Selv om denne artikel handler om et vindue, som de færreste har set mage, så begynder den for næsten 250 år siden.

Dengang, helt nøjagtigt i 1762, blev Vinterpaladset i Skt. Petersborg tegnet af fremsynede arkitekter, der forstod termodynamikken.

Desværre blev de unikke russervinduer, som de i dag kaldes, stort set glemt, i hvert fald her i landet, indtil den danske ingeniør Sergio Fox i slutningen af forrige årtusind deltog i renoveringen af paladset i Ruslands smukkeste by.

Han så straks perspektiverne i at bygge to vinduer sammen i ét. For det var, hvad russerne havde gjort i Vinterpaladset.

Sammen med vinduesproducenten Hansengroup har Sergio Fox, som i dag arbejder for Niras, videreudviklet russernes opfindelse, som i dagens produktomtaler er omdøbt til 3G-vinduet.

Udnytter skorstenseffekten
Det smarte ved at sætte to vinduer sammen er ikke så meget den åbenlyse fordel med bedre isoleringsevne. Den klarer fire lag glas lige så godt. Den største fordel gælder derimod ventilation.

Russervinduet udnytter den samme effekt som solskorstene, et miljøvenligt alternativ til aircondition. Det yderste af de to vinduer er forsynet med en åbning for neden, mens det inderste har en åbning for oven.

Frisk luft vil derfor blive suget ind gennem åbningerne i vinduerne, og den vil fortsætte op gennem lokalerne i bygningen, hvor et aftræk i loftet skal lede den væk. Så kraftig er skorstenseffekten, at det ifølge Hansengroups hjemmeside vil være muligt at sætte drive en mindre turbine i aftrækket.

Den tæller dog i første omgang ikke med, når miljøfordelene skal beregnes.

»Den luftudskiftning, som der skal være i moderne byggeri, kan du få med naturlig ventilation. Det betyder, at klimaanlægget kan dimensioneres meget mindre og kun skal benyttes til backup på dage, hvor vind og vejr ikke er, ligesom man vil have det,« fortæller pr-chef Søren Haubjerg Sørensen, Hansengroup.

Han anslår, at en kontorbygning sparer mindst 50 procent på udgifterne til klimaanlægget.

Også besparelser på varmeregningen
Samtidig bliver den luft, som suges ind i huset, forvarmet. Ifølge Søren Haubjerg Sørensen er luften i mellem de to ruder typisk seks til ti grader varmere end udendørsluften. Cowi har for Hansengroup beregnet, at det kan spare cirka en tredjedel af energiforbruget til opvarmning i et kontorbyggeri, hvor der ofte er slukket for ventilationen om natten.

Søren Haubjerg Sørensen garanterer dog, at ventilationen også finder sted om natten, om end i noget mindre omfang, hvis altså vinduerne står åbne.

Vinduesproducenten er gået i samarbejde med Cowi netop for at få tørre tal på russervinduets fordele. Hidtil har det knebet med at få overbevist kunderne om alle dets velsignelser.

Det skyldes først og fremmest prisen. Den er ifølge Søren Haubjerg Sørensen næsten dobbelt så høj som for et almindeligt enkelt-vindue.

Skær 32 decibel af støjen – med åbne vinduer
Kun i et enkelt byggeri har de økonomiske fordele derfor været tilstrækkeligt åbenlyse til, at den 250 år gamle konstruktion har vundet indpas. Det gælder Jægersborg Vandtårn nord for København, hvor der i dag er bygget ungdomsboliger.

I det restaurerede vandtårn sidder russervinduerne ikke med hovedformålet at spare energi. De skåner derimod de unge beboere mod støjen fra både S-tog, Helsingør-motorvejen og Motorring 3, som alle løber i nærheden af tårnet.

Støjniveauet på 76 decibel er langt over grænsen for boligbyggeri på 55 decibel, og derfor var den oprindelige plan at beskytte de unge med støjskærme.

Men russervinduerne var langt billigere, og efterfølgende har målinger vist, at de reducerer støjen med hele 32 decibel – med åbne vinduer vel at mærke. Det svarer til, konstaterer Hansengroup stolt, hvor meget et almindeligt vindue skærer af larmen, når det er lukket.

Selvfølgelig står begge vinduer i russerkonstruktionen ikke pivåbne, når støjen skal holdes ude. Det er ikke nødvendigt at åbne dem helt for at skabe ventilationen, men det kan dog lade sig gøre at konstruere dem, så de for eksempel kan tjene som nødudgange.

Samtidig fremhæver reklamematerialet fra Hansengroup, at vinduet kan stå åbent, også når der ikke er nogen til stede i bygningen, fordi der ikke er fare for tyveri.

Fem år forud for sin tid – for fem år siden
Hansengroup tøvede ikke med at satse på russervinduet, da Sergio Fox havde præsenteret ideen.

Det allerførste testvindue blev sat i pensionsgiganten ATP’s bygning på Strandstræde i København helt tilbage i 2000. En rapport om forsøget fra Energistyrelsen, som blev skrevet i 2002, konkluderede, at vinduet nok var fem år forud for sin tid.

Det får Søren Haubjerg Sørensen til at se fortrøstningsfuldt på fremtiden, selv om han erkender, at russervinduet stadig er i et vadested.

»Inden året er omme forventer jeg, at vi har de første par projekter med det her. Næste år er det måske ti procent af vores salg,« spår han.

Hansengroup kan ikke beskytte sig mod, at konkurrenter kopierer vindueskonstruktionen. De gamle principper overflødiggør enhver tale om at sikre intellektuelle rettigheder.

I stedet skal vinduesproducenten, der i første omgang sigter på markedet for kontorbyggeri, vinde kunderne på sin evne til at indpasse dobbeltvinduet i arkitektens design.