»Tilfældet med USA viser, hvor galt det kan gå, og understreger, at vi skal fortsætte vores strategi i bekæmpelsen af MRSA-stafylokokkerne,« siger overlæge ved Stafylokoklaboratoriet på Statens Serum Institut, Robert Skov.

Hans opfordring falder i forlængelse af nye amerikanske beregninger om spredningen af den resistente super-stafylokokbakerie Meticillin Resistente Staphylococcus Aureus, MRSA. Amerikanske epidemiologer betegner beregningerne som »alarmerende«, »overraskende« og »yderst bekymrede«.

For i USA var MRSA ifølge beregningerne skyld i 19.000 dødsfald og 94.000 alvorlige infektioner i 2005. Dermed slog bakterien flere amerikanere ihjel end AIDS og var mere udbredt end lungebetændelsesbakterier, meningitis og andre kødædende streptokok-infektioner – tilsammen. Stik modsat Danmark.

For mens MRSA har spredt sig med ekspresfart på den anden side af Atlanten, så er det trods en stigning fra 2002 til 2005 lykkedes de danske læger af få has på bakterien.

Sætter ind over for raske bærere
Overtaget skyldes dels en langsigtet indsats, dels at Sundhedsstyrelsen iværksatte en national handlingsplan i november 2006, vurderer Robert Skov.

Han peger på, at 100 danskere blev smittet med MRSA i 2002. Men siden da fik bakterien en genetisk ændring og bredte sig fra sygehusene til det omgivende samfund. I 2005 eksploderede antallet af smittede til 851.

Den hastige spredning fik Sundhedsstyrelsen til at forvente, at op mod 1.000 danskere derfor ville blive smittede i 2006. Men ved årets udgang kunne styrelsen konstatere, at blot 706 havde pådraget sig bakterien. Hvis tendensen for i år fortsætter, vil blot 600 danskere være blevet smittet.

»Meget tyder på, at handlingsplanen virker,« konkluderer Robert Skov.

Planen omfatter alt fra let tilgængelig information til borgerne over øget opmærksomhed på håndhygiejne på hospitalerne til tilbud til alle danskere om at få fjernet den modstandsdygtige bakterie, uanset om man er syg eller ej. Men netop fordi planen er så bred og sker på én og samme gang, er det også svært at sætte fingeren på, hvilke tiltag der har været mest effektive.

»Vi har ikke studier af, hvor effektivt det er at gå ind og behandle bæretilstanden. Det ville ellers have været ønskeligt, og vi foreslog sådan en undersøgelse, men det er ret omfattende og blev ikke prioriteret,« vurderer Robert Skov.

Svært at mindske fortidens fejl
Under alle omstændigheder er den danske indsats en succes. Robert Skov har sammenlignet undersøgelsen offentliggjort i Journal of the American Medical Association med de danske tal i samme periode. Undersøgelsen angiver, at stafylokokbakterien rammer 31,8 ud af 100.000 amerikanere. Tilsvarende var risikoen for at blive smittet i Danmark for to år siden 0,6-1 ud af 100.000.

Robert Skovs beregning er baseret på 851 nydiagnosticerede tilfælde i 2005. Danmark har dog ikke nationale data på gentagne infektioner, så tallene er en anelse lavt sat. Til gengæld er den amerikanske undersøgelse blevet kritiseret for kun at tage toppen af isbjerget med, da opgørelsen kun omfatter alvorlige infektioner. Men omvendt var 359 ud af de 851 smittede danskere raske bærere.

På baggrund heraf var der 434 MSRA-infektioner i 2005 herhjemme. Desuden havde 80 procent af dem kun overfladiske bylder, mens 20 procent havde fået blodforgiftninger på grund af bakterien. Hvor mange dødsfald MSRA har resulteret i, fører Danmark ikke statistik over.

»Men vi kan se, at vores tal ligger ret langt væk fra USA’s. Man kan sige, at de er blevet ramt af fortidens synder. De har opfattet MSRA som en rendyrket hospitalssygdom i for lang tid og har været uenige om, hvorvidt man kun skulle behandle selve infektionerne, eller om man også skulle fjerne MRSA-bakterierne fra raske bærere, så de ikke kunne komme til at smitte andre,« konstaterer Robert Skov.