Norsk fysiker: Byg en thorium-reaktor
Norge er klar til næste energieventyr. Midlet er det svagt radioaktive metal thorium, der kan anvendes i atomreaktorer. Thorium kan, ifølge tilhængerne, give ubegrænset, billig og CO2-neutral energi i tusindvis af år
Norske energifolk vil bruge thorium til at lave atomkraft. En af de varmeste fortalere er afdelingsleder ved Cern og professor ved Institutt for Fysikk og Teknologi ved universitetet i Bergen, Egil Lillestøl. Han mener, at thorium er oplagt til at sikre en stadig mere strømslugende verden CO2- neutral energi i tusinder af år, og opfordrer Norge til at tage initiativ til konstruktion og finansiering af en prototype af en forsøgsreaktor baseret på thorium i stedet for uran, der normalt bruges som brændsel.
"Jeg ønsker, at der udvikles et alternativ til de kritiske kernereakto- rer. Mit forslag er, at norsk industri eventuelt i samarbejde med internationale selskaber konstruerer en prøvereaktor for at demonstrere teknologien," siger Egil Lillestøl, der anslår prisen til 500 millioner euro eller godt 3,7 milliarder kroner.
Ifølge den norske professor har thorium et stort potentiale for verdens energiforsyning. Men for at sætte gang i udviklingen skal nogen gå forrest, og det kan lige så godt være Norge, lyder det fra Lillestøl.
Norges undergrund gemmer på mindst 170.000 ton thorium, hvilket er den tredjestørste forekomst i verden. Det gør metallet til en potentiel guldgrube for Norge, i særdeleshed som eksportvare.
Det Oslo-baserede Thor Energi undersøger i øjeblikket muligheden for at udnytte thorium til kraftproduktion, fortæller adm. direktør Anders Hermansson til Ingeniøren. Men modsat Egil Lillestøl ønsker Thor Energi ikke at udvikle nye reaktortyper helt fra bunden. Det er slet ikke nødvendigt, mener han.
"Mange eksisterende kernekraftværker er velegnede til thoriumbrændsel. Det vil kun kræve få justeringer og være muligt inden for fire-seks år," siger Anders Hermansson.
Thor Energi arbejder på at designe nye typer brændselstave, der både vil indeholde thorium og plutonium. Selve udviklingen vil ske i samarbejde med en eksisterende producent af brændselselementer, men hvem og hvordan ligger endnu ikke fast, og først i sommeren 2008 vil selskabet præsentere en konkret løsning.
"Men vi forventer, at der vil være basis for at bygge op til to thoriumkraftværker på hver 2.000 MW i centrale dele af Norge, hvor energibehovet er stort. De kan i princippet stå klar om 12-15 år," lyder det fra Anders Hermansson.
Seniorforsker ved afdelingen for stråleforskning ved Risø, Erik Nonbøl, er enig i, at thorium rummer et potentiale, men det bliver på meget langt sigt, understreger han. Store kernekraftnationer som USA, Japan og Frankrig investerer i stedet voldsomme beløb i at udvikle 4.-generations konventionelle reaktorer "fast breeders". Kun Indien forsker intenst i thorium.
"Konkurrencen fra 4.-generations reaktorer vil være med til at forsinke udvikling og design af thoriumreaktorer," siger Erik Nonbøl, der fastslår, at økonomien skal være i orden, før de norske drømme kan realiseres:
"Det kræver først og fremmest et behov, og det er svært at få øje på, som tingene ser ud i øjeblikket. Ikke mindst i Norge, der har rigeligt af alternativer som olie og gas. Men hvis uranpriserne pludselig ryger voldsomt i vejret, kan det måske få de store lande til også at satse på thorium. Men der er vi langt fra," siger han.
Fordele ved thoriumreaktorer:
- Masser af råmateriale mindst 1,2 mio. ton globalt - tre til fire gange uranmængderne.
- Producerer kun lidt højaktivt affald.
- Kan ikke løbe løbsk i en kædereaktion.
- Væsentligt kortere halveringstid end fra uranbaserede reaktorer (400-500 år).
- Højere virkningsgrad end uranbaserede reaktorer.
- Lav risiko for spredning.
- Kan afbrænde våbenplutonium.
Fordele ved generation 4-reaktorer
- Stor international bevågenhed fra alle betydelige kernekraftlande herunder USA, Frankrig, Japan, Canada og Storbritannien.
- Mindst seks tekniske systemer under udvikling forventes i drift fra 2010 til 2030.
- Høje temperaturer på op til 1.000 grader giver mulighed for at producere brint i fire af systemerne.
- Kan afbrænde våbenplutonium.
- Lang levetid for brændslet i reaktorerne. Op til 15 år uden udskiftning af brændsel.
- Alle systemer vil betyde massive fremskridt ift. økonomi, sikkerhed, driftssikkerhed og bæredygtighed.
- De fleste af systemerne vil anvende lukkede brændselskredsløb og dermed minimere affaldsmængden.
- I teorien op mod 100 pct. udnyttelse af energien i brændslet modsat 2-3 pct. i dag.
Kilder: Uranium Information Centre, WNA, Gen-4.org, IAEA, Risø





