Se animationen: Solkraftværker i rummet sender energi til Jorden
Det amerikanske forsvar har vakt en gammel Nasa-drøm til live og opfordrer regeringen til at bygge kilometerbrede solkraftværker i rummet, der skal sende strøm til Jorden. Men udfordringer er der nok af.
Multimedia
Infografik: Solkraftværker i rummet sender energi til JordenInfografik - klik på billedet
Klik på billedet og se en animeret infografik, der viser hvordan et solkraftværk sender energi til jorden. (Animation: Jonas Hvidt)
Læs mere om
Dokumentation
Solen indeholder al den energi, som vi mennesker kan drømme om, og ved at høste energien så tæt på kilden som muligt, kan vi løse en stor del af klodens energiproblemer.
Det er den grundlæggende tanke bag et kæmpeprojekt foreslået af Pentagons National Security Space Office (NSSO), der vil have den amerikanske regering til at støtte udviklingen af solceller i rummet.
I en ny rapport foreslår NSSO, at regeringen bruger 52 milliarder kroner over de næste 10 år på at bygge en test-satellit, der kan sende 10 megawatt ned til Jorden. Men i horisonten lurer planerne om at bygge kilometerlange solcellepaneler, der kan dække 10 procent af amerikanernes energiforbrug i 2050.
Solenergien i rummet er langt større end på jorden
Fordelen ved at udnytte sollyset uden for Jordens atmosfære er, at hver kvadratmeter modtager 1.366 kilowatt solstråling. På jorden giver solens stråler kun 260 watt per kvadratmeter, fordi lyset svækkes på vej gennem atmosfæren og ikke er tilgængelig om natten.
Ifølge NSSO vil et kilometerbredt bånd af solpaneler hele vejen rundt om Jorden hvert år dække energiforbruget svarende til jordens samlede olieressourcer.
Mikrobølgestråling sender energi til jorden
Et af de mest fremhævede forslag til et solkraftværk i rummet går på at bygge to hovedpaneler, strækker sig over fem kilometer.
En afsender på satellitten konverterer sollyset til radiofrekvenser på omkring 2,45 eller 5,8 GHz og sender det mod en modtager på Jorden, kaldet, kaldet en rectenna, som opfanger energien og konverterer mikrobølgestrålingen til jævnstrøm.
Modtagerne ligner et flere kilometer bredt net, der er spændt ud over Jordens overflade i en højde, der giver plads til at dyrke Jorden under nettet. Sollys og regn får nemlig lov til at passere gennem modtageren, og varmen fra oven kommer formentlig til at svare til at sidde i nærheden af et bål, skriver NSSO.
Nutidens teknologi åbner igen dørene for solpaneler i rummet
Ideen om at sende solpaneler ud i rummet er mere end 30 år gammel, og Nasa har i samarbejde med den amerikanske energistyrelse brugt 420 millioner kroner over de seneste 30 år på at undersøge mulighederne.
De første udkast til projektet i 1970’erne blev forkastet, da solpanelernes effekt var alt for ringe. Dengang forestillede man sig, at op mod 100 astronauter skulle være håndværkere på projektet i rummet.
Den teknologiske udvikling har dog forbedret solpanelernes effekt markant. I 1970’erne omdannede solceller kun mellem syv og ni procent af solenergien til elektricitet. I dag er man oppe på omkring 40 procent.
Samtidig forestiller det amerikanske forsvarsministerium sig, at robotter kan erstatte astronauterne og samle solpanelerne i rummet.
Forskere må i tænkeboks for at få materialet i rummet
Den største udfordring består i at få materialet sendt op i rummet. Et enkelt solkraftværk i rummet forventes at veje 3000 kubikton. Til sammenligning vejer den internationale rumstation 232 kubikton.
For at få så store mængder materiale op i rummet kræver det omkring 100 raketopsendelser med den nuværende kapacitet. I dag opsender USA omkring 15 om året.
