udlændinge at tage job i Danmark. Vi kan ikke fastholde den udenlandske arbejdskraft, hvis vi fortsætter med at fastholde førstepladsen i skattetryk. Derfor skal skatten på den sidst tjente krone ned, således at ingen betaler mere end 50 procent i skat af den sidst tjente krone.

Thomas Adelskov (S): Tonen i den danske udlændingedebat har stor betydning for om vi kan få udlændinge til at blive i Danmark, men vi kan også meget mere aktivt tilbyde programmer og mulighed for at udlændinge der skal arbejde i Danmark - og deres familier - integreres.

Elisabeth Geday (R): Ja, det skal vi bestemt. Udlændinge som har taget en naturvidenskabelig uddannelse skal have opholdstilladelse efter endt uddannelse i seks måneder til at søge job her. Hvis de ikke finder noget, så er det fordi, at de ikke har den profil, erhvervslivet efterspørger. De skal kunne forsørge sig selv, og hvad der så vil ske med dem afhænger af, om de kommer fra et EU-land eller ej.

Jens Vibjerg (V): Ja – regeringen vedtog i foråret en lov, som medfører en udvidelse af greencard-ordningen. Dette betyder, at udenlandske studerende efter afslutningen af deres videregående uddannelse har mulighed for at blive i Danmark i seks måneder for at søge job. Generelt skal vi gøre mere for at tiltrække mennesker med kvalifikationer, som der er mangel på i Danmark. Det er en del af den jobplan, som Venstre går til valg på.

Anne Grete Holmsgaard (SF): Vi skal lade dem vælge selv. Med andre ord: Vi skal også gøre det muligt for dem at blive. Det handler om en ændret immigrationspolitik, hvor indkomstgrænsen for at blive må sættes ned.