Norsk fysiker: Byg en thorium-reaktor

Norge er klar til næste energieventyr. Midlet er det svagt radioaktive metal thorium, der kan anvendes i atomreaktorer. Thorium kan, ifølge tilhængerne, give ubegrænset, billig og CO2-neutral energi i tusindvis af år

Af Erik Holm, fredag 05. okt 2007 kl. 00:45

Norske energifolk vil bruge thorium til at lave atomkraft. En af de varmeste fortalere er afdelingsleder ved Cern og professor ved Institutt for Fysikk og Teknologi ved universitetet i Bergen, Egil Lillestøl. Han mener, at thorium er oplagt til at sikre en stadig mere strømslugende verden CO2- neutral energi i tusinder af år, og opfordrer Norge til at tage initiativ til konstruktion og finansiering af en prototype af en forsøgsreaktor baseret på thorium i stedet for uran, der normalt bruges som brændsel.

"Jeg ønsker, at der udvikles et alternativ til de kritiske kernereakto- rer. Mit forslag er, at norsk industri eventuelt i samarbejde med internationale selskaber konstruerer en prøvereaktor for at demonstrere teknologien," siger Egil Lillestøl, der anslår prisen til 500 millioner euro eller godt 3,7 milliarder kroner.

Ifølge den norske professor har thorium et stort potentiale for verdens energiforsyning. Men for at sætte gang i udviklingen skal nogen gå forrest, og det kan lige så godt være Norge, lyder det fra Lillestøl.

Norges undergrund gemmer på mindst 170.000 ton thorium, hvilket er den tredjestørste forekomst i verden. Det gør metallet til en potentiel guldgrube for Norge, i særdeleshed som eksportvare.

Det Oslo-baserede Thor Energi undersøger i øjeblikket muligheden for at udnytte thorium til kraftproduktion, fortæller adm. direktør Anders Hermansson til Ingeniøren. Men modsat Egil Lillestøl ønsker Thor Energi ikke at udvikle nye reaktortyper helt fra bunden. Det er slet ikke nødvendigt, mener han.

Nye brændselsceller på vej

"Mange eksisterende kernekraftværker er velegnede til thoriumbrændsel. Det vil kun kræve få justeringer og være muligt inden for fire-seks år," siger Anders Hermansson.

Thor Energi arbejder på at designe nye typer brændselstave, der både vil indeholde thorium og plutonium. Selve udviklingen vil ske i samarbejde med en eksisterende producent af brændselselementer, men hvem og hvordan ligger endnu ikke fast, og først i sommeren 2008 vil selskabet præsentere en konkret løsning.

"Men vi forventer, at der vil være basis for at bygge op til to thoriumkraftværker på hver 2.000 MW i centrale dele af Norge, hvor energibehovet er stort. De kan i princippet stå klar om 12-15 år," lyder det fra Anders Hermansson.

Seniorforsker ved afdelingen for stråleforskning ved Risø, Erik Nonbøl, er enig i, at thorium rummer et potentiale, men det bliver på meget langt sigt, understreger han. Store kernekraftnationer som USA, Japan og Frankrig investerer i stedet voldsomme beløb i at udvikle 4.-generations konventionelle reaktorer "fast breeders". Kun Indien forsker intenst i thorium.

"Konkurrencen fra 4.-generations reaktorer vil være med til at forsinke udvikling og design af thoriumreaktorer," siger Erik Nonbøl, der fastslår, at økonomien skal være i orden, før de norske drømme kan realiseres:

"Det kræver først og fremmest et behov, og det er svært at få øje på, som tingene ser ud i øjeblikket. Ikke mindst i Norge, der har rigeligt af alternativer som olie og gas. Men hvis uranpriserne pludselig ryger voldsomt i vejret, kan det måske få de store lande til også at satse på thorium. Men der er vi langt fra," siger han.

Thorium vs. Generation 4

Fordele ved thoriumreaktorer:

- Masser af råmateriale mindst 1,2 mio. ton globalt - tre til fire gange uranmængderne.
- Producerer kun lidt højaktivt affald.
- Kan ikke løbe løbsk i en kædereaktion.
- Væsentligt kortere halveringstid end fra uranbaserede reaktorer (400-500 år).
- Højere virkningsgrad end uranbaserede reaktorer.
- Lav risiko for spredning.
- Kan afbrænde våbenplutonium.

Fordele ved generation 4-reaktorer
- Stor international bevågenhed fra alle betydelige kernekraftlande herunder USA, Frankrig, Japan, Canada og Storbritannien.
- Mindst seks tekniske systemer under udvikling forventes i drift fra 2010 til 2030.
- Høje temperaturer på op til 1.000 grader giver mulighed for at producere brint i fire af systemerne.
- Kan afbrænde våbenplutonium.
- Lang levetid for brændslet i reaktorerne. Op til 15 år uden udskiftning af brændsel.
- Alle systemer vil betyde massive fremskridt ift. økonomi, sikkerhed, driftssikkerhed og bæredygtighed.
- De fleste af systemerne vil anvende lukkede brændselskredsløb og dermed minimere affaldsmængden.
- I teorien op mod 100 pct. udnyttelse af energien i brændslet modsat 2-3 pct. i dag.

Kilder: Uranium Information Centre, WNA, Gen-4.org, IAEA, Risø



09. okt 2007 kl 08:53

Richard Tøpholm

Artikel ikke lagt på .ing nyheder!

Erik Holm,
denne artikel er da vist aldrig blevet lagt ind blandt .ing's nyheder!
Jeg mener ikke den på noget tidpunkt har været på rss listen - og ihvertfald er den ikke på
http://ing.dk/miljo
listen, hvor den vel logisk hører hjemme.
Den eneste grund til at jeg fandt artiklen er at jeg læste den i papir-udgaven (hvor den jo dækker halvdelen af forsiden!) - og da jeg ikke kunne finde den på .ing, gik jeg ind i avisarkivet.

Mon ikke også det er forklaringen på at der ikke er en eneste kommentar, på et ellers ganske omdiskuteret emne?


09. okt 2007 kl 09:11

avatar

Rolf Clausen

Re: Artikel ikke lagt på .ing nyheder!

Hej Richard,

Nyhederne på ing.dk og i Ingeniøren er IKKE de samme. Enkelte af papiravisens artikler bliver bragt på ing.dk fredag-lørdag, men langt de fleste gør ikke. På samme måde bliver enkelte af ing.dk's artikler bragt i avisen Ingeniøren, men igen; langt de fleste gør ikke.

Det er helt bevidst, at der er forskel på de to kanaler, hvor ing.dk som hovedregel skriver helt dagsaktuelt, mens Ingeniøren i højere grad tager emner op "fordi de er ved at blive aktuelle".

Mange hilsner
Rolf Ask Clausen
redaktionschef, Ingenøren (ing.dk)


09. okt 2007 kl 09:34

avatar

Per A. Hansen

Re: Våbenplutonium.

- Kan afbrænde våbenplutonium

Det er korrekt, men det kan de fleste gængse reaktorer også. I USA har man længe brugt våbenplutonium fra Rusland i nogle reaktorer - fra programmet "Megaton til Megawatt".
Der er lige frigivet ca. 100 tons våbenplutonium i USA fra skrottede a-våben til anvendelse i MOX-elementer.
Bortset fra det er fremtidens reaktorer sikkert baseret på thorium, der i realiteten svarer til en formeringsreaktor med stort set ubegrænsede mængder brændsel til rådighed.

Mvh
Per A. Hansen


02. mar 2010 kl 02:16

Anders Juhl Jensen

TWR (Traveling wave reactor)

Jeg har netop set Bill Gates tale på TED.

http://www.ted.com/talks/bill_...html

Ham omtaler TWR (Traveling wave reactor) og især Terrapower, måske fordi TerraPower har forbindelser til Microsoft.

Bortset fra at man skal være skeptisk over for folk, der taler varmt om noget de selv har en økonomisk interresse i, så lyder TWR interessant.

TWR skulle kunne bruge depleted uran, naturlig uran, thorium, brugt brændsel fra light-water reaktorer. Det lyder som billig energi i meget lang tid.

På Wiki står der:
"Company scientists have also estimated that wide deployment of TWRs could enable projected global stockpiles of depleted uranium to sustain 80% of the world’s population at U.S. per capita electricity usages for over a millennium."

Dertil kommer så naturligt forekommende uran fra miner, thorium og uran fra havvand.

Hvordan står TWR-teknologien sig sammenlignet med andre 4. generations- og Thoriumreaktorer?


02. sep 2010 kl 13:06

avatar

Kenneth Sørensen

Ambrose Evans-Pritchard:"Go for Thorium"

The Telegraph's International Business Editor, Ambrose Evans-Pritchard opfordrede i Søndags Obama til at satse på Thorium som fremtidens energikilde.

http://www.telegraph.co.uk/fin...html

Obama could kill fossil fuels overnight with a nuclear dash for thorium


If Barack Obama were to marshal America’s vast scientific and strategic resources behind a new Manhattan Project, he might reasonably hope to reinvent the global energy landscape and sketch an end to our dependence on fossil fuels within three to five year.
*
*
*
After the Manhattan Project, US physicists in the late 1940s were tempted by thorium for use in civil reactors. It has a higher neutron yield per neutron absorbed. It does not require isotope separation, a big cost saving. But by then America needed the plutonium residue from uranium to build bombs.

"They were really going after the weapons," said Professor Egil Lillestol, a world authority on the thorium fuel-cycle at CERN. "It is almost impossible make nuclear weapons out of thorium because it is too difficult to handle. It wouldn’t be worth trying." It emits too many high gamma rays.

You might have thought that thorium reactors were the answer to every dream but when CERN went to the European Commission for development funds in 1999-2000, they were rebuffed.

Brussels turned to its technical experts, who happened to be French because the French dominate the EU’s nuclear industry. "They didn’t want competition because they had made a huge investment in the old technology," he said.

Another decade was lost. It was a sad triumph of vested interests over scientific progress. "We have very little time to waste because the world is running out of fossil fuels. Renewables can’t replace them. Nuclear fusion is not going work for a century, if ever," he said.
*
*
*When Hungarian scientists led by Leo Szilard tried to alert Washington in late 1939 that the Nazis were working on an atomic bomb, they were brushed off with disbelief. Albert Einstein interceded through the Belgian queen mother, eventually getting a personal envoy into the Oval Office.

Roosevelt initially fobbed him off. He listened more closely at a second meeting over breakfast the next day, then made up his mind within minutes. "This needs action," he told his military aide. It was the birth of the Manhattan Project. As a result, the US had an atomic weapon early enough to deter Stalin from going too far in Europe.

The global energy crunch needs equal "action". If it works, Manhattan II could restore American optimism and strategic leadership at a stroke: if not, it is a boost for US science and surely a more fruitful way to pull the US out of perma-slump than scattershot stimulus.

Even better, team up with China and do it together, for all our sakes.

--------------------
Ambrose Evans-Pritchard is the former Washington correspondent for the London Daily Telegraph. He is most famous for leading the exposure of President Bill Clinton's involvement in the Arkansas "Whitewater" affair.



24. jul 2011 kl 07:05

avatar

johannes bremer

Set i et politisk sammenhæng

Og hvad gør vi op til- og efter et kommende folketingsvalg?
Vi står overfor to globale kriser af værste skuffe, nemlig en økonomikrise og en energikrise, der i princippet vil kunne ”spille sammen” og ophæve ”hinandens” værste følgevirkninger, såfremt de håndteres korrekt! Eksempelvis kan nævnes, at Kina frem til 2020 vil investere et gigantbeløb på 739 mia. dollar i vedvarende energi. Beløbet skal både gå til vind-, sol-, atom- og biomasseenergi. Investeringsplanen, der er godkendt af den statslige udviklings- og reformkommission, bliver om kort tid offentliggjort, hvorefter den skal godkendes i nok et statsligt råd, jf. China Securities Journal.
Det er naturligvis stærkt begrænset, hvad Danmark i denne alvorlige situation kan gøre globalt, bortset fra hvad, der i praksis kan opnå ved at tage brodden af disses skadevirkninger og egen sårbarhed, stærkt afhængig, naturligvis, af hvem der sider ved roret efter et valg, hvor blå blok med VK vil liberalisere os ud af krisen mens rød blok med S SF vil socialisere os ud af krisen. Det er givet, at der under de givne omstændigheder vil være ganske store problemer med at få de to blokke til at trække samme vej i forsøget med at lade økonomi og energi spille sammen til privat finansieret produktion af grøn energi til gavn for BNP med øgede indkomster til statskassen og tilsvarende reduktion af de sociale udgifter, en udvikling, der synes farbar, set i lyset af et stigende energibehov på 40 % i de næste 20 år – vurderet af BP energi med priser på energi, der vil stige voldsomt i dette tidsrum!
På denne baggrund bør der her i landet skabes de nødvendige rammer for ren kommerciel etablering af grøn energi og sikker a-kraft med en fordelingsnøgle på 30 til 70 % hhv. for grøn energi og a-kraft. Ren og sikker a-kraft anbefales af norske atomfysikere gennem bygning af thorium-reaktor, idet Norge allerede er klar til næste energieventyr. Midlet er det svagt radioaktive metal thorium, der kan anvendes i atomreaktorer. Thorium kan, ifølge tilhængerne, give ubegrænset, billig og CO2-neutral energi i tusindvis af år. Grunden til en anbefaling på kan 30 % grøn energi skyldes den noget lavere virkningsgrad i forhold til a-kraft.
Vi står nu i Danmark ved et politisk vadested overfor to skarpt optrukne fronter inden for Blå gruppe med VKO og Rød gruppe med S SF. Efter 10 års trøsteløs regering, hvor VKO kan fremvise det største antal offentlige ansatte nogen sinde, et betydeligt underskud på statsfinanserne, en stadig støt stigning i arbejdsløsheden med en klar forringelse af det sociale velfærd – er det svært at se frem til endnu 10 år med denne regering. Tilsvarende med en ren socialistisk rød regering, hvorfor det kraftigt bør overvejes, at danne en samlingsregering i farven lilla med farverne blå rød på paletten, med eventuel deltagelse af De Radikale og Enhedslisten – for fælles fodslag inden et forventet blackout!
Debatten op til valget er både særpræet og abstrakt, hvor blå blok går ind med højlydt indlæg i en besynderlig historieskrivning om VK-regeringens håndfaste håndtering af de demografiske udfordringer samt konkrete resultater af et liberalt skattesystem.
Al postyret og virakken drejer sig om, selveste Anders Fogh Rasmussens arvtager, udpeget uden demokratisk valg fra en forældet grundlov, er det Lars Løkke, der er gået i flyverskjul helt oppe i det jyske sommerland, indtil sit første selvudskrevne valg med mulighed for endnu en 4 årig glans periode, som selv rost statsminister. Noget han aldrig har prøvet før og hvor det derfor kan det gå så gruelig galt, at han ikke engang kan tillade sig en tur til Jylland; men må flygte helt op til Færørene og klippe øens nationale skat, nemlig fårene!
Det var den ene part i striden, den anden part er rød blok med S SF, der som bekendt vil socialisere os ud af krisen med igangsættelse af store offentlige projekter for skatteborgerpenge!
Debatten afsluttes af Norsk fysiker: Byg en thorium-reaktor!
Norge er klar til næste energieventyr. Midlet er det svagt radioaktive metal thorium, der kan anvendes i atomreaktorer. Thorium kan, ifølge tilhængerne, give ubegrænset, billig og CO2-neutral energi i tusindvis af år.
Vælger vi farven lilla, øjnes Dansk Folkeparti ude i kulisen, i rollen som kreativ opposition, helt uden ly af danske grænsebomme. Vælges andre farver, vælger vi at blive offer for omstændighedernes fri spil – som altid i krisetider!
V.h. johannes


24. jul 2011 kl 10:54

Glenn Møller-Holst

Re: Set i et politisk sammenhæng

Til afklaring:

15. okt 2008, Norges thorium-atomkraftdrømme er bristet.
Ny rapport fra Statens Strålevern afliver ideen om at udnytte Norges store thoriumforekomster til energiformål. Det er næsten ligeså farligt som uran, og meget svært at udvinde:
http://ing.dk/artikel/92171
Citat: "...
Der er mange hindringer på vejen til et funktionsdygtigt thorium-atomkraftværk. Først og fremmest findes forekomsterne af thorium i meget forskellige kemiske forbindelser og i uens kornstørrelser, hvilket gør minedriften besværlig.
..."


24. jul 2011 kl 12:52

Steen Larsen

Thorium mining

@Glenn

Det er ikke noget problem at skaffe Thorium idet dette kommer med op som affald når man udvinder andre stoffer som "rare earth metals". Disse bruges bl.a. i vindmøller. Så når man bygger vindmøller kommer der en masse Thorium op af jorden.

Se problemet beskrevet her:
http://www.techmetalsresearch....ing/

Mvh
Steen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto