Økologisk landbrug skader fuglene
Nutidens økomarker er så store og specialiserede, at de gør livet svært for dyr. Især fuglene lider, da afgrødernes højde afgør, hvor mange kuld de kan udklække.
Læs også
Læs mere om
Nutidens økomarker er så store og specialiserede, at de kan være decideret hårde ved naturen. De er ofte fuldstændigt fri for ukrudt, som ellers kan bidrage til et varieret dyreliv i en mark. De er tit beplantet med identiske afgrøder på store arealer - også det gør det svært for mange dyr at klare sig i marken.
"Mange økomarker er totalt homogene i dag, og det er skidt for dyrelivet. Tag f.eks. sanglærken, der har det rigtigt godt på de gammeldags økomarker, hvor der er mange slags afgrøder i forskellige højder," siger seniorforsker Chris Topping, afdeling for vildtbiologi ved Danmarks Miljøundersøgelser.
Sanglærken har det godt, hvor afgrødernes højde er min. tre cm og maks. 30 cm - i sådanne områder lægger den sine æg, og den skal gerne nå at udklække tre kuld på en sommer.
"Hvis hele marken er plantet til med den samme afgrøde, der når op i 30 cm højde over alt på det samme tidspunkt - ja, så er der ikke tid nok til at sanglærken kan nå sine tre kuld," forklarer seniorforsker Chris Topping.
Også lugning med den såkaldte ukrudtsstrigle er stærk kost for naturen. I dag er striglen så effektiv, at der efter to striglinger næsten ikke er mere ukrudt tilbage på den økologiske mark. Det giver mere plads til afgrøderne - men marken mister den diversitet, der kendetegnede tidligere økologiske marker. Væk er nu fødegrundlaget for mange insekter.
"Når der ingen ukrudt er, kan afgrøderne stå meget tæt. Det kan blive sået så tæt, at dyr ikke kan komme ind i marken. Selv så store dyr som haren kan have svært ved at trænge ind," fortæller Chris Topping.
Ekstensivt dyrkede marker, i modsætning til intensivt dyrkede marker, er ganske anderledes dyrevenlige. De kendetegnes bl.a. ved et lavt næringsstofniveau og en forholdsvis åben afgrøde. Det giver et helt andet mikroklima i bunden af afgrøden, og hvis der også er ukrudt, tiltrækkes insekter, fugle og pattedyr.
Ny undersøgelse på vej
Danmarks Miljøundersøgelser indleder nu en undersøgelse af de forskellige økologiske landbrugsmetoder i Danmark. Undersøgelsen skal se på hvordan forskellige former for økologisk jordbrug påvirker naturen.
"Både for samfundet og for det økologiske jordbrug er det vigtigt at vide hvordan intensiveringen af produktionen påvirker det økologiske jordbrugs funktion som refugium for biodiversitet", siger leder af undersøgelsen og seniorforsker Liselotte Wesley Andersen fra DMU og tilføjer:
"En mere præcis viden vil f.eks. gøre det muligt for samfundet at fremme driftsformer, som har en særlig positiv indflydelse på biodiversiteten. Samtidig får den enkelte økolog et grundlag for at tage stilling til hvilket naturindhold, der skal være på bedriften. Endelig får det økologiske jordbrug et dokumenteret grundlag for at markedsføre sig selv."
Økologisk jordbrug udgør i dag ca. syv pct. af det danske landbrugsareal, og det er realistisk at forvente flere økomarker i fremtiden. En ny opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at i 2008 vil landmænd lægge 20.200 hektar jord om til økologisk drift. Dermed når det samlede økoareal op på 165.000 hektar.






