Forskere frarådes at pille ved hjernen hos blandingsvæsner
Den hastige udvikling inden for kimærforskning har fået Etisk Råd til at komme med anbefalinger, der fraråder forskere at ændre på dyr og menneskers indlæringsevne. Men rådet har intet klart svar på, hvor grænsen mellem et menneske og et dyr går.
Forsker har allerede overført meget små mængder menneskelige hjerneceller til mus, men spørgsmålet er hvordan musene begynder at tænke, hvis deres hjerne begynder at ligne menneskers. (Tegning: Udsnit fra redegørelsen Mand eller mus?)
Læs også
Læs mere om
Mennesker og dyr skal fortsat holdes adskilt i to forskellige kategorier, og forskerne skal holde sig fra at gribe ind i hjernen, så dyr får menneskelige egenskaber eller omvendt.
Det holdning kommer til udtryk i et sæt anbefalinger fra Etisk Råd, der på baggrund af de seneste års hybrid- og kimærfoskningen nu ser grund til, at politikerne lovgiver yderligere på området.
Som udgangspunkt taler Etisk Råd varmt for, at problematiske aspekter ved kimærforskningen accepteres, så længe gevinsterne i form af bedre sygdomsbehandling retfærdiggør det. Eksempelvis er kimærforskningen ved at blive en vigtig brik i kræftforskningen.
Men forsøg med menneskelige hjerner må ikke reducerer menneskets indlæringsevne eller de såkaldte kognitive egenskaber, hvis der overføres neurale stamceller fra dyr til mennesker i behandlingsøjemed, mener Etisk Råd.
Omvendt må forsøg ikke »afgørende påvirke et dyrs kognitive funktioner i en menneskelig retning«, skriver Etisk Råd i redegørelsen Mand eller Mus?, der er prydret med et billede af en mus, der også længes efter et glas rødvin, mens den spiser ost.
Mus har allerede fået overført menneskelige hjerneceller
Selv om eksemplet med musen muligvis er langt ude i fremtiden, så er der allerede blevet udført forsøg, hvor dele af en menneskehjerne er blevet overført til en mus.
I 2005 lykkedes det forskere at transplantere humane embryonale stamceller til hjerneventriklerne i 14 dage gamle musefostre for at undersøge cellernes evne til at dele sig.
Efterhånden som musene udviklede sig, blev cellerne integreret i forskellige dele af hjernen, og de humane celler dannede forbindelser med musenes egne hjerneceller og fungerede som almindelige neuroner.
Selvom musene ikke virkede til at være påvirket af deres kimærehjerne, så bestod en meget lille del, mindre end 0,1 procent, af musenes hjerne af menneskelige hjerneceller.
Hvor meget dyr skal vi indeholde for ikke længere at være et menneske?
Udviklingen inden for hybrid- og kimærfoskningen rejser også det helt overordnede spørgsmål om, hvornår vi er mennesker, og hvornår vi er dyr. Allerede i midten af 1980’erne lykkedes det eksempelvis den danske forsker Steen Willadsen at skabe et dyr, der både var en ged og et får.
Det lovgivningsmæssige problem ved at skabe et væsen, der er halvt dyr og halvt mennesker består i, at ingen aner hvilke rettigheder det i så fald skal have.
I dag er det eksempelvis tilladt at skabe dyreembryoner, så længe blandingsvæsnet kan karakteriseres som et dyr, mens det er strengt forbudt at skabe et blandingsvæsen, der kan betegnes som menneskeligt.
Spørgsmålet om, hvornår vi kan karakteriseres som mennesker eller dyr, giver Etisk Råd dog ikke noget klart svar på, men anbefaler blot, at forskerne bør afholde sig fra forsøg med blandingsvæsner, hvor det er svært at afgøre, om der er tale om dyr eller menneske.
Samtidig anbefaler rådet, at blandingsvæsner forhindres i at formere sig.
