Eksperter: Drop kloakrenoveringen og led vandet i moser og på fodboldbaner
Det er unødvendigt at bruge milliarder af kroner på at bygge større kloakrør til at rumme fremtidens regnvejr. Byg forsinkelsesbassiner til at klare spidsbelastningerne og hæld vandet i moser og på fodboldbaner, foreslår eksperter.
Læs også
Læs mere om
Hver eneste københavner fra baby til pensionist kan se frem til en regning på 20.000 kroner, hvis det københavnske kloaknet skal renoveres, så det kan klare de voldsomme regnskyl, som ifølge forskerne er en af konsekvenserne af den globale opvarmning.
Men det er helt unødvendigt at udskrive den regning, for der er langt billigere måder at sikre mod oversvømmelserne under skybruddene.
Ifølge forsyningschef for afløb i Københavns Energi, Per Jacobsen, skal vi fortsætte med at stikke ”strømper” ned for at tætne de nuværende kloakledninger, mens vi bygger forsinkelsesbassiner og laver nye naturområder, der kan tage vandpresset, når himlen åbner sig over os.
»Selv når vi renoverer de nuværende kloakledninger, bør vi holde os fra at lægge større rør. Strømpeløsningen er fem gange billigere, fordi vi ikke skal grave i jorden, og metoden fungerer fint,« siger han.
Større kloakrør er spild af offentlige midler
Tanken om at droppe arbejdet med et nyt kloaksystem med større rør strider i mod anbefalinger fra blandt andet Cowi, DMI og Imperial College i London, der har påpeget, at det danske kloaknet bør udvides med mellem 10 og 40 procent.
Men forsyningschefens synspunkt møder blandt andet opbakning fra konsulent Erling Rørdam fra Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø.
»Milliardinvesteringer i nye kloakrør vil være en helt forkert brug af de offentlige midler. Løsningen med at proppe en strømpe i kloakrørene er helt fin. Selvom dimensioneringen af kloakrørene bliver mindre, så gør den glatte overflade på indersiden, at vandet løber hurtigere,« siger Erling Rørdam, der også peger på naturområder og forsinkelsesbassiner som fremtidens løsninger.
Underjordiske katedraler skal samle regnvandet
I øjeblikket bliver der i gennemsnit bygget et nyt forsinkelsesbassin hvert år, og nogle er enorme underjordiske katedraler. Eksempelvis rummer forsinkelsesbassinet ved Nordhavn 30.000 kubikmeter vand og har fået navnet Colosseum.
»Hvis man står og ser på det under jorden, er ligheden med romerrigets gladiatorarena slående, blandt andet på grund af de enorme søjler,« siger Per Jacobsen.
Vandet skal tilbage i et naturligt kredsløb
Forsinkelsesbassinerne har dog kun en effekt for den østlige del af København, mens områder som Vanløse og Brønshøj ligger for langt fra udløbet til, at vandet kan nå at løbe væk.
Her presses vandet sammen og skaber oversvømmelser, medmindre det føres ud til naturområder i nærheden eller ledes målrettet ned i jorden i boligejernes have.
Derfor mener Per Jacobsen og Erling Rørdam, at politikerne bør udpege moser, fodboldbaner og grønne områder til steder, hvor regnvandet kan ledes hen i tilfælde af kraftige regnskyl.
»Tidligere var der flere søer og åbne landskaber, hvor regnvandet kunne løbe hen og indgå i et naturligt kredsløb. Det bør vi få genskabt, så der stadig løber vand ned til grundvandet,« siger Erling Rørdam.
En anden mulighed er at gøre som i Ørestaden, hvor regnvandet fra bygningernes tage i stigende grad kobles til det kanalsystem, der løber gennem byen.
»Løsningen i Ørestaden er oven i købet smuk,« siger Per Jacobsen, der sammen med Landbohøjskolen arbejder på et pilotprojekt, hvor også beskidt regnvand fra vejen filtreres, før det ledes ned i kanalerne.
