/energi

El-laboratorium på Bornholm sikrer Danmark mod strømsvigt

Forsøg med nye typer af køleskabe og elradiatorer på klippeøen, som automatisk kobler ud, når det nuværende elsystem ikke kan klare mere vedvarende energi, skal bane vejen for et systemskifte af det danske elnet.

Af Majbrit Olsen, fredag 28. sep 2007 kl. 08:14

Bornholm skal være laboratorium i et nyt storstilet projekt, der skal sikre danskerne mod et utal af strømafbrydelser i fremtiden.

Politikernes ønske om, at en meget stor del af elforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder vil nemlig gøre den nuværende forsyning ustabil med alt for mange strømsvigt til følge.

DTU, EA Energianalyse, Vestas, Østkraft og Energinet.dk vil frem til udgangen af 2010 arbejde sammen om at finde de tekniske løsninger, der kan sikre stabil strøm til de danske forbrugere.

"Hvis man indfører mere vindkraft og anden decentral produktion i elforsyningen, uden at ændre systemet, risikerer vi at få strømafbrydelser hvert andet øjeblik. Det er absolut nu, vi skal i gang med at tilpasse vores systemer til vedvarende energikilder for at undgå det," siger Jacob Østergaard, der er leder af Center for Elteknologi (CET) på DTU.

Forskerne vil f.eks. udvikle en ny type køleskabe og elradiatorer, som automatisk kobler ud, hvis elforsyningen er i fare for at kollapse.

Baggrunden for projektet er, at Folketinget lige nu drøfter krav om, at el-forbruget skal dækkes af 30 pct. vedvarende energi i 2025. Problemet er, at strøm fra f.eks. vindmøller og solceller er mere ustabil end den fra traditionelle kraftværker. Hvis der opstår ubalance mellem produktion og forbrug kollapser elsystemet. Det kan afhjælpes bl.a. ved at tvangsindkoble køleskabe.

Forskerne lægger også vægt på, at overvågningen af elnettet forbedres.

"Ved at indføre intelligent overvågning og styring af systemet, kan vi opdage situationer, der kan føre til kollaps i nettet og på den måde opretholde forsyningssikkerheden," siger Jacob Østergaard.

Lektor i elanlæg, Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet, er enig i, at truslen om strømsvigt er reel.

"Elsystemet er ikke noget, man bare kan lave om på én gang. Derfor skal man gå i gang nu med at tilpasse det," forklarer hun.

Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elsystemet, ser frem til, at elsystemet udbygges til at imødegå de fremtidige problemer.

"Når energiproduktionen skal bestå af så meget vindkraft i fremtiden, så er det nødvendigt for den øvrige del af produktionen at have helt andre egenskaber end i dag," siger Peter Jørgensen, der er planlægningsdirektør hos Energinet.dk.



28. sep 2007 kl 08:35

Flemming Frøkjær

Hvor svært kan det være.

Hvis man lader prisen på strøm følge produktionen af grøn strøm vil problemet løse sig selv. Send prisen på strøm ud via internet, telefon nettet, eller en langbølge sender, og lad det være op til forbrugerne at tilpasse forbruget. Der vil hurtigt opstå et marked for styrrings elektronik. Det vil heller ikke være svært at lave en forudsigelse for strøm prisen, så de folk der i 10 år har haft opvaskemaskiner og vaskemaskiner som kan udsætte starten kan få nogen reel verdi af deres investering.


28. sep 2007 kl 09:12

Paul Christiansen

Re: Hvor svært kan det være.

Dagens gode nyhed :-)

Rigtig godt at man nu begynder med intelligent styring....og rigtigt at det tager tid at få det ordentligt indarbejdet, og jo mere erfaring vi har, jo mere "intelligent" kan vi lave det.

Når vi så samtidig får en god portion elbiler der kan kobles med i det intelligente net, jamen så kan vi sikkert spare en masse penge alene ikraft af at vi bruger hovedet.

PS. Ja jeg købte også for en del år siden et Junghans vækkeur der bliver styret et sted nede fra Tyskland af....så kan man vel også styre varmtvands beholderen fra Skagen ;-)


28. sep 2007 kl 09:26

avatar

Jakob Køster

Re: Re: Hvor svært kan det være.

Det er vel ikke særligt svært at styre..
Indbyg de samme frekvensgrænser som nettet er baseret på - så burde nettet rette sig selv.


28. sep 2007 kl 09:42

Martin Sørensen

Re: Re: Hvor svært kan det være.

Helt enig hvor svært kan det være :-).

Vi tænker forsil logisk ikke logisk.
Dette her er kun et lille praktisk problem. Dette problem kan exembelvis løses ved at der kommer mange flere el biler i systemet. problmet for at få denne udvikling er primært financering og ændede tanke mønstre ikke tekologi. exembelvist så er brænsels celler er langt mere effetive, De kan styres centralt via internettet. DVS der kan lukkes op og ned automatisk centralt styret når vindkraften svinger op og ned. ved overskud af vindkraft der kan andre brænsels celler nu automatisk lave brint af det overskud, som der senere kan høstes når systemet mangler strøm. varme tabet sendes helt enkelt ud i fjernvame nettet. her ved bevare systemet sin leverance sikkerhed. Man kan også med varme pumper effektivt gemme el overskud i varme. det ene udelukker ikke det andet.


Det er da sund fornuft at slukke køleskabe frysere varme pumper mm via internettet når der er undreskud af energi. for at en føler selv tænder op når tempraturen bliver for høj. Dette giver en overgangs periode hvor man kan tænde op i andre energi kilder mens vindkraften svinger.

En anden, langt bedre løsning det er at gøre vores huse mere uafhængelig for et sikkert el forsynings net. løsningen er at skabe et DC hjem hvor vi har et uafhængligt DC forsynet hjem/nabo skab boligblok mm. hvor lokalt produceret el via små vindmøller og solceller. lageres i mindre batteier som der giver en ovegangs fase med et energi lager. exembelvist har vi haft en glimrende debat om vanske maskiner og opvaske maskiner hvor vi alle er enige om at det er tåbeligt at bruge el til opvarmning. jeg tror på en fremtid hvor vores husholdning apperater har en DC tilkobling og en AC tilkobling. hvor man med en serie af små og større" Hup´s" har 1-5 timers forbrug i huset og el bilen.
En kompination af de to løsninger med et interntet styret net og et lokalt el lager det er nok den optimale løsning.
http://www.sundaya.com/sundaya....htm


Vi skal holde op med at tænke forsil logisk lad os droppe denne gameldags tanke tang. Vi skal begynde og bruge den teknik vi har til at løse de relativt små teknologiske problemer det faktisk er at gøre samfundet co2 neutralt.

Det koster penge ja men det giver faktisk en anden vægst som der mere end kompencere for denne udgift. jeg er overbevist om at samfundet ender med at tjæne penge ved at betynde at tænke logisk og ikke forsilt logisk


28. sep 2007 kl 09:51

Tyge Vind

Re; Re: Re: Hvor svært kan det være.

Det ER svært, men et spænnende initiativ.
Til og med meget kompliceret, det fremgår allerede i artiklen:
"automatisk kobler ud, når det nuværende elsystem ikke kan klare mere vedvarende energi"
Mon ikke der mere er tale om "kobler ind"?

Hvis der opstår ubalance mellem produktion og forbrug kollapser elsystemet."Det kan afhjælpes bl.a. ved at tvangsindkoble køleskabe."
Mon ikke der mere er tale om "tvangsudkoble"?

Der er mindst lige så vanskeligt, som at automatisere et elsysem til en bil, der skal bruges i flere EU-lande.

Mvh Tyge


28. sep 2007 kl 10:09

avatar

Jakob Køster

Re: Re; Re: Re: Hvor svært kan det være.

Nej sgu..

Hele styringen af nettet er baseret på at der tilføres mere effekt fra kraftværkerne, når netfrekvensen er under (vidstnok) 49,9 hz og at generatorerne skal kobles ud når frekvensen er nået under (vidstnok) 49,5 hz (med det resulatet at nettet kollapser). Og omvendt ved overfrekvens.

Det kan da ikke være pokkers svært at koble større effektforbrugere ud, når de mærker frekvensen værende under 49,9 hz.

/J


28. sep 2007 kl 10:12

Hans Henrik Hansen

'Tvangsud(ind-?)kobling'

Måske har jeg misforstået noget elementært her - men umiddelbart vil jeg KRAFTIGT frabede mig enhver form for 'tvandsudkobling' af mine køle-/fryseskabe!!


28. sep 2007 kl 10:34

Tyge Vind

Det er svært

Det er til og med MEGET svært, når mange skal tilgodese alle mulige behov både i forbrug og produktion.

Men man har andre styringer end den gamle frekvensstyring for ind og udkobling af produktion og/eller forbrug.

Bornholm har fordelen som lab. af, at hele effekten kan komme via eet kabel.

Mvh Tyge


28. sep 2007 kl 11:07

Bjarne Sommerlund Hansen

En god ide...men

Det er en god ide at få flere regulerbare enheder ind i el-nettet, og Bornholm har en passende størrelse og geografi til at øen er et godt testlaboratorium.

Eks. vaske- og opvaskemaskiner der starter når produktionen af VE-energi er større end forbruget, og slukker når der mangler strøm på øen.
Denne nedregulering ude hos forbrugeren, kan dog kun sikre øen mod at modvirke kortvarigt overproduktion og black-out i tilfælde af større driftsforstyrrelser.

Ved længerevarende effektmangel skal der aktiveres regulerekraft for at opret holde balancen.

Østkraft på Bornholm er ved at få bygget deres første 15 MW regulerekraftværk. Når anlægget står færdig så vil det kunne levere el til øen i forbindelse længerevarende effektmangel.

Jeg tror at kommerciel anvendelse af fuelcell (FC) ligger nogle år ud i fremtiden.
Prisen på en FC-stack er stadigvæk meget høje, (prisen pr. kW meget høj) og levetiden er lav set i forhold til fossile motorer. Samt, så mangler der at blive etableret infrastruktur, såsom produktion af brint, tankanlæg, opbevaring mm.

Mit bud er at vi skal satse et kraft- og varmesystem med VE-energi, i form af flere vindmøller, biogas- og biomasseanlæg. Dette er for mig at se den bedste løsning, da vi i Danmark har en stor del af samproduktion i mellem el og varme, og et stort varmebehov til opvarmning.

Sideløbende med etableringen af dette nye kraft- og varmesystem skal det næste energisystem udvikles. Faktisk så kan vi allerede gå i gang i dag, teknologierne findes, der mangler bare en politisk vilje til at vise vejen frem.

Med venlig hilsen
Bjarne


28. sep 2007 kl 14:40

John Laustsen

Re: Hvor svært kan det være.

Hvis man lader prisen på strøm følge produktionen af grøn strøm vil problemet løse sig selv. Send prisen på strøm ud via internet, telefon nettet, eller en langbølge sender, og lad det være op til forbrugerne at tilpasse forbruget. Der vil hurtigt opstå et marked for styrrings elektronik. Det vil heller ikke være svært at lave en forudsigelse for strøm prisen, så de folk der i 10 år har haft opvaskemaskiner og vaskemaskiner som kan udsætte starten kan få nogen reel verdi af deres investering.

Helt rigtigt, men der er sandelig nogle der arbejder herpå. Sydenergi vil lancere et forsøg her i oktober:
http://www.sydenergi.dk/index....=187
Det bliver spændende at følge; det kræver selvfølgelig også at man har de regitige apparater installeret derhjemme.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk