Politikere enige om at fordoble milliardstøtte til vindmøller

CROWDSOURCING » Del dit projekt eller din produktudvikling med Ingeniørens læsere og få hjælp.

Spørg Scientariet » Er genet for blå øjne recessivt?

[foto: Elsam]

Politikere enige om at fordoble milliardstøtte til vindmøller

Et udkast til en kommende energiaftale afslører, at politikerne vil bruge 19 milliarder kroner om året på vindmøller, halm på kraftvarmeværker og biogas.

Læs mere om

Af Thomas Djursing, mandag 05. nov 2007 kl. 10:13

Mens de danske politikere spiller med klimamusklerne i valgkampen, venter en ny energiplan på at fordoble støtten til de danske vindmølleejere.

Et notat, som Jyllands-Posten har fået fat i, viser at et udkast til en energiaftale samler regeringen, Socialdemokrater, Dansk Folkeparti, de radikale og SF om at udskrive en årlig regning for grøn energi til danskerne på 19 milliarder kroner.

Pengene skal bruges til at hæve støtten til brug af halm på landets største kraftvarmeværker med 50 procent. Biogasproducenterne skal have otte procent ekstra, mens vindmølleejerne får fordoblet deres milliardstøtte.

Samlet set er der tale om en fordobling af grøn energi til 30 procent af det samlede årlige forbrug.

Hvor pengene skal komme fra, er endnu usikkert, men bliver regningen delt ud til hver enkelt dansker, svarer det til en årlig udskrivning for hver husstand på 8.600 kroner.

Socialdemokraterne erkender, at en ny energipolitisk kurs koster mange penge, men afviser, at forbrugerne risikerer at komme i klemme.

»For den enkelte forbruger bliver der ikke tale om voldsomme stigninger på el- eller varmeregningen,« siger energiordfører Kim Mortensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

En opfattelse, der dog ikke deles af Per Andersen fra Syddansk Universitet.

»På kort sigt kommer forbrugerne til at betale, og det bliver ikke billigt,« siger han.

Foreningen Sammensluttede Danske Energibrugere mener, at partierne bag energiforhandlingerne helt bevidst forsøger at smyge sig uden om, at mere grøn energi enten rammer forbrugerne direkte på pengepungen eller tager økonomiske ressourcer fra andre områder som folkeskolen, sygehusene eller ældreområdet.

»Politikerne løber efter det, der er populært. Samtidig har man skræmt befolkningen med nogle skrækscenarier, og det får folk til at kræve handling uden tanke på regningen. Det er uheldigt, fordi det efterfølgende kan vise sig, at regningen ikke står mål med udbyttet,« siger formand Mogens Bülow.

Regeringen præsenterede sit grønne energiudspil i januar. Målet var en aftale inden sommerferien. Nu er forhandlingerne udskudt til efter valget.

Deltag i debatten (5 kommentarer) »

Kommentarer (5)

05. nov 2007 kl 22:43

Mogens Bülow

Milliarder, milliarder

Kommentar direkte fra Mogens Bülow på artikler i Jyllandsposten og på Ingeniørens hjemmeside:

Det værste ved sagen er at forbrugerne vil komme til at betale for "showet" uden inflydelse og uden medejerskab.
Der er ikke tvivl om at forbrugerne gerne vil ofre noget for indførelse af en anden energipolitik, men i dag går store summer op af forbrugernes lommer og ud som tilskud til el-eksport, altså tilskud til udenlandske el forbrugere, kapitaliserer sig i store (udenlandske) selskaber og bruges til skattefiduser for velhavende vindmølleejere.

Det er tydeligt at hele vindmøllebranchen har mistet forbrugernes velvilje fordi forbrugerne oplever at skulle betale både med afgifter udenom finansloven (PSO-en) og med at tolerere ulemperne med at være naboer til vindmøller, der intet giver dem igen.
Prisen på el har i de sidste år svinget enormt. Fra nul (eller negativ, som ikke registreres) til kr. 3.40 / kWh.
Samtidig skal el-forbrugerne betale en gennemsnitspris på alt deres elforbrug, uanset hvornår og til hvad de har brugt el til. Det gør at forbrugere er afskåret fra at handle både miljømæssigt og økonomisk fornuftigt på samme tid.

Handel med el påstås at være liberal, men med så få og store el-handlere er der i realiteten tale om monopol. Dong i udlandet handler med Dong i Danmark. På samme måde handler E-ON og Wattelfall i et land med sig selv i et andet land. Selskaberne tjener og forbrugerne betaler.

Lige for tiden er urimelig mange el-værker lukket ned med reparationer og der kan rejses tvivl om det skyldes skader, uheld, der igen skyldes at ingen har "gidet", eller p.g.a usikkerhed om fremtiden ikke ønsket at vedligeholde tilstrækkeligt, eller om nedlukninger er en del af en plan for at skaffe en mangelsituation, der kan medvirke til højere el-priser.

Energistatestikkerne er også misvisende. Selv-produktion (eller selv-indfangning) af vedvarende energi f. eks fra luften, jorden eller solen præmieres slet ikke. Og det regnes ikke med i statestikkerne for vedvarende energi.

Fra SDEs side har vi flere gange påpeget, at kun ved samarbejde med forbrugerne kan den tunge opgave det er at gå væk fra fossilt brændsel løses.

Vi mener, at tilskud aldrig bør gives som driftstilskud. Det forvrænger al produktion. Tilskud kan evt. gives som etableringsstøtte og vi mener at PSO-en, hvis den stadig holdes udenfor finansloven bør give forbrugerne et medejerskab af de indvestringer den bruges til at fremme. PSO-midlerne kunne f. eks. tildeles som indskudskapital, der var rentefri i en periode. Senere ville en "PSO-fond" der havde medejerskab til produktionsapparater, der gik godt, bruge sine renteindtægter til nye tiltag. I dag opfatter vi vindmøllerne som "en gøgeunge", der presser alle andre projekter ud af (støtte)reden, fordi vindmøller er garanteret driftsstøtte i så mange år fremover.

Kun ved at give forbrugerne ret til el til en favorabel pris på visse tider (når det blæser kraftgt og alm. el-forbrug er lavt) og til visse anvendelser, såsom varmepumper og el-biler, der kunne fortrænge fossilt brændsel, kan man igen få en folkelig opbakning og en accept af at "det koster noget". Er man nabo til en vindmølle og oplever, at når den drejer rundt, kan man midlertidigt få billig el til at drive sin varmepumpe eller oplade sin el-bil, så vil naboskabet fortmodentlig bliver mere acceptabelt.

Milliarder af kroner, der finansieres af forbrugerne skal ikke gå i "de forkerte lommer". Forbrugerne vil gerne yde, men de vil ikke være til grin. I år 2007 er der pillet mange mindre vindmøller ned med tilskud, men de er ikke skrottet, de er solgt til udlandet, så det faktisk er skjult eksportstøtte. Der er også stillet mange vindmøller op, men mange af dem er ikke sluttet til når de var færdige, fordi ejerne ved at vente med tilslutningen til der kommer nye (højere) tilskudstakster, kan få dem registeret til de tilskudstakster i 20-30 år fremover.

Med venlig hilsen

Mogens Bülow

05. nov 2007 kl 22:58

Bent Jensen

Investering i vindkraft!

Hvor stor en del af den CO2 afgift vi betaler at vindkraft går mon til miljø forbedringer? Hvornår skal vi mon også betale afgift af vind i sejlene eller sejlarealet på båden?
Med biobrændstof fra markafgrøder og husdyraffald kan vi undgå at reducere svinehold og samtidig afvikle gylledeponeringsarealer stødende op til sommerhusets lovbefalede Trix-tank. Halmen bør med tiden ikke brændes men bidrage ved en mere miljørigtigt omsætning af andre "affaldsprodukter".
Vore politikere burde lade Danmark komme videre på nye langtidssigtede områder. Flere vindmøller og færre svin redder ikke situationen hverken økonomisk eller miljømæssigt.

05. nov 2007 kl 23:00

Holger Skjerning

19 milliarder...!

Enig med Mogens Bülow.
Men der er eeet stort fremskridt i artiklens oplysninger: Det er nu gået op for de pågældende politikere, at hvis vindkraften skal pumpes op til højere ydelse end nu, så bliver det uhyggeligt dyrt.
Især fordi det meste af strømmen så skal eksporteres, - og fordi der stadig skal være backup-kraftværker til årets vindsvage perioder.
Jeg opfordrer alle til at læse Politikens kronik i dag (5.11.07), hvor to radigale politikere fremlægger partiets energiplan (80% mindre CO2 om 20 år).
Døm selv!

06. nov 2007 kl 09:01

Bertel Lohmann Andersen

Var det ikke 500 kr pr hoved?

Undskyld at jeg har ikke helt orden i mit udklipsarkiv. Men var der ikke noget med, at slaraffenland kunne skaffes for 500 kr pr hoved? Jeg husker ikke om det var Teknologirådets rapport eller Ingeniørforeningens energiplan, der kom med denne tiltrækkende vision. I lyset heraf er da godt, at der snart kan sættes beløb på, hvad det faktisk kommer til at koste. Og endelig: hvorfor f***** gennemførte man ikke Meyer og Co's Alternative energiplan for DK i 1976? "Den er lige så god som regeringens plan", sagde Lone Dybekjæer, MF.

06. nov 2007 kl 11:22

Søren Fosberg

Re: Milliarder, milliarder

Hej Mogens Bülow,

Du ved noget om sagen og branchen og er konstruktiv. Har Jeres forening et gennemarbejdet forslag som man kan se på?

Mvh Søren

PS - jeg har læst Politiken kronik - fascinerende. Jeg glæder mig til en saglig debat om forslaget her på bloggen. Men det er måske for meget at forvente?