Optimal forbrænding, en utopi!

Jeg har brændeovn og 6-7 års erfaring. - Og en 10 meter høj skorsten, så jeg føler mig ikke truffet!
Desuden glæder jeg mig hver dag over, at mit CO2-udslip fra mit store hus (med også to varmepumper) er en trediedel af naboernes.
Jeg vil blot bemærke, at optimal forbrænding - i praksis - er en utopi.
Ved optænding og i 20 minutter derefter ryger det, og røgen lugter, indtil forbrændingstemperaturen er optimal.
Og når rumtemperaturen er nået - eller før natten - skal forbrændingen dæmpes, og det kan kun ske ved at lukke lidt for luften - med deraf følgende ufuldstændig forbrænding i 10-15 minutter - med røg og lugt.
Og er man ikke hjemme hele dagen (!), skal der tændes op to eller tre gange i fyringssæson'en.
Altså røg ca. en time i døgnet, når man fyrer korrekt!
- Jamen så er det jo ikke mærkeligt, at der lugter lidt i et villakvarter med mange brændeovne!
Desuden har jeg lært, at sunde og raske mennesker (og dyr) er udrustet med filtre i næsen og såkaldte fimrehår i lungerne, så partikler enten fjernes i næsen eller viftes op fra lungerne og hostes hen, hvor de hører hjemme.
Før olieeventyret begyndte i 1950, fyrede vi med kul, koks, brænde og briketter. I mere primitive kakkelovne og komfurer, og brændte uhæmmet grene, papir og andet affald i bål på græsplænen.
Og kulkraftværkerne fik først partikelfiltre i 1970-erne.
Desværre var statistikkerne fra dengang nok ikke gode nok til en sammenligning af helbredskonsekvenserne. - Desværre.
Og hvis partiklerne nu koster samfundet 1,1 mia kr/år, kan jeg undre mig over, at samfundet dengang havde råd til "at leve"!

Minimering af røgen

Der kan jeg helt tilslutte mig. Jeg fyrer såvidt muligt selv således at man ikke kan se røggassen. Der er jo desuden lavet undersøgelser af røgen fra brændeovne, som viser at der er tale om et fåtal af brændeovne, som ryger for meget:

http://ing.dk/artikel/75667

Fordele og ulemper...?

Nu vi er ved brænde og brændeovne, så har jeg studeret "Energistatistik 2006", som lige er udkommet.
Den viser, at registreret brænde i DK udgør 17,7 PJ/år (Petajoule).
Boligopvarmning bruger 160 PJ. Brændet altså 12% af boligopvarmningen.
DK's samlede energiforbrug er ca. 700 PJ. Brændets andel er altså knap 3%, officielt.
MEN ... halvdelen af de brændeovnsbrugere, jeg kender, fælder selv træer og henter brændet hjem - helt udenfor statistikken.
Selv henter jeg ALT mit brænde fra have, fællesarealet og en sommerhusgrund, og energiforbruget til savning og transport udgør ca. 3-5% af brændværdien. Altså marginalt.
Hvis jeg gætter på, at brændeforbruget er dobbelt så stort som registreret, fås altså, at brændeovnene sparer 6% af total-energiforbruget og reducerer CO2-udslippet ca. 3 mio. ton/år.
Disse tal kunne fordobles, hvis vi i højere grad blev opfordret til at benytte træ til opvarmning, og hvis skovbruget indrettede sig herefter.

Sundhedsgener undervurderes

Træfyring i brændeovne er i følge DMU den opvarmningsform, der forurener mest pr. energienhed med fine og ultrafine partikler, tjærestoffer og dioxin. Se bl.a. Miljøprojekt nr. 1021 fra Miljøministeriet. De ultrafine partikler i røgen sætter sig fast i lungevævet, ifølge lægerne Torben Sigsgaard og Steffen Loft, og kan forårsage alvorlige sygdomme.
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Hvad fyres der med ????

Hetzen imod brændeovne og skorstene forfejler sit mål ved ikke at "gå efter bolden", nemlig brændslet og måden at fyre det af på.

Skovbrande i stil med den nylige i Californien, burde ifgl. ovenstående forårsage massive helbredsproblemer hos lokalbefolkningen, hvilket bare ikke lader til at være tilfældet.
En skovbrand brænder ikke optimalt. (Vådt træ i "en ikke DS-godkendt ovn" og absolut ingen skorsten !)
Hvis brænderøg var en global miljøkatastrofe, så er det besynderligt, at vi har overlevet i så mange generationer.

Diskussionerne om brændeovne er kørt fuldstændig af sporet, hvilket skyldes, at især vi Danskere helt har glemt det der for temmelig mange år siden skilte mennesker fra dyr. Nemlig kunsten at tænde et godt bål og få noget fornuftigt ud af det.

Det er ikke en utopi, at skabe en optimal forbrænding af træ, slet ikke.
Det er dog, som Holger skjerning skriver, ret vanskeligt i en brændeovn af jern og uden varmelager, som bare ikke passer til nutidens lavere og lavere varmebehov.
Der findes dog både kedler og ovne, som brænder fuldt ud lige så rent som et oliefyr og som også er nemme at passe. Søg f.eks. på "stenovne" på Google.

Også brændeovne er hvad de spiser.
Vi importerer årligt 40.000 tons Petrokoks/Futurex/Energikoks - (kært barn mange navne). Det er reelt slamkagen fra bunden af olierafinaderitanken som dels har et højt svovlindhold (op til 2,5%) og dels et højt og meget udefinerligt indhold af alverdens særdeles sundhedsskadelige tungmetaller. Bly,Arzen,cadmium o.s.v. o.s.v. ca. 72 af slagsen og mængden afhængig af hvor olien er pumpet op.
Disse 40.000 årlige tons brændes af i private brændeovne og kedler og det stinker netop fælt.

Det er derfor min helt udokumenterede påstand, at den skorsten i hvert villakvarter der netop lugter fælt, udleder svovl fra afbrænding af petrokoks.
Forbød man brugen af dette brændsel ville mange problemer være løst. Spørg miljøstyrelsen og du får en larmene tavshed til svar.

Træ er ganske rigtigt et meget stort energipotentiale i Danmark, som desværre udnyttes alt for dårligt.
Et godt bål som ikke lugter kan simpelthen ikke komme ned på en så lav varmeafgivelse som moderne huse har brug for. Derfor "trækker man chokeren ud for at køre langsomt" - lukker ned for luften for at fyre natten over - en tåbelig dansk folkesport. Der skal nødvendigvis et varmelager til, så man kan udjævne den energi bålet producerer på forholdsvis kort tid, så det rækker til hele døgnet. Så skal der kun tændes op én gang i døgnet og er ovnen god, vil der kun gå få minutter efter optænding til den brænder fuldstændigt rent.
Dette er dokumenteret i en DTI-rapport for 11 år siden. Du kan finde den her: http://www.stenovne.dk

Set i forhold til svenskerne, så er vi danskere gennemsnitligt nogle svin med vores brændeovne og vores træresourcer, men det er altså ikke skorstenens skyld.

Tak for kommentarerne!

Tak til både Solveig C-D og Lars Helbro!
Det er klart, at der kommer flere partikler fra en brændeovn end fra et stort centralt fyr med røgrensning, men CO2-fordelen vurderer jeg til at være lige så vigtig (globalt) som den skadelige forurening er lokalt. - Og økonomien tæller vel også!
Med hensyn til skovbrande, så er det et tankevækkende eksempel, men det kan jo tænkes, at et så stort "bål" sender røgen så højt op, at partiklerne spredes over et meget stort område.
Og så er problemet vel normalt ikke "menneskeskabt"!!!
Jeg vidste ikke, at vi brænder så mange "petrokoks af i private(???) brændeovne. Er aldrig stødt på dem. - Er de da billigere end brænde?
Er automatiske træpillefyr mindre forurenende end alm. brændeovne? - De kan vel brænde rent også ved lav effekt?
Har Solveig C-D argumenter imod oplysningerne fra Lars Helbro?
Jeg er stadig glad for og stolt over min(e) brændeovn(e)

Re: Tak for kommentarerne!

Selv tak Holger
Hermed et ultrakort "kursus" i træfyring:
Ren forbrænding af træ kræver "De 3 T-er":
Temperatur (900gr.C.)
Turbulens (opblanding af gasser og luft)
Tid (til at gasserne kan brænde færdig uden at mangle de 2 første T-er.
Mangler det ene T på noget tidspunkt, så har du røg.
3/4 af træ´s brændværdi består af frigivne gasser. Mange forskellige slags som kræver forskellige forhold for at forbrænde fuldstændigt.
Brænder du en pind på 800gram af under de nævnte forhold, skal den holde 1 time for at afgive en effekt på 3kw (en virkningsgrad på 80% indregnet) hvilket nogenlunde svarer til et dansk gennemsnitshus´varmebehov en gennemsnits januardag. Dette er selvsagt en umulighed, hvorfor der er behov for et varmelager, eller accept af stærkt svingene stuetemperatur.

Ang. "højt til vejrs teorien":
Indtil 70erne smed vi bare skidtet "væk" - hvor det så end var henne.
Så erkendte vi nogle problemer og forsøgte at fortynde os ud af dem. Længere rør ud i havet og højere skorstene.
Senere fandt man så på filtre og stablede derved problemerne op i store dynger.
At tænke på at holde op med at skabe problemerne er desværre noget alt for nyt, som ikke rigtig har nået den politiske verden endnu.

Petrokoks er dyrere pr. calorie end brænde, også selvom man henter dem afgiftsfrit i Tyskland, men da de ikke indeholder gasser, er det nemmere at styre forbrændingen, hvis man absolut synes man vil holde et bål kørende døgnet rundt.
Da man netop kan skrue luften ned som man vil (ligesom med gasværkskoks i gamle dage), bliver røgen temmelig kold hvorfor den kun lige akkurat kommer ud af skorstenen og derefter skøjter ned ad taget og ud i urtehaven, hvor grønne plantedele (salaten f.eks.) livligt optager tungmetallerne, som derved bringes ind på frokostbordet.
Velbekomme - efter nogle år på den måde bliver man så dum, at man ikke længere kan forstå hvorfor man skal holde op med dét.

Så - fortsæt du endelig med din træfyring i dine brændeovne, men sørg for at holde forbrændingstemperaturen oppe så længe der er gasser der brænder.

Automatiske pillefyr er ikke bedre end de bedste stenovne i virkningsgrad. Derimod kræver det mere energi at smadre træet til savsmuld og derefter banke det samme i piller så den el-forbrugende automatik kan håndtere det, end sav, økse og en rugbrødsmotor kan klare med brænde.

Virkningsgraden på dine varmepumper er (lidt afhængig af typen) omvendt proportinal med virkningsgraden på elværket, hvorfor du lige så godt selv kunne brænde kraftværkskullene af derhjemme og dermed spare kraftværk, højspændingledninger, lavspændingsdistribution og varmepumpeteknologi. En efter min mening gevaldig og sårbar omvej til at nå samme resultat, nemlig varme i huset.

At varme sten op med en god ild er en meget gammel opfindelse, som de senere år er blevet forfinet så meget, at det giver selv de bedste fjernvarmeværker baghjul p.g.a. distributionstabet.
En god ven sagde en gang på bedste indianske vis om fjernvarme:
Hvid mand laver stor ild og sidder langt væk.

Re: Optimal forbrænding, en utopi!

Ved optænding og i 20 minutter derefter ryger det

Spørgsmål til Lars Helbro om masseovne?

Da jeg kun har beskæftiget mig med med brændeovnes emissioner især i tæt-lav bebyggelser,vil jeg gerne høre om du Lars Helbro er stødt på undersøgelser af masseovnes dioxinudslip? Miljøstyrelsen oplyser jo som svar på et spørgsmål til Miljøministeren fra Folketingets Miljøudvalg om brændeovne inden for det sidste årstid, at der kan opstå dioxiner ved novo-syntese i skorstenene, når temperaturerne i brændeovnskammeret er højere end 300 grader. Det skulle være forklaringen på, at partikelemissionerne kun korrelerer med tjærestoffer (PAHer) og ikke med dioxin.´
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Re: Spørgsmål til Lars Helbro om masseovne?

Hvis det er dette du henviser til fra RUC, så vil jeg næppe strække mig til at kalde det en "undersøgelse", snarere , som det fremgår, en tese:
"Arbejdspapiret fremlægger en tese om, at der er registreret en kontraproduktiv effekt af dioxindannelse i kølefasen af brændeovne, som svarer til den de-novo-syntese, der igennem årene er blevet fuldt akcepteret som en mekanisme af dioxindannelsen i affaldsforbrændings-anlæg (AFA). Hvis dette er korrekt................"

Rent biokemisk har jeg svært ved at forestille mig, hvor netop dioxin skulle stamme fra i en forbrænding af rent træ.
I et affaldsforbrændingsanlæg (som afbrænder meget andet end rent træ) søger man netop temperaturer over 900gr. C. for at omdanne dioxin fra pvc til salpetersyre. Hvorvidt denne proces kan gå den anden vej i skorstenen under afkøling ved man derimod, mig bekendt, mindre om ?
Tjærestofferne, PAH-erne, kræver tilstedeværelsen af de 3 T-er, som jeg nævnte til Holger, altså bl.a. en høj forbrændingstemperatur. Mere end 1000gr. C. er dog at skyde over målet, da luftens indhold af kvælstof derved kan omdannes til kvælstofoxyder (salpetersyre = sur regn).

Alt dette er jo bare tal.
Sætter man sig i en Tipi og tænder et bål dagligt igennem et stykke tid, så finder man ud af hvad der lugter godt og hvad der lugter mindre godt og ikke mindst, hvordan man får et bål til at brænde rent og godt.
Der er kontant afregning hvis man begår fejl :-)

Høj skorsten

Hvorfor skal den enkelte forudsætningsløse husejer have bøvlet med brænde?

Der er fjernvarmeværker med meget høje skorstene, uddannet personale og alle andre forudsætninger for at holde røgen væk fra menneskers opholdszone i de fleste ramte byområder, men de betaler skat af den leverede varme, hvorimod brænde for en stor dels vedkommende leveres via den sorte økonomi.

Det hele er et spørgsmål om skat på visse opvarmningsformer og skattefrihed på andre.

Til Lars Helbo

Tak for sjov historisk gennemgang!
Jeg kender godt "de tre T-er", men i praksis kan det være svært at regulere forbrændingen, hvis man ikke har tid til at se på flammerne hele dagen (og natten!). Hvis den får for meget luft, forsvinder for megen varme (og flygtige bestanddele) jo op gennem skorstenen, så det er en vanskelig balance.
Hvorfor er det utopisk at smide to stykker brænde à 800 gram ind hver anden time ??? - Altså når der er kommet gang i processen. - Det går fint her: flammer i en time og gløder den næste time, sådan cirka.
At lave fjernvarme med brændet giver ikke højere total virkningsgrad, men har fordele: renere forbrænding og evt. røgfilter. - Men husk, at den største del af den individuelle brændefyring sker på landet og i landlige bebyggelser, hvor folk selv fælder, transporterer, kløver, stabler og håndterer brændet. - Det er billigt, sundt og socialt. - Og at der ikke betales moms af det meste, passer fint med, at alt andet knoklearbejde i hus og have jo er momsfrit og kulsort!

jo kender det

min nabo ligger vel 600 m væk og når vinden bærer denne vej får jeg alt hans røg her ned og samme når man passere huset en fæl røg og min hund fnyser af det. det er så klamt og skorstenen rager knapt over taget.

og jeg må lukke mine vinduer,
og selv når de er lukkede stinker der ude i mit bryggers.

tænker tit gid han forhulen belv tilsluttet fjernvarme som os andre,

og fatter ikke han gider bakse med de engangspaller han saver istykker med motorsav.

og virker komisk bruge benzin til sav og transport af de paller og hvad han ellers finder på at brænde af,

Hund og/eller brændeovn?..

- Og min nabo har fået hund, som han lufter hver morgen ultra-tidligt ca. 15 meter fra vores soveværelse, hvor vinduet tidligere stod på klem. Den gø'er muntert, så vi vågner, og så løber den gennem hækken ind på vores græsplæne og skider 10 steder - om ugen. Somme tider opdager vi det ikke, før vi kan lugte, at vores fodtøj skal vaskes grundigt. Og tæppet på trappen op fra kælderen.
Jeg ville ønske, at han i stedet havde en brændeovn.

holger s

her er hvad du gør

grav et hul i haven spred ena ffaldssæk ud i hulled fyld det med fiskeaffald.

hunden kan ikke modstå det så den drøner ind og ruller sig i det.

der efter fiere den stokt hjem og ruller sog over alt i huset.

garantere dig for det bliver sidste gang de lader deres hund fise ind og skide i din have,

med hensyn til den gør kan kun sige hunde gør biler dytter måger skriger . vi lever i en verden med lyde lev med det ;),

Nyt spørgsmål til Lars Helbro?

Tak for dit svar, Lars Helbro. Men det gik lidt ved siden af mit spørgsmål. På brændeovnsskorstene har Force Technology sammen med DMU undersøgt emissionerne af fine partikler, PAH og dioxin. Har du kendskab til artikler om tilsvarende undersøgelser på skorstene til masseovne, som du kan anbefale mig? - Man skulle tro, at man i Finland har foretaget den form for undersøgelser.
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Re: Nyt spørgsmål til Lars Helbro?

Nej, jeg har ikke kendskab til, at der skulle være foretaget den slags undersøgelser på masseovne.
En af årsagerne kunne evt. være konklussionen på den undersøgelse du nævner, som lyder som følger:

"Konklusion:
Der er målt en stigning af dioxinkoncentrationen i luften i et område med mange brændeovne i fyringssæsonen. Der er ingen tvivl om at dette skyldes udslip fra brændeovnene. Ikke desto mindre viser en overslagsberegning, at dioxinudslippet fra brændeovne på landsplan kun udgør nogle få procent af det samlede landsudslip. Der er ingen grænseværdi for dioxin i røg fra brændeovne. Med hensyn til at indånde luft med den fundne dioxinkoncentration, kan det beregnes, at en normal person i løbet af et døgn kun ville indånde en dioxinmængde, der er forsvindende i forhold til den tolerable daglige dosis (TDI) som fastsat af WHO."
citat slut.

Min egen store undren går på, hvor i alverden dioxinen stammer fra, for det kan ikke være rent træ.
En af mulighederne kan være støvpartikler i stuen, som naturligvis suges med ind i brændeovnen og brændes af. Disse støvpartikler kan indeholde hvad som helst fra syntetiske gulvtæpper, gardiner beklædning m.m.
Har du kendskab til, om nogen har målt på dioxinudslippet fra stearinlys, hvor forbrændingstemperaturen typisk ligger omkring 700gr.C. ?
Dioxin opstår mig bekendt ved afbrænding af bl.a. PVC ved temperaturer imellem 300 og 900 gr.C.
Det vil sige, at stearinlys, el-varmeapparater med glødetråd, brødristere og konvektionsovne hvor luften varmes op til 300C. eller mere, kan være langt værre, da udslippet forbliver i stuen i sandsynligvis langt større koncentrationer.

Masseovne har en lav overfladetemperatur (typisk 60-80C.) hvor støv ikke brændes af. Indeni ovnen afbrændes træet ved temperaturer over 900C., hvor evt. dioxin omdannes til salpetersyre.
Man kunne derfor forestille sig, at disse i forvejen forsvindene små mængder man har målt fra alm. brændeovne, vil være endnu mindre eller ikke eksisterende ved masseovne.

Jeg ville dog ønske, at denne debat kom til at handle om det der virkelig betyder noget. Nemlig hvad der brændes af og hvordan og som tidligere nævnt, de enorme mængder af svovl (på landsplan årligt 800.000ltr. koncentreret svovlsyre) og tungmetaller som angiveligt stammer fra petrokoks.
Det er synd og skam, at den samvittighedsfulde brændeovnsbruger skal føle sig hængt ud, fordi andre i dovenskab henter petrokemisk affald i Tyskland til at holde varmen ved. Det stinker fælt og det store flertal af utilfredse skorstensnaboer har sandsynligvis fået netop dette i næsen.

Anledningen til denne debat handler jo om højden af skorstenene. Jeg er ligeglad hvor høj min nabos skorsten er, bare den ikke lugter af andet end alm. bålbrænde, som efter min mening ligefrem kan lugte godt !

M.v.h. Lars

Re: Svar til Holger Skjerning

Det er naturligvis ikke utopisk at fyre ligeså samvittighedsfuldt som du gør det, men det er nok utopisk at få flertallet til at gøre det samme.
Stenovne/masseovne kræver slet ikke den samme omhyggelighed af brugeren og den tid der dagligt skal fyres er samtidig begrænset til ganske få timer, hvorfor langt de fleste sidder og hygger sig ved ilden og derfor faktisk passer den bedre, end de gjorde med den gamle jernovn.

Ifgl. Danske fjernvarmeværkers egne opgørelser fra 2006 kan man regne ud, at gennemsnitsvirkningsgraden ab værk fratrukket tabet i distributionsledningerne er helt nede på 67% ! Dertil kommer et betragteligt el-forbrug til procesenergi (pumper, snegle, røgsugere m.v.).
Til sammenligning ligger de bedste ovne jeg kender til på 90% og uden noget el-forbrug.
Også jeg har beregnet tabet i calorier ved oparbejdning og transport af brænde til min ovn til ca. 3%. Altså en samlet virkningsgrad fra skov til varme i stuen på 87% !
Gad vide hvordan de samme tal ser ud "fra vugge til grav" på olie og gasfyring.

To brændeovnsspørgsmål...

Jeg har i 15 år undret mig over, at få tudet ørerne fulde af "politisk korrekte" gode råd om brændeovne.
Men... - Lars Helbro lyder til at være fagmand udi dette emne, så jeg tager mod til mig og spø'r:
Hvorfor i alverden må man ikke brænde mælkekartoner, der mig bekendt består af pap og lidt parafin, der stort set brænder til CO2 og vanddamp. - Mange har i 20 år rullet aviser sammen i sådanne kartoner, og det lugter nok lidt af brændt papir, men hvad er din "teknisk begrundede" mening om dette?
Og nu vi er ved det uartige:
Der er mindst to slags trykimprægneret træ. Det gode gamle K33, der konserverede træet i 20-30 år og det nye, billige skidt, der tillader mug og svamp at tage fat efter 1-2år.
Hvad indeholder de to slags, og hvad sker der, hvis der smutter sådan et uartigt stykke med ind i ovnen - ved 900 grader???
INGEN (jeg har spurgt mange) har kunnet svare objektivt på disse tre spørgsmål.

Re: To brændeovnsspørgsmål...

Du sætter mig godt nok på arbejde Holger :-)
Jeg vil jo gerne give dig netop objektive svar og ikke bare politisk korrekte, men det bliver nok en skønsom blanding.
Ved søgning på nettet har jeg konstateret, at jo mere "beskidt" et brændsel er, jo vanskeligere er det at finde fyldestgørende objektive oplysninger.
En politisk korrekt tommelfingerregel kunne derfor være, at jo færre oplysninger man kan opstøve om et brændsel, jo mere forsigtig skal man være med at bruge det.
Til det objektive:
Trykimprægneret træ indeholder kobber, krom og arsen. K33 havde vist et temmelig højt indhold af det sidste og er derfor blevet forbudt for mange år siden. Derudover mener jeg at der også er et indhold af saltforbindelser som kan give dioxin.
Krom og kobber udfældes hovedsageligt i asken, som derfor bestemt ikke skal ud på kompostdyngen.
Arsen (bedre kendt som arsenik) "forsvinder" ud til omgivelserne med røgen. Så vidt jeg har kunnet finde i kommunernes anvisning af affaldshåndtering, må trykimprægneret træ end ikke afbrændes i affaldsforbrændingsanlæg, men skal deponeres som farligt affald.
For lige at vende petrokoksene i luften igen, kan man undre sig såre over, hvorfor dette affaldsprodukt godt må afbrændes i private ovne, når det udover præcis de samme giftstoffer også indeholder en meget lang række andre tungmetaller og i store mængder pr. brændselsenhed.

Mælkekartonner indeholder ikke tungmetaller og heller ikke dioxin. Pvc danner dioxiner ved afbrænding ved lavere temperaturer end 950C. og da pvc tidligere var meget udbredt til fødevareemballage, stammer forbuddet nok derfra.
Hvis du har ret i, at mælkekartonner i dag kun består af pap og parafin, så deler jeg din undren.
Lidt "korrekt politik" er der jo nok i Miljøstyrelsens anbefalinger, da det generelt er en meget dårlig idé at fyre med affald. Giver man først grønt lys for det ene affald, følger der jo nemt noget mere med ude i de små hjem.
Undersøgelsen, som Solveig C.D. refererede til, omhandler målinger hvor man reelt ikke vidste præcist hvad der blev fyret med. Et af resultaterne af denne undersøgelse er blevet det jeg vil kalde, en uberettiget politisk hetz imod brændeovne generelt. Under sådanne forhold er det jo bedst at holde sin sti ren.
Du må iøvrigt ikke regne med at du generelt holder en temperatur på over 900C. i din jernovn, medmindre du med få års mellemrum må skifte den ud, fordi den simpelthen er udbrændt fuldstændig.

Tak for svar...!

Meget tilfreds med dine (de fleste) svar - bl.a. fordi de var tæt på mine formodninger!
Men jeg glemte at spørge om spånplader, der jo består af rent træ og miljøgodkendt lim, - men ikke godkendt til brænde!
Og så vil jeg da gerne høre, hvad du mener med en udbrændt ovn? - Selve jerndelen er vel uforanderlig, og man kan jo udskifte brændkammerets "overplade" og de ildfaste sten i siderne (det gjorde jeg efter ca. 5 år). - Det er en Lotus-brændeovn.

Om Dioxin

Angående dioxin er mine kilder først og fremmest:
- Ole Schleicher et al. (2001)Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder. (Miljøprojekt nr. 649, Miljøstyrelsen). Det drejer sig om laboratoriemålinger, hvor man nøjagtigt vidste hvad man fyrede med, nemlig træ.
-J. Vikelsøe et al. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (DMU, teknisk rapport, nr. 565) specielt side 35 - 38. De større værdier i Gundsømagle må undre!
- Regeringens "National implementeringsplan - Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer" (2006). Ved at underskrive konventionen forpligtede Dk sig til at nedsætte dioxinemissionerne væsentligt. Vh Solveig C. - Dupont

mælkekartoner

mange kartoner har idag hældetud og prop af plast

Mobning...!

Nu må I ikke mobbe mig. Jeg mente de gode gamle "helt af pap"-kartoner. - Og jeg vrider på 2 sekunder plasttuden af de andre!

ikke mobning

siger nare der emr med plast.

desuden selv prøvet vride de plast af de sider da umuligt fast,

men plast eller ikke plast ikke meningen man brænder affald af i sin brændeovn hvad enten det er kartoner eller hvad man ellers kan finde på.

venligst ole dahl.

Der er masser af rent skovbrænde...

...så lad dog spånplader, mælkekartonner med og uden prop, imprægneret og malet træ gå den vej myndighederne anbefaler.
Jeg har selv en gang haft en nabo som fyrede med vaskhullerne fra laminatbordplader i en gammel støbejernskedel, så jeg forstår så glimrende dem der føler sig generet af grim naborøg.
For 20 år siden (det er de tal jeg har i hovedet, er der nogen der har nyere så kom gerne med dem) havde vi årligt 1,2mill.tons registreret rent overskudstræ fra skove og træindustri, som kunne anvendes til energiformål. Af denne mængde udnyttede vi kun halvdelen og med en gennemsnitseffektivitet på kun 30%.
Jeg tror ikke det er ret meget bedre idag. Der ligger fortsat meget store mængder fra stormen i 99 som efterhånden udleder sin Co2 ved at rådne op.
Selvom man giver en fair pris for ovnklart tørt brænde, så er det stadig den billigste (og hyggeligste) varmekilde, hvis man vel at bemærke, udnytter det ordentligt.
Så hvorfor ikke lade tvivlen komme miljøet tilgode ?

Dog ikke så meget som Solveig giver udtryk for, for jeg savner stadig en kilde til dioxinen fra brændefyring og jeg fornemmer at du mener, at brændefyring skulle helt forbydes ???
Selvfølgelig skal vi nedsætte dioxinudslippet så meget som overhovedet muligt, men ville det så ikke være en bedre start, at kaste sig over de mange procent der udledes på landsplan, som jo ifgl. samme undersøgelse ikke stammer fra brændefyring ?
Ifgl. en stor del af det som du Solveig har givet mig anledning til at læse de sidste dage, så binder tungmetaller og dioxin sig bl.a. til asken fra kraftværker, forbrændingsanlæg og i cementproduktionen. Man tilsætter endda flyveaske fra kraftværkerne i cementen, så det ville vel ikke være helt utænkeligt, at de beskedne mængder dioxin der er målt fra brændeovnsrøg kunne stamme fra mørtelen i skorstenen (foruden syntetiske partikler i forbrændingsluften som tidligere nævnt) ?
Brænderøg er svagt eddikesurt, hvilket opløser kalken i mørtelen, hvilket igen kunne frigive cementpartikler med hvad det nu indeholder.
Jeg synes det ser ud som om du har stirret dig blind på et tilsyneladende relativt lille problem, som man knabt nok kender årsagen til og derved bortleder debatten fra dét den oprindelig tog udgangspunkt i, nemlig at der er mennesker der vitterlig bliver generet af ubehagelig og giftig røg.
Løsningen er ikke at sende røgen højere til vejrs.
Den er heller ikke at forbyde mennesker at gøre det de har gjort siden vi kravlede ned af træerne, nemlig at brænde et godt bål af som ikke lugter.
Måske skulle vi hellere kigge lidt på de enorme mængder af overflødig emballage vi slæber med hjem, og som det åbenbart er for stor en fristelse for nogen, at skaffe sig af med på en måske lidt for bekvem måde.
Det kunne måske være godt tidsfordriv, at myrekneppe miljøforskellen på, at futte en (reel) papkarton af i en ovn med samme forbrændingstemperatur som i varmeværket, og så istedet emballere den i plasticaffaldposen under køkkenvasken for derefter lade den fylde i en plastikskraldesæk, som derefter skal transporteres med lastbil til en forbrændingsanstalt og blandes med rådne tomater og andet som næppe gavner forbrændingen. Vi producerer affald og miljøproblemer, for at komme af med vores affald - nærmest paradoksalt, ikke ?
Tallene for indholdet i røgen fra disse bekvemmelighedsanstalter ser ikke for gode ud, og det der trods alt fanges i filtrene - hvor bliver dét af ???

Til Holger
Jeg har bygget stenovne i 18 år og et af de (meget få) problemer jeg er stødt på, er at holde den meget høje forbrændingstemperatur væk fra støbejernslågerne, som ellers kan brænde skøre og skæve i løbet af 10-12 år. Jern, end ikke støbejern, er uforanderligt ved temperaturer i nærheden af 1000 C. En ting er, at opnå denne temperatur her og der i et godt bål, noget andet at holde temperaturen til alle 72 gasarter er brændt af. Det giver en varmeudvikling, som er temmelig vanskelig at holde i en jernovn uden problemer.

Miljøprojekt nr. 1192

Rapporten om de for lave skorstene ligger nu på Miljøstyrelsens hjemmeside og har nr 1192.
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Re: Miljøprojekt nr. 1192

Kunne du ikke være så venlig at sætte en link ind til det du refererer til ?

Mere tak til Lars Helbro...!

Faktisk er vi aldeles enige! - Jeg hører blot til dem, der vil have forklaringer på forbud, - især hvis de forekommer mig ulogiske!
Jeg har undervist i fysik på DTU i mere end 30 år, og fysik er som bekendt et "Hvorfor-fag".
Desuden et lille hjertesuk: Jeg har en hel del brændbart affald fra mine aktiviteter plus grene, der jo i gamle dage måtte afbrændes i haven.
Men nu har den nye storkommune (som sikkert mange andre steder) nedlagt den lokale "modtageplads", så det hele skal læsses på trailer og køres 10 km (hver vej). - Og så kommer djævelen jo op i en: "Så må samfundet sgu finde sig i, at jeg brænder det meste selv! - Derfor mine spørgsmål.

adressen på miljøprojekt nr. 1192

Adressen på den miljørapport, der startede hele denne debat er
http://www.mst.dk/udgivelser/p....htm

Re: adressen på miljøprojekt nr. 1192

Tak til Solveig for linken.
Der er jo utrolig mange publikationer fra Mst, og det er jo rarest at vi snakker om det samme :-)
Jeg har nu skimmet den grundigt, d.v.s. ikke nærlæst alle 132 sider, men jeg synes ikke der er meget nyt under solen.
Hovedproblematikken er fortsat, at stort set alle alm. brændeovne er for store, hvorfor brugeren er nødt til at "pine" forbrændingen.
Det fremgår, at forhandlerne anbefaler 1kw effekt pr. 10-20m2 hus. Et hus på 150m2 vil altså typisk få installeret en ovn på 10kw effekt.
Varmebehovet i et typisk ældre parcelhus en januardag er derimod typisk 2-3kw. Da en brændeovn kun sjældent er eneste varmekilde, bliver dette forhold endnu mere skævt.
En rapport fra Jysk Teknologisk (det hed DTI i 1987) redegør omhyggeligt for dette ved målinger på brændeovne i praktisk daglig brug. En af de pudsige konklussioner var iøvrigt, at gamle utætte ovne brændte mere rent end nye tætte, da brugeren simpelthen var effektivt forhindret i at skrue for langt ned for luften. Dette rimer fint med udtalelserne fra skorstensfejerne i den nye mst.rapport og alligevel anbefaler man fortsat, at brændeovne skal udskiftes til nye tætte ovne.

Jo mere vi isolerer og tætner vores boliger, jo mere umuligt bliver det at fyre fornuftigt i en brændeovn uden akkumoleringsmulighed.
Det er simpelthen ikke praktisk muligt, at få et bål til at brænde bare nogenlunde fornuftigt med en varmeydelse på kun 2-3kw. Huse bygget efter det nyeste bygningsreglement vil typisk have et varmebehov på under 2kw !
Jeg ser kun 2 mulige løsninger på dette problem.
Enten kan man vælge at smide en stor del af varmeydelsen ud igennem skorstenen, så har man samtidig sikret, at der altid er et rigtig godt træk i denne, eller også må man akkumolere den varme man ikke har brug for lige nu til senere når ovnen er gået ud.
Den første løsning er selvfølgelig dyr og ineffektiv.
Den sidste er den man anvender i stort set alle andre lande omkring os med undtagelse af Norge.
I tunge ovne (1,5-3tons) kan man holde et godt bål kørende på 15-25kw effekt, hvilket er meget nemmere at få til at brænde rent. Varmen sendes ikke direkte ud i huset, men afgives langsomt over hele døgnet. At det virker, både m.h.t. emmision og virkningsgrad, kan man forvisse sig om ved at nærlæse den DTI-rapport man kan finde her:http://www.stenovne.dk/

Man kan muligvis få en bil der konstant kører med trukket choker til at holde op med at ose, ved at gøre noget ved udstødningsrøret, en katalysator f.eks. men det var vel bedre at løse problemet der hvor det reelt opstår.

Ja Holger, og selv tak. Vi er vist meget enige om mange ting, også hvad angår logik og forbud og påbud.
I denne sag forekommer det mig, at man er inde på at ville påbyde folk at spise hovedpinepiller, istedet for at forbyde dem at blive ved med at banke hovedet ind i væggen.

Mere brændeovn og hovedpine...!

Ja, måske skulle jeg holde op med at banke hovedet ind i væggen, når jeg hører partiernes bud på 20-30-40-50% CO2-reduktion på 15-20-25 år!!!
Du må lige briefe mig lidt: Er "en stenovn" en muret, tykvægget ovn - evt. med kampesten - som selvfølgelig har større varmekapacitet end en jernpladeovn, og derfor kan gemme en masse varme i nogle timer efter udbrænding?
Hvis det er tlfældet, må en avanceret konvektions-pladejerns-kedel med snedig forvarmning af luften og regulerbar sekundær luft m.m.m. da kunne brænde mere rent. - Jeg spør bare!
Faktisk er jeg glad for en ovn på kun 120 kg, der allerede en halv time efter optænding (morgen og efter arbejdstid) udsender masser af varme. - Og da især i sommerhuset, som hurtigst muligt skal opvarmes fra 7 grader til 20 om vinteren. - Min vejer kun 80 kg og er derfor endnu hurtigere varm.
Stenovnen ville vel først varme ordentligt, når man skal hjem igen?!?! - Eller?

Re: Mere brændeovn og hovedpine...!

Kære Holger
Klik dog på linket til stenovne.dk i mit sidste indlæg !
Der er til mange timers læsning om emnet.
Din Lotus er bestemt en god ovn meeennn....:-)
Mange hilsner

Rapport fra miljøstyrelsen om for lave skorstene

Den nye miljørapport nr. 1192 fra Miljøstyrelsen er interessant for mig, idet jeg arbejder som miljøkonsulent for folk, der er naboer til for lave skorstene og stærkt generet af brændeovnsrøgen inde i deres huse. Hidtil har mange kommuner afvist klager fra sådanne naboer. Det vil de sandsynligvis have vanskeligere ved i fremtiden.
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Re: Rapport fra miljøstyrelsen om for lave skorstene

Hej Solveig
Det har du ret i og det er også på tide at der bliver givet kompetance til at løse problemerne hvor de er.
Jeg har i mange år argumenteret for, at skorstensfejerne skulle have kompetance til at nedlægge fyringsforbud, hvis de gentagne gange konstaterer at skorstenen er mere end ualmindeligt snavset. De kommer alligevel jævnligt på kontrolbesøg og har ofte den viden der skal til.
Min indvending imod rapporten er, at man tilsyneladende kun ser en løsning, nemlig højere skorstene. Hvis problemskaberen blev stillet i udsigt, at hvis han ikke selv gør noget - skifter brændsel - fyrer mere korrekt, eller evt. forlænger skorstenen, så er der fyringsforbud. Jeg tror at det på sigt vil gavne miljøet bedst, at gøre hvad man kan for at gøre røgen ren og lugtfri, fremfor bare at sende den højere til vejrs.
Jeg ved, at den slags problemer kan være vanskelige at løse, da der nærmest kan være udbrudt en nabokrig med ubøjelige parter på det tidspunkt hvor man søger assistance fra myndighederne. Derfor ville det måske være bedre, at skorstensfejeren blev udstyret med måleudstyr som er egnet til at måle på installationen efter den er sat op og inden den godkendes. DS-kravet til mængden af CO i røgen kunne være en god rettesnor, da det er representativt for mængden af PAHer. Jeg går ikke ind for at ethvert ildsted skal DS-godkendes, men der er ikke noget i vejen for, at DS-kravene skal kunne overholdes hvad emmision angår.
Samtidig synes jeg dog, at petrokemisk affald skulle forbydes som brændsel i lighed med alt andet "snavset" affald, da det meget ofte giver anledning til problemer i nærmiljøet og også er det for det globale miljø.
Som miljøkonsulent skulle du vel også kunne rådgive den nabo der klages over. Hjælpe ham/hende til at løse problemet på en måde som også er acceptabel for dem ? Kunne du hjælpe dem til måske at få mere glæde ud af deres ovn/kedel, så havde du ikke kun fjernet en røggene, men måske også bilagt en truende nabokrig.

Ifgl. rapporten har vi et par år endnu til at komme med anbefalinger til SBI for at hjælpe dem med at komme frem til den bedst mulige anbefaling til politikerne. Jeg er glad for at du har gjort mig og andre opmærksomme på den mulighed og jeg synes vi som fagfolk med forskellige indfaldsvinkler bør tage handsken op. (Din og min indfaldsvinkel er vist til syvende og sidst ikke så forskellig fornemmer jeg).
DAPO (brændeovnsfabrikantforeningen) er dem man traditionelt lytter til, når der skal strammes op på disse regler, men vi bliver jo flere og flere som også har interesse i sagen uden nødvendigvis at dele DAPO´s synspunkter i et og alt.

Jeg ved ikke hvor længe ing.dk vil lægge spalteplads til denne debat, som jo er blevet ret lang, men skulle den slutte er du velkommen til at kontakte mig på min email - den står på min hjemmeside, som du vist har fundet.
Jeg vil kontakte skorstensfejerlauget og høre om de har planer om at blande sig i debatten (ikke nødvendigvis denne, men på et mere overordnet plan).
Tak til ing.dk for, at jeres debatmulighed gør jeres artikler langt mere interessante og vedkommende.
Jeg har fået rigtig meget ud af denne artikel, selvom det har taget nogle dage at "læse" den :-)

petrokoks

Jeg siger også tak for debatten og specielt Lars Helbros henvisning til petrokoks.
Venlig hilsen Solveig C. - Dupont

Brændeovne og brænde...!

Også tak til Lars Helbro! - Denne gang for linket til "Stenovne".
Mit gæt var nu ikke helt forkert. Og jeg forstår stadig ikke, hvorfor virkningsgraden skulle være større end i en velindrettet, god pladejerns-konvektionsovn, hvor der (ideelt) kun tændes op en gang i døgnet og fyres korrekt med lidt brænde ad gangen. - Men nok simplere betjening.
Et andet problem er jo, at den er MEGET tung og derfor vel ikke kan indbygges i stue med trægulv og bjælker over en god gammel kælder.

Re: Brændeovne og brænde...!

Selv tak Holger.
Som du kan læse i prøverapporten, så var dit gæt forkert. Selvom man bygger en ovn af sten behøver den jo ikke være mindre avanceret hvad angår det forbrændingstekniske.
På prøvetidspunktet (11 år siden) var der kun 1 kedel med ligeså høj virkningsgrad som den stenovn vi målte på, nemlig HS-Tarm Solo+ i 30kw udgaven.
De ovne og kedler vi sammenlignede med, var laboratorieafprøvet med den hensigt at nå højest mulige virkningsgrad (sådan som man jo plejer). Stenovnen blev afprøvet under almindelig daglig drift (men med samme udstyr), da jeg netop i mange år forud havde skældt ud over urealistiske afprøvningsmetoder. Det er jo den almindelige daglige drift der er interessant for kunderne, ikke hvor langt bilen kan køre i medvind, ned ad bakke og på skinner.
Det ville være en lang historie at forklare hvorfor stenovne er lettere at bygge effektive end jernovne og det er vist også ret grundigt bekrevet på stenovne.dk.
I dag har vi passeret de 90% virkningsgrad og kunne såmænd sagtens komme højere, hvis vi ville indvolvere elektrisk røgsuger/blæser, som i Solo+ kedlen, men vi sætter en ære i, at denne teknologi virker helt uden strøm i stikkontakten.
(En indbygget Sterlingmotor kunne selvfølgelig løse dette, men næppe mange ville betale merprisen).

Ang. vægten.
Disse ovne kræver naturligvis et fundament og er der kælder under, kan man evt. mure et skab eller lign. til at bære.
DTU, som du jo kender en del til, benævnte en gang mine ovne som; "bygningsintegreret rumvarme".
Det glæder mig dog mere, når mine kunder giver deres ovn kælenavne som "Gnufle" eller "Kong Volmers" (Sidstnævnte tilpasset et meget gammelt skævt hus).

Noget andet som måske kan glæde Solveig er, at brændsel som petrokoks ødelægger en stenovn/masseovn, hvorfor man kan være sikker på, at den slags ikke bruges, i hvert fald ikke ret længe.
En helt anden ting jeg er ked af ved den rapport vi diskuterede er, at den meget ensidigt peger på, at skorstene skal være mindre i lysning for at tilgodese ovne hvor man søger at minimere varmeydelsen.
Det får mange skorstensfejere til at anbefale skorstensforinger, som desværre er for små til at bortlede røgen fra en akkumolerende ovn, hvor bålet jo er væsentligt større.
Dermed lægger man forhindringer i vejen for udbredelsen af den, efter min mening, bedst kendte teknologi når man vil fyre med brænde.
Det er ærgerligt for de mennesker som det ene år betaler for at få isat en foring til den gamle ovn og som året efter skal betale for at få den boret ud igen, fordi den jo ikke gjorde det "underværk" som de forventede, og derfor vælger en stenovn.

Lige et fif som du måske kan bruge i dit daglige virke Solveig:
Hvis den nabo der klages over fyrer i en DS-godkendt ovn og du alligevel kan se røg (hvid røg kan være damp), så fyrer han helt sikkert forkert. DS-kravet til røgens indhold af Co ligger lige dér hvor røgen bliver synlig, så det kræver ikke det store måleudstyr. I sådan et tilfælde kan han altså hjælpes til at løse problemet uden omkostninger.

Og så har jeg vist gjort mere end rigelig reklame for mig selv her, selvom jeg har forsøgt at holde mig til det relevante i denne sammenhæng.