Varer, der ikke når frem. Kontrakter, der aldrig bliver til noget. Fornærmede kunder og markeder, som får lov at ligge uberørt hen.

Konsekvenserne er dyre, når eksportvirksomheder ikke har fremmedsprogene i deres magt.

Det viser en norsk undersøgelse, som netop er offentliggjort, og resultatet kan oversættes fuldstændig gnidningsløst til danske forhold, fastslår Anette Villemoes, institutleder på Institut for Kommunikations- og Kulturstudier, Handelshøjskolen i København.

"Efter vores egen opfattelse er vi meget, meget gode til engelsk, men når det kommer til så barske ting som forhandlinger, så kan vi ikke begå os," siger hun.

Sprog er en flaskehals
I konsulentvirksomheden Orbicon genkender international chef, Bjørn Kaare Jensen, også problemet. Manglende sprogkundskaber følger naturligt med, når man arbejder internationalt, mener han.

"Jeg tror nu ikke, at vi ligefrem har fornærmet kunder, men der er i hvert fald markeder, hvor vi ikke har tilstrækkelige forudsætninger til at byde ind, fordi vi mangler sprogkundskaber. Sprog er en flaskehals for at få flere kontrakter og begå sig på den internationale scene, og det er ikke kun engelsk, men i stigende grad også andre sprog, for eksempel tysk og russisk, der volder problemer, fordi de bruges meget på de østeuropæiske markeder," siger han.

Den norske undersøgelse underbygges af en britisk rapport fra december 2006, "Elan: Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise". Rapporten omfatter i alt 29 europæiske lande og viser, at manglende tjek på fremmedsprog i snit koster hver virksomhed 2,4 mio. kr. årligt, fordi de mister ordrer.

Skal kunne skifte mellem småsnak og forhandlinger
Glenn Ole Hellekjær, lektor ved Universitetet i Oslo, Institut for Læreruddannelse og Skoleudvikling, står bag den norske undersøgelse, og han opfordrer virksomhederne til at tage sproget alvorligt.

"Gør de ikke det, er konsekvensen ganske enkel: De taber penge, og medarbejdernes måde at tale engelsk på, hænger hele virksomheden ud. Der er vist noget med, at "The universal language of engineering is bad English"," siger han.

Glenn Ole Hellekjær mener, at virksomhederne bliver nødt til at stille krav til medarbejdernes sprogfærdigheder og prioritere dem, når de ansætter nye folk. Hvis ikke folk evner at skifte mellem uformel småsnak og samtale på højt teknisk niveau, så taler de ikke sproget godt nok til forretningsbrug, mener han.

"Mange tror fejlagtigt, at de er dygtige til et sprog, fordi de kan bestille kaffe på en cafe, men der er meget langt til det niveau, som er nødvendigt, hvis man skal arbejde professionelt," siger den norske forsker.

Ifølge den norske undersøgelse giver sprogforbistringer fejlleverancer hos 30 pct. af firmaerne, mens kun 15 pct. angiver, at de fornærmer kunder. Forskellen antyder, at problemet reelt er større, mener Anette Villemoes:

"En fejlleverance er målbar, fordi den bliver registreret i et excelark, men hvorvidt en kunde bliver fornærmet af en sprogbøf eller ej, er en fornemmelsessag."