Godt! men hvor godt?

Denne teknologi virker umiddelbart meget lovende! Men artiklen melder ikke noget om hvad det koster for et kulkraftværk at lave en kwh. Er der nogen der ved det?

Re: Godt! men hvor godt?

mellem 15øre og 1,5kr.
http://www.vestas.com/NR/rdonl....pdf

Kilden er jo ikke helt upartisk meen:-)
Men det jo et svært regnestykke, da konsekvenserne af afbrændning af fossile brændstoffer påvirker ufatteligt mange ting(øget orkanaktivitet, sygdomme, syreregn mm)

Jeg glæder mig til at følge med i bølgekraft... det rummer kæmpe potentialer

Havbølger

Bølgehastigheden c for bølgelængden L er:

c=(g*L)^0,5 og pr. def. c=L/T

Det giver: L=g*T^2

For Nordsøen angiver http://www.waveenergy.dk/files...3c29 s. 7 periodetider mellem 2 og 9 s.
Det blir bølgelængder mellem 40 og 800 m.

De to pontoner kan ikke modtage energi fra bølger, hvis den totale længde er lig med 2*bølgelængden, dvs. mellem 80 og 1600 m. (De tre flydere ligger hele tiden på ens højde).
Hvor langt regner man med, at et anlæg bliver?
Det kan vel heller ikke være alt for kort i forhold til bølgelængden 800 m?

DEXA er principielt forskellig fra et anlæg med een ponton, som udnytter hældningen, DEXA udnytter krumningen i bølgebevægelsen

DEXA http://www.dexa.dk/wave/index....e=93 regner med den teoretiske effekt i bølger:

P = 0.42*(Hs)^2*Tp

Talværdien 0,42 er ny for mig. Tidligere har jeg set 0,5 og 0,57, og for sinbølger får man 1,0.

Talværdien 0,42 hænger måske sammen med anlægets begrænsede mulighed for at udnytte alle bølgelængder optimalt?

Mvh Tyge

Re: Re: Godt! men hvor godt?

mellem 15øre og 1,5kr.
http://www.vestas.com/NR/rdonl....pdf

Kilden er jo ikke helt upartisk meen:-)
Men det jo et svært regnestykke, da konsekvenserne af afbrændning af fossile brændstoffer påvirker ufatteligt mange ting(øget orkanaktivitet, sygdomme, syreregn mm)

Jeg glæder mig til at følge med i bølgekraft... det rummer kæmpe potentialer

Så vidt jeg er orienteret, bruger Aalborg Portland også kul til fremstilling af cementen, og det er ikke små mængder.

Og hvor kommer det der øget orkan aktivitet lige ind i billedet? hvis der af en eller anden grund kommer øget orkanaktivitet, vil det da kun smitte positivt af på bølgekraften!

Re: Re: Re: Godt! men hvor godt?

Og hvor kommer det der øget orkan aktivitet lige ind i billedet? hvis der af en eller anden grund kommer øget orkanaktivitet, vil det da kun smitte positivt af på bølgekraften!

Ja, og det der giver flere orkaner er temperatur stigningen i atmosfæren, og højere lufttemperatur er guf for varmepumperne der kan firedoble bølge energien......så det er bare med at få gang i noget bølgeenergi

Re: Havbølger

De to pontoner kan ikke modtage energi fra bølger, hvis den totale længde er lig med 2*bølgelængden, dvs. mellem 80 og 1600 m. (De tre flydere ligger hele tiden på ens højde).
Hvor langt regner man med, at et anlæg bliver?
Det kan vel heller ikke være alt for kort i forhold til bølgelængden 800 m?

Mvh Tyge

Tak for spørgsmålet, en 250 kW converter beregnet til Nordsøen, vil måle 16 m mellem pontonerne, og altså ca. 32 m ialt. Bredden vil også være 16 m, og højden over vandet 3 m.

Re: Re: Havbølger

Hej Lars Clausen

Har jeg opfattet Dexa-converteren ret, når jeg tror, at den med længden 32 m ikke kan optage effekt fra bølger med bølgelængden 64 m?

Mvh Tyge

Re: Re: Re: Havbølger

Hej Tyge Vind

Næsten. Du har ret i din tidligere hypotese at bølgeanlægget ikke kan optage effekt fra bølgerne hvis anlægget er tæt på 2 x bølgelængden i størrelse.

Hvis bølgeanlægget er 32m langt, kan anlægget således ikke optage effekt ved 16m bølgelængde. Ved 14 og 18 m optages energien dog fint.

I praksis er det dog sjældent at bølgerne er så regelmæssige i åbent farvand, at man risikerer at ride på lige præcis een bestemt bølgelængde. Man vil snarere have et mix af mange bølgelængder, (uregelmæssige bølger) hvilket set fra bølgekraftværket betyder konstant skiftende bølgehøjde og længde.

Pris på kul-strøm?

Der blev spurgt efter prisen på strøm fra danske kulfyrede kraftværker.
Den svinger naturligvis fra kraftv. til kraftv. men vi har længe benyttet 28 øre/kWh som en middelværdi, lidt voksende nu, hvor energipriserne stiger.
MEN, marginalprisen, dvs prisen for en ekstra (eller sparet) kWh er kun 8-10 øre, da det jo kun er brændselsprisen, der tæller her.
DERFOR går politikere og andre ofte galt i byen, når de ønsker at fremhæve vindmøllers og bølgeanlægs kWh-priser. De glemmer, at (forenklet) kulkraftværket jo blot skal skrue ned for effekten, når der kommer mere strøm fra vind og bølger, og derfor er det kun den sparede brændselspris (8-10 øre/kWh), der bør være sammenligningsgrundlaget.
Retfærdigvis skal nævnes, at bølgeeffekten er lidt mere stabil end vindmølleeffekten, så udbredt brug af bølgeenergi kan nok spare lidt kraftværks-kapacitet.
Men konklusionen er, at hverken bølgeenergi eller vindmøller kan betale sig af økonomiske grunde, så det er blevet en rent politisk afgørelse, hvor meget vi skal betale for miljøforbedringen fra vind, bølger, sol, m.v.

Re: Pris på kul-strøm?

Hvor meget af energien tappes af bølgerne, er det i en størrelses orden så det samtidig kunne have en positiv effekt de steder i landet hvor der i forvejen bruges millioner på kystsikring, eller er det relativt forsvindende lidt energi der tappes?

Prisen på vedvarende energi kommer længere ned jo mere der investeres i teknologien, så den er konstant dalende hvorimod prisen på fossil energi er konstant stigende. Så hvad der kan betale sig idag er nødvendigvis ikke det samme som hvad kan betale sig om bare 10år fra nu...derudover skal man huske at lægge miljøregningen oven i de fossile brændstoffer, og her rækker 28øre KWh nok ikke for kulkraft.

El, (den højeste energiform) der produceres direkte af vind og bølgekraft er ekstremt anvendelig, hvor den i slutleddet kan udnyttes med over 90% virkningsgrad i el-motorer og med op til 300-400% effektivitet i varme pumper.

Hvis de 28øre fra kul kraftvarme værker er baseret på den totale virkningsgrad incl. fjernvarme, skal vi også vide hvilken værdi varmen her tillægges, incl. et dyrt fjernvarme net (sammenlignes der med oliefyr eller varmepumper), idet den samme varme fra rene el producerende kilder (vind/vand) i stor udstrækning kan laves med det eksisterende el-net og 300% effektive lokale varmepumper.

....Havbølger

Hej Lars, tak for svaret, OK med mine kundskaber.

Fire Excelark med 2 m mellem beregningspunkter gav dette resultat med 32 m DEXA i forhold til den tilgængelige bølgelængde:

Bølgelængde: 14 m 16 m 18 m 32 m
Max.rel.bølgehøjde: 18,2% 0% 11,6% 100%

Er det tilstrækkeligt for DEXA eller regner jeg helt forkert?
Fordelene med DEXA i øvrigt har jeg forstået.

Lignende fysik finder man vel med een større ponton, som udnytter hældningen af en bølge, den ponton må hverken være for lang eller for kort.

Kun en tilstrækkelig lille ponton, som bevæger sig i forhold til havbunden kan udnytte alle bølgelængder 100%.
Desværre kan jeg ikke nu huske med hvilken teoretisk virkningsgrad, måske 71%?

Mvh Tyge

Re: ....Havbølger

Tyge: Tak for spørgsmålene, og synspunkter.

Hydrauliksystemet er udstyret med en styreanordning, der kan kontrolleres af en mikrocomputer. Afhængig af bølgehøjde, længde, og retning, kan pumpesystemet justeres så man får mest muligt ud af de bølge man har til rådighed. Eftersom styringerne også er tilkoblet internettet, kan man sågan hente vejrudsigter, så man kan optimere produktionen præcis når vejret indtræffer. F.eks. er der før et blæsevejr meget lange og flade bølger, mens der under blæsevejret er kortere og mere krappe bølger. Ved at aperturstyre hydrauliksystemet, kan man udnytte begge typer bølger.

Du har ganske ret mht. at det kun er bundfæstede systemer der kan udnytte alle typer bølger 100%. Problemet er når der kommer en meget høj bølge gennem bølgeværket, hvilket der gør med nogle års mellemrum. Her vil anlægget så stadig optage 100% af energien, som måske er oppe på 2000 kW per m. Det vil uundgåeligt føre til havari.

DEXA'ens måde at aftaste bølgerne på, bliver mindre og mindre effektiv ved højere bølger. Man kan også sige at den optager en konstant mængde effekt fra bølgerne uafhængig af hølgehøjden. (ideelt set ihvertfald). Derfor undgår man havarier ved selv meget høje bølger.

Re: Re: Havbølger

Hej Lars, tak for dine professionelle svar til en amatør på bølgekraft.

Hydraulik kan, som du skriver, bruges til at styre, begrænse og sikre store mekaniske systemer, og det behøves jo med bølgekraft.
Hydraulik bruger vi også til dette på alle store dampturbiner.

Vil du se mine uredigerede excelblade, kan du sende en "åben" e-post adresse.

Held og lykke med de store kræfter på havet, hilser Tyge

Re: Re: Re: Havbølger

Meget gerne, min e-mail er: lc@dexa.dk

Bølgemaskine i limfjorden

Maskinen på 7m længde blev søsat lige inden påske.

http://www.tv2regionerne.dk/re...;r=6

Efter en uges drift har vi efterset maskinen, og alt fungerer perfekt, bortset fra en vindmåler der var gået i stykker. Det har dog ingen indvirkning på forsøget.

100 % ??

Du har ganske ret mht. at det kun er bundfæstede systemer der kan udnytte alle typer bølger 100%. Problemet er når der kommer en meget høj bølge gennem bølgeværket, hvilket der gør med nogle års mellemrum. Her vil anlægget så stadig optage 100% af energien, som måske er oppe på 2000 kW per m. Det vil uundgåeligt føre til havari.

Nu skal jeg ikke (igen) ødelægge den gode stemning ved at komme med lidt mere realistiske skud på hvor meget af bølgeenergien der reelt kan udnyttes, men jeg er temmelig sikker på at fremtiden vil give mig ret i, at den største virkkningsgrad for bølgekraftmaskiner vil blive nået på dybdt vand med løst forankrede anlæg. Det er der flere årsager til, men de tre vigtigste er:

1. Bundfæstede systemer som ikke udnytter bølgekraften i overfladen, vil i sagens natur aldrig kunne udnytte mere end en lille brøkdel af bølgekraften.

2. Bundfæstede systemer, type "olieboringsrigge", altså med energihøstningen i vandoverfladen, vil aldrig kunne bygges på andet end lavt vand. I de attraktive områder vest for de britiske øer, med gennemsnitsbølge på ca 3 m, vil selv vanddybder på 100 m "æde" en god del af den tilgængelige bølgekraft! Altså FØR bølgen kommer i nærheden af kraftværket!

3. Bundfæstede systemer (iflg. pkt. 2) vil i sagens natur ikke kunne fungere uden nogle temmelig kraftige bærende konstruktioner og disse struktrurer vil æde en stor del af bølgekraften via den velkendte bølgedæmpningseffekt. Effekten er i hvert fald velkendt for dem der har fulgt vore tidligere diskussioner om bølgekraftværkers virkningsgrad!

Ellers vil jeg sige et kollegialt tillykke med dit projekt! Jeg havde egentlig regnet med at kunne kmme i vandet før dig, men nu varer det ikke så længe! Om det bliver herhjemme, er jeg dog ikke helt sikker på; så meget bølgekraft har vi nu heller ikke! *)

*) At vi, som der oplyses i tv-indslaget, med bølgekraft fra den danske økonomiske zone skulle kunne dække 40 procent af Danmarks elforbrug, er skudt MEGET forkert! Sikkert med en faktor 10!

Re: 100 % ??

Hej John

Jeg er enig i dine betragtninger.

Men jeg har et spørgsmål, hvad mener du med:

At vi, som der oplyses i tv-indslaget, med bølgekraft fra den danske økonomiske zone skulle kunne dække 40 procent af Danmarks elforbrug, er skudt MEGET forkert! Sikkert med en faktor 10!

Mener du mere eller mindre?

Re: Re: 100 % ??

Optimister vil altid tolke John galt, Claus.

Nu reparerer min arbejdsgiver mange og store hydraulikanlæg. De slides og pakninger lækker olie.

Hvorledes stiller miljømyndigheder sig til et anlæg der vil lække olie i havene. Er det anvendte princip, at havene sletter alle spor?

Re: Re: 100 % ??

Hej John

Jeg er enig i dine betragtninger.

Men jeg har et spørgsmål, hvad mener du med:

At vi, som der oplyses i tv-indslaget, med bølgekraft fra den danske økonomiske zone skulle kunne dække 40 procent af Danmarks elforbrug, er skudt MEGET forkert! Sikkert med en faktor 10!

Mener du mere eller mindre?

Mindre Lars, meget mindre!

Lad os antage at 40 % svarer til 1600 MW. Med en bølgehøjde som den gennemsnitlige ved den jyske vestkyst, svarer det til en udnyttelse af ca 220.000 bølgefrontmeter; vel at mærke, hvis man regner med en virkningsgrad af 100%! Som du ved, er jeg ikke så optimistisk mht virkningsgrader som visse andre ;-) , men hvis man regner med 10 % (meget højt ifølge mig!), skal der altså høstes bølgekraft langs en linje som er ca. 2200 km! Dét KAN jo ikke lade sig gøre, hvis vi stadig skal have fiskeri, skibsfart" og andre offshore-aktiviteter!

Optimering

Denne Dexa dims er indtil videre den eneste bølgeenergimaskine der har lidt opfinderhøjde og et potentiale for at fungere.

Du får til en start fem punkter der bør ændres.

1: Deltaform

Hvis en flyder skal tappe energi af en bølge, må bølgen nødvendigvis blive mindre efter at have passeret den. Det er derfor ikke smart at have fire styks liggende på række. Spred de bagerste ud til siden så maskinen får deltaform.

2: Ankerpunkt.

Da ankerlinen er fastgjort til den forreste flyder, vil trækket i linen begrænse flyderens opadgående bevægelse uheldigt. Du har forsøgt at gøre noget ved dette med en spøjs anordning, der i bedste fald blot virker som en fjeder, men ikke mindsker trækket i flyderen.

Du skal flytte ankerpunktet hen midt på den forreste ponton. Her er der et punkt der ligger stille uanset hvor vildt første og anden flyder hopper og danser.

3: Hængsel.

Du er ved at teste en gummiklods som hængsel, men du glemmer at der skiftevis er tryk og træk på klodsen, testmaskinen simulerer kun træk.

Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Stævnrørslejer er fremstillet af gummi med riller for vandsmøring, sæt sådan et par på den ene ponton og et par stumper rustfri skrueaksel på den anden.

4: Cylindriske flydere.

En flyder genererer først maksimal opdrift når den er helt dækket af vand. En firkantet kasse så flad som mulig vil ved lavere vandstigning give større opdrift end en cylinder med samme rumfang.

5: Vægtfordeling.

Maskinen bør veje så meget at halvdelen af flyderen er under vand, hvilket det også ser ud som om den gør. Det er skidt at have vægten ude i flyderne, da de så ikke hurtigt nok følger bølgetoppe og bølgedale pga. inertien. Flyderne bør laves af Flamingo og ballasten af jern der placeres midt på pontonen, hvor der, jævnfør ankerpunkt, ingen bevægelse er. Skrotjern koster pt. 12 øre pr kg.

Jeg kunne godt blive ved, men så er der jo ikke meget tilbage af Dexaen vel ;-)

Mvh. Og held og lykke

Jørgen

Re: Re: Re: 100 % ??

Nu reparerer min arbejdsgiver mange og store hydraulikanlæg. De slides og pakninger lækker olie.

Hvorledes stiller miljømyndigheder sig til et anlæg der vil lække olie i havene. Er det anvendte princip, at havene sletter alle spor?

Bjarke Mønnike: Fuldstændig enig, hydraulik er ikke optimalt til bølgekraft anlæg, ud over miljørisikoen er der hele problematikken omkring slitage, som du også er inde på, og dårlig virkningsgrad. En bølgemaskine rammes af 4-8 mill bølger pr. år, og det betyder at hydraulikcylindre ender med at leve i meget få år, inden de er slidt op. Og det medfører store omkostninger til vedligeholdelse, hvorved økonomien ryger på gulvet.

Lige mht. miljøproblemet kan det for så vidt løses ved at man bruger plantebaseret hydraulikolie, som nedbrydes hurtigt i tilfælde af lækage. (Hvilket vi også bruger i vores prototype).

Re: Re: Re: Re: 100 % ??

John Larsson.

Bølgeresourcerne i Nordsøen er opgjort til ca. 30 TWh pr. år (Rambøll 1999). Hver enkelt maskine man måske nå op på en virkningsgrad på 20% (Det har jeg set eksempler på under praktiske forhold). Placerer man flere rækker af maskiner, kan parkens samlede virkningsgrad nå op over 40% inden bølgerne er for små til at give mening.
Det er ikke mindst fordi DEXA'en sender ubrugte bølger videre til næste maskine i stedet for at stoppe dem. Altså lav bølgebryder effekt :-)

Derfor regner vi med at man kan producere op til 13 TWh pr. år i Nordsøen. Østersøen og andre danske farvande har lidt mindre bølgeklima, men dog ikke nul.

Danmarks årlige el forbrug ligger nu på ca. 37 TWh, og 13 TWh er stadig godt 35% heraf.

Jørgen Jacobsen

Tak for de mange forslag, to af dem er vi allerede selv kommet frem til i mellemtiden, mens de andre er noteret ned, selvom jeg ikke er sikker på de kan bruges på den nuværende konstruktion.

Hydraulik

Det skal lige tilføjes at vi gennem det sidste års tid har arbejdet på alternativer til hydraulikken, (som også kan ses på vores hjemmeside), hvor man anvender vand som medie i stedet for oile.

Re: Hydraulik

I fortsættelse af mit hydraulikspørgsmål og med den viden at opfindelser ikke kan "nedfindes" igen, samt en viden om at når man ikke har patenteret sin ide, så er man på herrens mark, så vover jeg alligevel at foreslå en anden løsning, end en
hydraulisk , til et sådant apparat som i er ved at afprøve. Det kunne jo være at der kom en kasse øl til Jul på et tidspunkt. :-)

I hele min udviklingkarriere, har det vist sig, at det kan være gavnligt at få afprøvet sine argumenter og en gang imellem rammer man en øje åbner.

Jeg kan forstå at vort syn på hydraulik er nogenlunde ens, og jeg mener desuden, at der
er et altfor stort tab( min opfattelse) i hydraulik systemer til energi udvinding, fordi alt for meget af energien omsættes til varme.

Da I har valgt et pulserende system, hvorfor bruger i så ikke luft i stedet. Anvend princippet
i en god gammeldags vingepumpe og lav den i en så stor størrelse(hele pontonens bredde)
og lav den dobbeltvirkende og lad vingen pumpe luft fremog tilbage gennem en modificeret
Wells turbine(som driver generatoren) som idag er ændret så meget at den kan minde om et Lawalturbine hjul.

Den er udviklet til bølgeanlægget på Azorene af Belfast University. Fordelen ved luft er at den er kompressibel og giftfri og derved ikke skader udstyr og omgivelser og at et vinge pumpe system kan laves simpelt og driftsikkert.

Tænk det lige igennem !

Re: 100 % ??

John Larsson.

Bølgeresourcerne i Nordsøen er opgjort til ca. 30 TWh pr. år (Rambøll 1999). Hver enkelt maskine man måske nå op på en virkningsgrad på 20% (Det har jeg set eksempler på under praktiske forhold). Placerer man flere rækker af maskiner, kan parkens samlede virkningsgrad nå op over 40% inden bølgerne er for små til at give mening.
Det er ikke mindst fordi DEXA'en sender ubrugte bølger videre til næste maskine i stedet for at stoppe dem. Altså lav bølgebryder effekt :-)

Derfor regner vi med at man kan producere op til 13 TWh pr. år i Nordsøen. Østersøen og andre danske farvande har lidt mindre bølgeklima, men dog ikke nul.

Danmarks årlige el forbrug ligger nu på ca. 37 TWh, og 13 TWh er stadig godt 35% heraf.

Lars, du må gerne tro på Rambølls rapport, men du skal stadig forklare hvordan du mener, at man kan få plads til 1.100.000 effektive bølgefrontkmeter (baseret på den 20 % virkningsgrad, som du mener at du har set og jeg aldrig har set dokumenteret videnskabeligt [3-4 % for point absorbers med højtrykshydraulik som transmission, er det maksimale jeg har set!]) i den danske del af Nordsøen UDEN at genere skibsfarten og andre økonomiske aktiviteter der!

Ifølge min mening var Rambølls rapport totalt overflødig. Bølgeklimaet der har været "open source" i årtier, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man skulle spilde temmelig mange penge på denne rapport!

Re: Optimering

Mvh. Og held og lykke

Jørgen

Held og lykke vil jeg også gerne sige, men jeg er enig med Jørgen omkring konstruktionens holdbarhed. Jeg er udmærket klar over, at vi ikke har fået alle detaljerede finesser serveret i hverken denne artikel eller på DEXA's hjemmeside, men tænk over hvad Jørgen har påpeget!

Derudover har studset over (dét kan igen skyldes manglende information om detaljerne!) at du tilsyneladende forudsætter at platformens to pontoner vil bevæge sig sådan i bølgerne, at de altid vil være parallelle! Hvis det er tilfældet, skal du sørme sørge for nogle kraftige arme mellem pontonerne, og tunge arme! Bølger ER ind imellem meget uforudsigelige!

Re: Re: Optimering

Mange tak begge, og tak for den positive interesse.

Jeg lytter altid til råd og hints fra dem der ulejliger sig med at sige deres mening, og ind imellem falder der også et guldkorn af, som kan bruges. Og tak for det. Der ligger jo et kæmpe analysearbejde selv i en enkel konstruktion som DEXA'en.

Med hensyn til skæve bølge har vi haft nogle af landets bedste eksperter til at regne på kræfterne, og resultatet er designet ind i strukturen. Men bølger er jo ikke en eksakt videnskab, derfor synes jeg selv det er meget værdifuldt at tage en sejltur på bølgemaskinen, og 'mærke' hvordan den ligger i skæve søer. Man kan sagtens få et indtryk af evt. svage steder. Men det har vi nu ikke i vores nu sejlende model, den ligger meget tillidsfuldt i vandet.

Vi forventer dog at løbe ind i nogle problemer undervejs, og håber at lære så meget som muligt af dem, så svagheder kan designes ud til næste generation.

Bjarke: Problemet med luft er, at ved kompression tabes en del effekt til adiabatisk opvarmning. (Hedder det vist).

Re: Re: Re: Optimering

JOW DA, er det ikke således de det hedder deroppe.

Men denne udvidelse( man bruger normalt adiabatisk om afkøling ved opstigning) giver et større "større" volumen og der med en større hastighed gennem møllen.....n´est pas .. ved det samme vinkel gennemløb af vingen. Prøv at regne på det.
PxV = K ..Boyle Mariottes... 0,0 2 grader får jeg det til.

Med hensyn til tab i hydraulik kontra luft og vedligeholdelse og investeringsomkostninger så synes jeg at du skulle regne det igennem endnu engang.

Jeg ved udmærket at vi ikke tillægger de samme forhold samme værdier......men en tour de force med blyanten eller Eccel, vil givet give overvejelser.
Du skal imidlertid være glad for at du ikke har mig som underdog i projektet :-)

Stadigt ikke at misforstå at jeg synes VE er morsomt.....men du kender min indstilling.

I er på forsøgstadiet og skal komkurrere med Danfoss der satser på dere anvedelse af vandbaseret deres dårligt sælgende vandhydralik, som jeg finder er svinsk dyrt!!
Undskyld Jørgen Clausen, men det er det.

Re: Hydraulik

Da I har valgt et pulserende system, hvorfor bruger i så ikke luft i stedet. Anvend princippet
i en god gammeldags vingepumpe og lav den i en så stor størrelse(hele pontonens bredde)
og lav den dobbeltvirkende og lad vingen pumpe luft fremog tilbage gennem en modificeret
Wells turbine(som driver generatoren) som idag er ændret så meget at den kan minde om et Lawalturbine hjul.

Jeg ville nok hellere sige en parsons (reaktionsturbine), men slægtskabet med wells er ret beskedent; Wells har ikke variabel pitch. Der er mere lighed med en gammeldags vejrmølle, hvor selve vindpresset gav en positiv pitch med moment!

Den er udviklet til bølgeanlægget på Azorene af Belfast University. Fordelen ved luft er at den er kompressibel og giftfri og derved ikke skader udstyr og omgivelser og at et vinge pumpe system kan laves simpelt og driftsikkert.

"Din" fordel er at man får et rotationsmoment uden omveje, men ulempen er at man gør sig afhængig af relativt små turbiner. Det betyder små generatorer, og man får dermed aldrig billigere el end vindmølleel!

Re: Optimering

Vi forventer dog at løbe ind i nogle problemer undervejs, og håber at lære så meget som muligt af dem, så svagheder kan designes ud til næste generation.

Min intuition siger mig at din stive retvinklede rammekonstruktion aldrig kan være den mest vægtoptimerede. Hvis man holder fast i en stiv konstruktion (hvilket jeg egentlig ikke tror er den bedste!), tror jeg at en god FEM-optimeret forbindelse mellem de to flydecylindfre ville være udformet som en hvælvkostruktion med diverse integrerede I-bjælker i hvælvningen. Forslag på hvælvningens radius: ca 3x pontonafstanden

Re: Re: Optimering

Enig John konstruktionen er for stiv.

Du har ikke ikke fulgt helt med John.

Den turbine som Belfast University er kommet frem til og som de stadig benævner som en Wells, fordi den har samme omløbsmåde som den oprindelige wells er langt mere effektiv end den oprindelige.

De har valgt en symmetrisk Lawal lignende turbine form konstruktion , der har de samme omløbsmåder som en Wells, men som er betydeligt mere effektiv, end den oprindelige Wells.

Re: Re: Re: Optimering

Med hensyn til tab i hydraulik kontra luft og vedligeholdelse og investeringsomkostninger så synes jeg at du skulle regne det igennem endnu engang.

Tak for interessen, men som sagt regner vi ikke med at anvende hydraulik pto, ud over i prototypen. (Som også kan ses på vores hjemmeside).

Lavtryks luftturbiner egner sig fint til OWC anlæg, som f.eks. LIMPET, men er ikke særligt gavnlige i mekanisk pumpede anlæg. Her er andre og efter min mening bedre løsninger end wells turbinen.

Re: Re: Re: Re: Optimering

Da det er yderst simpelt ad mekanisk vej at omdanne en vippende bevægelse til rotation, forstår jeg ikke overvejelserne om hydraulik eller luft.

Dexaen kan hvis alt går efter bogen udvikle nogenlunde samme effekt som en cykelrytter på sin cykel.

Vil nogen for alvor overveje at montere hydraulik- eller luftpumper på kranken og modsvarende motorer på baghjulet?

Man kunne overveje det hvis forhjulstræk var påkrævet.

Re: Optimering

Du har ikke ikke fulgt helt med John.

Bjarke, hvordan kunne du vide at jeg tabte troen på OWH'er (svingende vandsøjle) for mere end 10 år siden! ;-) De er måske sjove som diverse motorkonstruktioner, men de dúr altså ikke som energiproducerende slidere! Turbiner der kører i den samme retning (som Allan Wells's) skal have inerti for overgrygge "skiftefasen". Det betyder reelt at turbinebladene i ca halvdelen af tiden bremses af mere eller mindre stillestående luft. Man sparer i installationsomkostninger sammenlignet med arrangementer med store ventilklapper, men virkningsgraden bliver ringere!

Den turbine som Belfast University er kommet frem til og som de stadig benævner som en Wells, fordi den har samme omløbsmåde som den oprindelige wells er langt mere effektiv end den oprindelige.

De har valgt en symmetrisk Lawal lignende turbine form konstruktion , der har de samme omløbsmåder som en Wells, men som er betydeligt mere effektiv, end den oprindelige Wells.

Wells's turbine er blot én turbine af mange der ikke er afhængig af flow-retningen. Jeg lavede selv en håndfuld forskellige turbiner med denne egenskab i 1990'erne. Nogle indleverede jeg patentanmeldelse på (bl. a. én der minder meget om den du kan se på http://www.mech.ed.ac.uk/resea....htm - min var bare langt enklere og sandsynligvis også mere effektiv!), men da jeg indså at OWC ikke dúr, blev det hele droppet!

Belfast-turbinen er rigtig nok en aktionsturbine som laval, men den har nu ikke noget med Wells's turbine at gøre. Det skal du forstå på den måde at Wells's konstruktion umuligvis kan have været nyhedshindrende rent patentmæssigt (jeg har ikke forsket i evt. patentbeskrivelser). Af den sparsomme information man kan se på http://www.wave-energy.net/RTD....htm har jeg svært ved at tro på en væsentlig højere virkningsgrad. Jeg har svært ved at forstå hvordan den slipper "bagluften"!