Skal, skal ikke, skal, skal ikke, skal....
Jeg ved, at det let kommer til at se ud som selvretfærdigt flueknepperi, og det er det måske også.
På den anden side, hvis jeg ikke svarer på Lars Jensens seneste indlæg, kommer det bare til at se ud som om han fik mig. Djævelen bor i detaljen, sagde de gamle, og Lars er godt nok skrap til at manipulere med detaljen.
Først: Du undskylder fromt, at du fik ’tituleret mig forkert’. Og får det dermed til at lyde som om det bare er en tom formssag. Men du titulerede mig slet ikke, du præsenterede mig (slå op i ordbogen, hvis I ikke tror, der er forskel) – og i sammenhængen skal det klart bruges til at vise, at jeg ikke er en tilfældig blogger, men betydningsfuld og ansvarlig for, hvad der foregår på Journalisthøjskolen.
Så bebrejder du mig min tone. Når jeg i overskriften kalder dem, der melder ind, at de er bare så enige med dig, for medløbere, så er det ikke et pænt oplæg til dialog.
Næh, det var ikke engang pænt ment. Hvem slog hvilken tone an? Overskriften på dit første indlæg lød som bekendt: Luk Journalisthøjskolens blog. Er det kammertonen? Er alle de andre indlæg i tråden kærlige og søde i ordvalget? Du hykler.
Værst af det hele: Når Poul-Henning Kamp skriver, at bloggen tværtimod bør fortsætte, så journalisthøjskolen kan hænge sig selv, og uddyber det sådan her:
’Er mon det ikke bedre at deres blog existerer, så opvakte unge mennesker inden de sætter kryds på den koordinerede tilmelding, kan opdage, at journalistuddannelsen foregår i et bagstræberisk åndeligt fallitbo ?’
– så erklærer du dig ’helt enig’. Uden forbehold.
Men i sidste svar til mig fortæller du om et ’fantastisk multimedieforløb’, du selv gennemgik, så ’Journalisthøjskolen er dog ikke gået helt bag af dansen’. Og i øvrigt vil du skam bare hjælpe os med gode råd.
Jeg tror, meningerne hænger løst på den mand.
I samme sidste indlæg opsummerer du pludselig dit oprindelige budskab til, at vi på vores blog skal tale om andet end vore indbyrdes forhold og i stedet tage fat i de kæmpeudfordringer, journalistikken står over for.
Men i dit første indlæg bliver mit inkvisitionsindlæg det ’glimrende eksempel på, hvor bloggen fejler’.
Nu kan jeg jo ikke udelukke, at det er så elendigt skrevet, at du aldrig kom længere end til indledningen. Men indlægget handler overhovedet ikke om indbyrdes forhold, det er et led i en faglig diskussion om et helt centralt begreb, journalistisk troværdighed, som ER en kæmpeudfordring for journalistikken – på tværs af medier.
Det tror jeg ingen, der evt. klarer at læse det og de andre indlæg i den debat, kan være uenige i.
Jeg har da en klar fornemmelse af, at troværdighed og tjek på kendsgerninger er et emne, der aldrig har interesseret dig.... Men kan man deraf slutte, at det kun er interessant for de ansatte på Højskolen?
Og så fremturer du med forkerte påstande, så det er ved at blive helt trivielt: Journalistuddannelsen i Århus er præcis lige så flermediel som uddannelsen i Odense.
Det var vist den femte vildledende påstand fra dig i denne tråd.
Jeg kommer sådan til at tænke på noget, vores tidligere rektor engang sagde: Vi må se i øjnene, at vi indimellem kommer til at give skydeundervisning til psykopater. Jeg kender ikke Lars Jensen godt nok til at kunne sige noget kategorisk, men noget tyder i al fald på, at han er en farlig mand.
Lars Bjerg, Journalisthøjskolen