/energi

1996: Hed Ingeniøren-debat bremser FN's klimapanel

En 11 år gammel klimadebat i Ingeniørens spalter skriver sig ind i historien om global opvarmning. Læs artiklerne her.

Af Jakob Martini, søndag 21. okt 2007 kl. 11:00

Selvom de er 11 år gamle, er de langfra glemt. Artikler og debatindlæg fra efteråret 1996 har vist sig at få stor betydning for den internationale klimadebat, og måske været med til at forsinke politikernes indgreb mod CO2-forurening. Det fremgår af ugens artikelserie om klimaforandringer i Politiken.

Fredag den 28. juni 1996 bragte Ingeniøren et interview, hvor den pensionerede professor Aksel Wiin-Nielsen rettede en skarp kritik af de dystre klimabeskrivelser fra FN's Klimapanel IPCC.

Aksel Wiin-Nielsen, der er tidligere generaldirektør i FN-organet World Meterological Organization, beskyldte i interviewet klimaforskere for at banke en panikstemning op alene for at opretholde deres forskningsbevillinger.

Nu, mange år senere, viser det sig, at Aksel Wiin-Nielsen ikke bare var en klimaskeptisk professor. Han repræsenterede en organisationen af klimaskeptikere, Esef, der ifølge Politiken var udtænkt og finansieret af amerikanske industrigiganter med Philip Morris i spidsen.

Industrigiganternes mål var at få bremset de politiske planer om at begrænse CO-udslippet. Muligvis vidste Aksel Wiin-Nielsen ikke engang selv, at Esef-organisationen var industrigiganternes værk, men hans navn optræder i dokumenter, som Philip Morris blev tvunget til at fremlægge i en retssag i 1998.

Meget tyder altså på, at industriens lobbyister var godt tilfredse med at se den store internationale gennemslagskraft, som Aksel Wiin-Nielsen udtalelser fik blandt politikere - først og fremmest på grund af det efterfølgende slagsmål i Ingeniørens spalter:

IPCC og den daværende formand, Bert Bolin, havde siden 1988 proklameret behovet for at sænke CO2-udslippet.

Bert Bolin blev rasende over Aksel Wiin-Nielsens udmelding og reagerede blandt andet med et harmdirrende læserbrev i Ingeniøren, hvor han beskyldte Wiin-Nielsen for at alliere sig med den amerikanske kulindustri.

Desværre for Bolin - og CO2-udslippet - fik indlægget den modsatte effekt. Aksel Wiin-Nielsen blev gjort til martyr, og beskyldningerne er igen og igen blevet fremhævet som klimaskeptikernes konkrete eksempel på, at de bliver undertrykt af dommedagsforskerne, skriver Politiken.

Senest i 2006, hvor en kendt amerikansk klimaskeptiker, Richard Lindzen, fremhævede eksemplet fra Ingeniørens spalter i Wall Street Journal.

På Ingeniøren maner redaktionschef Henning Mølsted til eftertanke:

»Erfaringen fra denne sag viser, hvor vigtigt det er som journalist og medie at stille sig kritisk over for, om en kilde udtaler sig på et neutralt fagligt grundlag eller hypper en bestemt politisk holdning - selv om vi nok ikke kunne have afsløret det politiske spin dengang i 1996.«

Klik på illustrationen her og læs de fire vigtigste artikler i 1996-debatten.




21. okt 2007 kl 13:33

avatar

Peter Ole Kvint

Hvad med lidt seriøs videnskab!

Det er et faktum at vores forbrænding af olie og kul forøger mængden af kultveilte i luften. Men det er også rigtigt at vi ikke forøger mængden af kultveilte i luften i samme takt som vi udleder den. Der forsvinder gradvist mere og mere af den. Og det kan kun skyldes at planterne optager mere og mere kultveilte.

Så langt er de fleste enig.

Hvad der er uenighed om er om kultveilte øger drivhuseffekten LIDT eller MEGET og dermed om forbrændingen af olie og kul påvirker jordens temperatur.

Jeg vil tillade mig at sige at diskussionen er kørt afsporet. Øget mængde af kultveilte øger planternes vækst og øget plantevækst betyder at mere regn fordamper tilbage til luften i stedet for at løbe ud i floderne og ud i havet. Og vanddamp er en velkendt drivhusgas.

Men så følge min pstand:

Men hvis vi forbrænder mindre olie fordi vi ikke kan finde nok, så er der ingen grund til at tro at planternene optag af kultveilte ikke forsætter med stige med næsten uformindsket styrke.

Det er nemlig fosfor som begrænser hav-algernes vækst. Modsat velgødet landbrugs afgrøder, som begrænse af temperatur, vand, sol og kultveilte.

Da vi udleder stadigt mere fosfor til havet, så øger vi stadigt algevægsten selvom luftens indhold af kultveilte vil falde. Ofte gødes landbrugs afgrøder med fosfor-holdig-gødning uden at der er behov for det, bare fordi det er en tradition.

Det er nærligende at tro at kultveilte ikke kan falde så meget at det kan give mennesket problemer. Men man kan undre sig over at man kan finde kulstøv skovbrænde i Grønlands indlandis, når der har været lang til nærmeste støre skov. Forklaringen er den at under istiderne var kultveilte indholdet i luften så lavt at landplanterne mistrives. Og de skove, som var vokset frem under sidste mellemistid døde samtidigt over hele jorden, på grund af faldende mængde kultveilte indholdet i luften og efterlod en masse tørre træer som kunne antændes af naturlige brænde.
Da skovene forsvandt så opstod er støvstorme, som blæste skovenes næringsstoffer ud i havet, hvor algerne optog den kultveilte brændene havde frigivet.

Hvorfor er landbrugets fosfor-gødning fredet, når landmændene kunne spare penge, ved at undvære den. Svaret er at grossisterne kan tjene mere på gødning som er tilsat fosfor end ren gødning. Nogen ganske få mennesker beriger sig på bekostning af hele menneskehedens fremtidige landbrug.


21. okt 2007 kl 14:02

Paul Christiansen

Re: Hvad med lidt seriøs videnskab!

Peter!

Hvad er det præcist der er kørt af sporet, og hvad opfordrer du til at vi skal gøre/ikke gøre i dit indlæg herover?


24. okt 2007 kl 16:05

avatar

Holger Skjerning

Det var POK-kers!

Ja, så er vi helt tilbage ved Eva og Adam! - Det eneste, jeg vil oplyse til POK, er, at ca. halvdelen af den menneskabte CO2 opløses i havet. - Og det er helt marginalt, at planterne optager mere CO2.
Kun hvis vi planter mere skov (i stedet for at fælde!), ville din påstand være OK.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk