/elektronik

Ingeniører er svære at smitte med gab

Ingeniører er langt sværere at smitte med gab end psykologer, fordi ingeniørerne ikke er lige så empatiske og socialt bevidste, viser britisk forskning.

Af Mette Buck Jensen, fredag 14. sep 2007 kl. 14:42

Jo mere empatiske og socialt opmærksom man er, jo større er chancen for, at man også gaber, når andre gaber.

Psykologer er derfor meget nemmere at smitte med gab end ingeniører, viser ny forskning, skriver The Guardian.

Det er psykologer fra Leeds Universitet, der har vist, at fænomenet ”smittende gab” er stærkere hos empatiske folk ved at lave test på psykologer og ingeniører.

De observerede, hvorvidt 40 psykologistuderende og 40 ingeniørstuderende blev smittet af andres gaberi.

De studerende troede, de sad i et venterum, men i virkeligheden blev deres reaktioner observeret, mens en anden i rummet gabte ti gange.

I gennemsnit reagerede ingeniørerne med 1,5 gab, mens psykologerne gennemsnitligt gabte 5,5 gange

Autister gaber heller ikke
De to gruppers evne til at vurdere andres sindstilstand blev herefter målt ved hjælp af en test med billeder af en række menneskers øjne. De psykologistuderende scorede to point bedre end ingeniørerne på en 40-trinsskala.

En lille men statistisk betydelig forskel, der viser, at deres sociale bevidsthed er bedre udviklet, konkluderer forskerne.

Resultaterne ligger også godt i tråd med ny forskning med autistiske børn, der blev offentliggjort i august. Det viste, at autistiske børn reagerede langt mindre på andres gaben end andre børn.



14. sep 2007 kl 16:04

Paul Hegedahl

Dødens gab

Hvis man nu var et mindre pænt og høfligt menneske, kunne man fristes til at spørge, om der foreligger empirisk bevis for, at ingeniørerne ofte starter gabebølgen ved at få andre mennesker til at gabe?
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


14. sep 2007 kl 17:21

Rolf Rasmussen

Det er vist noget hykleri.

Psykologer tager professionelle briller på, når de betragter deres klienter (=objekter).
Man skal være udstyret med telepatiske evner for at afgøre om de er empatiske.


14. sep 2007 kl 17:50

Jørgen Henningsen

Pjat

Det er da noget pjat at drage den konklusion. Selvfølgelig er psykologi studerende bedre til at vurdere sindstilstand. Det er jo ligesom deres speciale/interesse. Hvis de er nemmere at smitte med gab, så er de måske kommet for sent i seng. Måske går psykologistuderende mere i byen. Ihvertfald skulle man jo også sammeligne med studerende på andre linjer. Det er jo en mulighed at psykologistuderende simpelthen er overfølsomme i fohold til andre.


14. sep 2007 kl 18:10

Paul Hegedahl

Om empati og psykologer

For nu at være delvis alvorlig. Livet igennem har jeg haft nær kontakt med en lang række professioner. Mine erfaringer er, at 4/5 af psykologer er noget af det mindst empatiske der findes blandt menneskeheden. Og meget kan tale for, at det er bedst sådan af hensyn til deres muligheder for objektiv rådgivning.
Til gengæld er mine erfaringer at samme andel af ingeniører er særdeles sympatiske.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


14. sep 2007 kl 19:34

John Johansen

Re: Om empati og psykologer

Paul Hegedahl!

- Var det ikke dig som fik slettet flere indlæg i en anden debat, på grund af usympatisk og uvenlig sprogbrug???


14. sep 2007 kl 19:49

Paul Hegedahl

Næe - -

John Johansen

Næe - - det har jeg nu aldrig forsøgt at få gjort. Jeg har undertiden forsøgt at få mennesker til at forliges, fordi de egentlig mente det samme. De blogs jeg deltager på har normalt en temmelig urban omgangstone selv om meningerne undertiden bliver udtrykt lidt hårdt optrukket. Tonen er da pæn på Ingeniørens blogs, på fx Bibliopatens blog (Politiken) for litteratur- og samfundsinteresserede. Andre, som man surfer ind på, er knap så stuerene og dem kan man jo så holde sig fra. Der er en eller anden sammenhæng mellem sprogbrug og seriøsitet.
Så, nej. Jeg har været censor i 30 år - men det var på Universiteter og Handelshøjskoler ikke på blogs. Jeg håber da ikke, jeg har en dobbeltgænger, der bruger mit navn. Kan du sige mig, hvilke blogs, du tænker på?
Ups! Nu går det op for mig, at du mener, det var mine indlæg, der blev fjernet?? Det har jeg da heller aldrig oplevet? Kan du fortælle mig, hvor det skulle være sket?
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


14. sep 2007 kl 20:28

avatar

Peter Bøggild

Det er da muligt, det er rigtigt...

...men det er også muligt det er forkert.

Det virker som om en af de undersøgelser, som giver det overraskende resultat at forskernes fordomme bliver bekræftet.

Det er vel ligesom det faktum at enhver person adspurgt om hvad intelligens er, vil foreslå noget han/hun selv ville klare sig godt i.

Jeg kender en del psykologer, idet de uvist af hvilken grund godt kan lide at gå til karate (den så I nok ikke komme)... om det er professionelt eller ikke, de har i al fald meget empati - hvilket gør dem farligere at slås imod. Et vigtigt aspekt af kampkunst er at vide hvad der foregår i bøtten på modstanderen.

Fortolkningen at manglende på gab, skulle have noget at gøre med empati virker derimod dybt godnat. Kan det hænge sammen med at uintelligente mennesker keder sig nemmere, og at psykologer derfor nemt kommer til at gabe? Det gjorde de jo i 10 år i skolen, plus de to de gik om?

Denne fordom er ligeså nem at argumentere for som den om empati.


14. sep 2007 kl 20:48

Paul Hegedahl

Peter Bøggild har helt sikkert ret

Peter Bøggild har helt sikkert ret i tankegangen om selvbedraget med intelligens. En nylig undersøgelse fra Harvard viser tilsvarende selvbedrag med hensyn til opfattelsen af, hvor etisk man selv mener, man handler - og dette selvbedrag hænger så oven i købet antagelig sammen med intelligensniveauet.
Man kan finde undersøgelsen på

http://hbswk.hbs.edu:80/item/5...html

"Abstract
This paper explores the biased perceptions that people hold of their own ethicality. We argue that the temporal trichotomy of prediction, action and evaluation is central to these misperceptions: People predict that they will behave more ethically than they actually do, and when evaluating past (un)ethical behavior, they believe they behaved more ethically than they actually did. We use the want/should theoretical framework to explain the bounded ethicality that arises from these temporal inconsistencies, positing that the "should" self dominates during the prediction and evaluation phases but that the "want" self is dominant during the critical action phase. We draw on the research on behavioral forecasting, ethical fading, and cognitive distortions to gain insight into the forces driving these faulty perceptions and, noting how these misperceptions can lead to continued unethical behavior, we provide recommendations for how to reduce them."

Og undersøgelsen om gab og profession skal nok heller ikke tages som andet end lidt underholdning og basis for lidt drilleri.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


15. sep 2007 kl 15:12

Alex Haurand

Underholdning og drilleri...

Kommentarerne ovenfor er vist mest et udtryk for manglende viden om og skepsis overfor forskning i menneskelig adfærd og hjernens funktion.
I en tid hvor vi ser en eksponentiel vækst i teknisk formåen, er det yderst fornuftigt også at sætte pris på forskning i menneskelige forskelligheder, ressourcer og begrænsninger.
Forskningen i hjernens udvikling og forskelligheder er ganske omfattende, og viser at det koster noget at være et strategisk tænkende analytisk geni, på samme måde som det har sin pris at være en medfølende og omsorgsfuld person. Og hvor ville det være dejligt at vi i stedet for at latterlig eller nedgøre hinanden på vores forskelligheder, lærte at berige hinandens verdener med vores forskellige kompetencer.

Paul Hegedahl denne undersøgelse kan og bør tages langt mere alvorligt end det du lægger op til, for den er blot en lille brik i forståelsen af forskelle i hvordan vi hver især opfatter verden. Den samlede forståelse kan komme til at indgå i f.eks. debatten om hvordan vi fordeler samfundets ressourcer, skal vi satse på flere kolde ting eller flere varme følelser - omsorg eller ting.

Rolf Rasmussen en psykolog der betragter sine klienter som objekter, lever ikke længe i faget. Ikke alle psykologer er empatiske, men jeg TROR at de mest succesfulde er det.

Hvor er et regnvejr dog en dejlig oplevelse i en goretexregnfrakke, og hvor er en tur i Netto berigende med et smil. Teknologi og følelser kan ikke stå alene.





15. sep 2007 kl 20:40

Paul Hegedahl

Undskyld

Undskyld til bl.a. Alex Haurand og andre, der har opfattet mit utidige forsøg på lidt munterhed på en anden måde, end jeg egentlig mente det.
Jeg syntes, artiklen var lidt let i tonen og prøvede så at bringe lidt smil ind i diskussionerne. Og måske er selve undersøgelsen ikke helt ufejlbarlig rent videnskabeligt set. Den kan med føje diskuteres.
Men, jeg kan se, at jeg i mine bemærkninger har ramt helt ved siden af. Det er jeg endog meget ked af. I hele mit arbejdsliv har jeg i skrift, tale og som redaktør i høj grad forsøgt at oplyse om både psykologiens betydning og om hjerneforskningens store rolle i vores forsøg på at forstå Verden og hinanden. Og jeg har arbejdet sammen med kapaciteter fra begge områder - samt fra andre relaterede områder. Og jeg er helt enig i, at skal vi have en bedre tilværelse, skal menneskelig forståelse og teknologi gå hånd i hånd. Jeg tror også på vigtigheden af et tværfagligt arbejde og en stærk tværfaglig gensidig anerkendelse. Der er intet fagområde, der alene kan vurdere, hvad der er det bedst mulige for et samfund.
Jeg vil heller ikke udelukke, at jeg har misforstået begrebet empati i denne sammenhæng. Jeg har ment, at en for stærk empati, kan stå i vejen for en nødvendig objektiv analyse. Når jeg læser
http://da.wikipedia.org/wiki/E...pati og http://sv.wikipedia.org/wiki/E...pati
er der mange gode forklaringer på empati og nødvendigheden af empati i menneskeligt samspil. Så måske har jeg misforstået dette begreb, selv om jeg af andre er blevet beskrevet som empatisk. (Men det er jo nok, når jeg ikke prøver at være morsom). Så igen, undskyld.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


16. sep 2007 kl 00:29

Rolf Rasmussen

Re: Underholdning og drilleri...

en psykolog der betragter sine klienter som objekter, lever ikke længe i faget. Ikke alle psykologer er empatiske, men jeg TROR at de mest succesfulde er det.

Psykologer analyserer bevidst og distancerer sig derved fra klienten (=objektet). Om de har empati kan ingen vide. Patienten kan jo være i en sindstilstand, som er ukendt for psykologen.

Evolutionspsykologerne baserer deres udsagn på en iagttagelse, der viser at mennesker og chimpanser reagerer på andres gaben. De forbinder denne reaktion med evnen til at vurdere, hvad andre tænker, alene ud fra deres ansigtsudtryk og udvikler en teori om at gaben synkroniserede søvnperioden i flokke, der eksisterede før kærnefamlien blev opfundet.

http://ing.dk/artikel/57508
Andersons argument lyder, at en effekt på 33 procent blandt de voksne individer er signifikant, fordi det svarer til procenten i forsøg med mennesker.

Der er sikkert en årsag til, at man gaber og at gaben kan være "smitsomt", men hvorfor skulle de, der er i stand til at vurdere, være særlig modtagelige ?
Det vides, at mennesker kan forholde sig til en ide på tre måder. De kan være for, være imod eller finde den ligegyldig. Det kan chimpanser, der mig bekendt ikke danner kærnefamilier, åbenbart også.


16. sep 2007 kl 07:46

avatar

Morten Fordsmand

Hvad viser så denne undersøgelse

Andet at det neurotypiske syndrom ikke er så udpræget blandt ingeniører som blandt psykologer.

For dem der ikke er bekendt med dette skræmmende, stærkt handicappende syndrom kan jeg henvise til http://isnt.autistics.org/ hvor man kan gøre sig klogere på dette syndrom.


16. sep 2007 kl 08:55

Torben Sønnichsen

Gaber miljøingeniørerne også?

IDA miljø har spurgt et stort antal (miljø)ingeniører (3300) om de synes de har muligheder nok for at indføre bedre miljøprincipper i deres arbejde. Svaret var overraskende, at det havde de ikke. Måske kan en del ingeniører arbejde med en psykologisk barriere, der ligger i ikke at turde virke grænseover-skridende eller innovative i de jobs, de nu engang sidder i.
Kan en ingeniør i sit job i det hele taget foretage et innovativt tiltag uden at den øverste ledelse beder om det???
Hvis det f.eks er Anders Fogh og ny miljølovgivning som de gabende ingeniører venter på, så kan de vente mange år endnu, og gabe videre.
På miljøområdet er udviklingen meget, meget langsom og præget af en stadig usikkerhed om dette og hint nu virker.
Så op på dupperne og blive mere virksomme i jeres jobs som miljøingeniører. Prøv at sammenlign antallet af miljøingeniører, som fostres af samfundet og det antal mennekser, der dør eller bliver livstruende syge af dårligt miljø.
Der er ikke tid til at gabe, hvis I vil redde menneskeliv. Miljøingeniørerne bør fra på mandag gøre en forskel, så forsvinder gaberiet nok af sig selv.
Hvis der skulle være nogle miljøingeniører, der ønsker inspiration til deres arbejde, da deltager jeg gerne i et "efter-fyraftens-møde".
mvh
Torben Sønnichsen
"gab"


16. sep 2007 kl 09:54

Alex Haurand

Ups...

Første gang jeg melder mig i en debat og så er jeg vist mere skarp i tonen end til tænkt. Empati er tydeligvis yderst vanskelig i en skreven debat. Det er rigtigt at artiklen har en meget let tone, men det skyldes tror jeg at den kun giver mening i en større forståelsesramme.

Der er ifølge Simon Baron Cohen http://en.wikipedia.org/wiki/S...ohen sammenhæng mellem evnen til empatisk og stratetisk tænkning.

Empati: Evnen til at reagere adækvat på egne og andres følelser, og evnen til at kunne sætte sig i en anden persons sted.

Stratetisk tænkning: Evnen til på baggrund at logisk analyse at kunne forstå et system og evnen til at reagere adækvat herpå.

Undersøgelser tyder på at hjernen i fostertilstanden er følsom overfor tilstedeværelsen af testosteron (maskulint hormon), således at hjernen maskuliniseres ved høje koncentration. Det bemærkelsesværdige er at den ekstreme maskuline hjerne har en forkærlighed for logisk forståelse af systemer. Børn, der elsker at skille ting ad for at se hvordan de virker er gode eksempler på dette. Disse er samtidigt meget optaget af love og regler.

Er hjernen ekstremt maskuliniseret falder evnen til og interessen for empati, hvilket i ekstrem grad ses ved f.eks. Aspergers Syndrom (der mest rammer drenge)

I modsætning hertil har vi den ekstremt feminine hjerne, der på tilsyneladende magisk vis kan aflæse andres følelser . En sådan person er vellidt og samlingspunkt for socialt samspil, personen reagerer umiddelbart på egne og andres følelser. Et barn der trøster et andet barn er et godt eksempel herpå.

Mænds hjerner er generelt (!) mere strategisk tænkende end kvinders, men da forskellene mellem kønnene er ret små, og fordeler sig i normalfordelingskurver, er mange kvinder mere strategisk tænkende end mange mænd. I ekstremerne er der store forskelle. Dette er kønsligestillingens problem, for idet vi kategoriserer udfra ekstremerne, vil vi når vi ser en kvinde ubevidst tænke empati og når vi ser en mand er impulsen at her er en person der er god til strategisk tænkning.

Selvfølgelig vælger vi profession bla. udfra vores interesseområder. Hvad interesserer dig mest, hvad er du mest dygtig til, biler eller følelser.

Heldigvis er de fleste af os den grå middelvare med lidt af hvert, men jeg er glad for at ingeniører tilsyneladende er dygtige systemtænkere.

Og hvis jeg skal komme med et forsøg på en morsomhed så bliver det en kommentar til Rolf Rasmussen: kun en ingeniør kan finde på at komme mere end en gang til en ikke empatisk psykolog :-)




16. sep 2007 kl 10:30

Alex Haurand

Til Poul

Hvad er 10. Europæiske kongres om innovation og kreativitet i København?


16. sep 2007 kl 11:19

Paul Hegedahl

Initiativ for Kreativitet og Innovation

Alex Haurand

Du kan finde Initiativ for Kreativitet og Innovation på Nettet. Der står om foreningen og om dens arrangementer.
Den har en lang forhistorie. I 1969 kom der nogle svenskere fra Malmö ti Danmark for at holde kursus i kreativitet for en organisation, der hed Landbrugets Oplysnings- og Konferencevirksomhed. Vi var en flok unge mennesker af alle professioner, sociologer, cand.politter, psykologer, civiløkonomer, journalister, der prøvede at sætte os ind i - og arbejde videre med alt muligt spændende inden for ledelse. Vi havde også Frederick Herzberg, Chris Argyris og mange andre på besøg. Nå, men dette kreativitetskursus resulterede i at Flemming Balvig og Ole Dalå, skrev en fin bog om kreativitetsudvikling. Lige siden interesserede jeg - og et par andre os for emnet. Endelig lykkedes det i begyndelsen af dette årtusinde at få gjort flere interesserede og Arne Stjernholm Madsen m.fl. gjorde så et stort arbejde for at få etableret en forening, som i dag har tilholdssted på Copenhagen Business School - og for mine synders skyld, blev jeg så venligt udnævnt til æresmedlem. Det er en god forening med mange spændende virksomheder og organisationer - og jeg kan anbefale en kontakt.
Jeg kunne jo have fundet din adresse etc. og fortalt dette direkte - men nu benytter jeg muligheder for lidt "oplysningsarbejde" for en spændende forening.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


16. sep 2007 kl 11:19

Rolf Rasmussen

Re: Ups...

en kommentar til Rolf Rasmussen: kun en ingeniør kan finde på at komme mere end en gang til en ikke empatisk psykolog :-)

Det er da tænkeligt. Men ingeniører har jo også deres opmærksomhed rettet på andre forhold end modspillerens reaktioner på stimuli. Deres modeller f.eks. Evolutionspsykologernes tanker omkring om gaben, dens opståen og formål leder jo frem til spørgsmålet: Forsvinder de neurotypiske reflekser, vi havde, da vi levede i flokke, efterhånden som evolutionen skrider frem eller bliver vi ved med at have dem ?
Iøvrigt er jeg overbevist om, at Emma Gad ville karakterisere de gabende psykologistuderende som mere uopdragne end de ingeniørstuderende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.