Du står på en bro og ser et tog komme susende på sporet på vej hen under dig. Længere fremme på sporet befinder fem mennesker sig uden mulighed for at fjerne sig. Din eneste mulighed for at stoppe toget og redde de fem menneskers liv er at kaste en tung genstand ned på sporet. Den eneste "tunge genstand" i din nærhed er den svært overvægtige mand, som tilfældigvis står ved siden af dig på broen. Du står i et moralsk dilemma, hvad gør du?

Mange hælder til, at religion er grundlaget for at tage moralske beslutninger. Andre som bl.a. den britiske evolutionsbiolog Richard Dawkins mener, at religion udelukkende tjener til at retfærdiggøre amoralske handlinger.

Konkret kan man undersøge, om det er folks religiøse overbevisning, der afgør, om de vælger at ofre den overvægtige mand for at redde de fem andre. Og det er, hvad nogle neurologer og psykologer gennem de seneste år har beskæftiget sig med for at få et bedre indblik i sammenhængen mellem den menneskelige moral, hjernens biologi og de bagvedliggende evolutionsmæssige processer.

På engelsk foreligger flere bøger om emnet. På dansk tager videnskabsjournalisten og forfatteren Lone Frank nu problematikken op i sin nye bog "Den femte revolution - fortællinger fra hjernens tidsalder", hvor hun tager læseren med på en rundtur til de førende neurologer og psykologer i verden. To af bogens ni kapitler er helliget sammenhængen mellem religion, moral og hjernen.

En af de forskere, som Lone Frank besøger, er psykologen Marc Hauser på Harvard University. Han står bag Moral Sense Test - en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22 problemstillinger, hvor testpersonerne som i tilfældet ovenfor bliver bedt om at vurdere, hvad det er rigtigt og forkert at gøre i en række situationer, hvor menneskeliv står på spil. Testen, som er tilgængelig på internettet, er allerede udfyldt af flere end 6.000 mennesker.

Til Lone Frank forklarer Marc Hauser:

»Det er en central pointe i vores undersøgelse, at den moralske intuition ser ud til at være den samme verden over. Helt ærligt er jeg dybt overrasket over den kulturelle ensartethed. Vi har besvarelser fra kvinder og mænd, fra alle aldersgrupper mellem 13 og 70. Vi har folk, som angiver, at de er meget religiøse, og folk, der ligesom dig selv, er fuldstændig uden religion. Der er mennesker med højere uddannelser, ph.d.-grader og folk uden andet end nogle års grundskole. Og ingen af disse faktorer ser ud til at have effekt på, hvad folk mener er moralsk forsvarligt i forhold til at gøre skade på andre mennesker. Det er specielt interessant, at en religiøs baggrund ingen betydning har.«

Prædisposition i hjernen
Marc Hauser mener, at de moralske grundregler er fastkodet i hjernens biologi, men at hver kultur og generation fortolker disse regler forskelligt. På den måde har moral den samme grundlæggende egenskab, som Noam Chomsky i 1950?erne påviste gælder for sproget. Sprog har mange forskellige udtryksformer, men sproget er ikke noget, som udelukkende læres i barnets første år. Alle mennesker fødes med en hjerne, der er prædisponeret for sprog - og også for moral, ifølge Marc Hauser.

Han argumenterer ivrigt for sine tanker i bogen "Moral Minds", som vakte stor opmærksomhed, da den udkom sidste år. I bogen påpeger Hauser bl.a., at oprindelsen til moral, altruisme og fairplay kan ses hos abearter. I et interview med American Scientist anfører Hauser dog, at aber mangler evnen til at foretage egentlige moralske vurderinger (rigtig/forkert, godt/dårligt) i forhold til andre individer og deres handlinger.

»Med det vigtige forbehold, at ingen dog rigtig har studeret dette emne,« som han bemærker.

En anden vigtig observation er, at moralske beslutninger tages intuitivt snarere end velovervejet eller rationelt. Folk giver de samme svar, selv om de efterfølgende har svært ved at begrunde deres valg. Det er netop det samme, der gælder med sproget. Mennesker kan ofte umiddelbart forklare, hvorfor en bestemt sætning er sprogligt forkert, selv om det kun er eksperterne, der kan forklare hvorfor.

Parallelt udviklingsforløb
Marc Hauser står langtfra alene med sin opfattelse. Jesse Bering, som leder instituttet for erkendelse og kultur på Queen?s University i Belfast mener ligeledes ikke, at moral er opstået som en konsekvens af religion, men dog at de to begreber har et parallelt løb i menneskets udviklingshistorie.

Til New Scientist forklarer han, at da sproget blev udviklet hos vore forfædre, og evnen til at forstå hvad andre tænker opstod, kunne information om det enkelte individ sprede sig langt uden for den nærmeste gruppe. Enhver med tendens til at agere pro-socialt ville dermed have en fordel.

»Vi lægger stor vægt på, hvad andre folk mener om os,« forklarer Bering - og ud fra det opstod moralske begreber.

På samme tid opstod religion, mener han.

»Vore forfædre, som nøje interesserede sig for deres omdømme, havde en fornemmelse af konstant at være overvåget. Denne fornemmelse var let at tillægge overnaturlige fænomener, idet det kognitive system forsøger at tillægge forsætlighed og mening, selv hvor der ingen findes.«

Derfor mener Bering, at uanset om vi tror på Gud eller ej, har vi i dag en hjernearkitektur, der får os til at agere, som om vi bliver opdaget, hvis vi opfører os dårligt. Derfor er ateister ikke mere amoralske end troende - hvilket stemmer overens med Hausers Morale Sense Test.

Hvis moral og religion opstod samtidig, kan de dog have påvirket hinanden, mener Jonathan Haidt fra University of Virginia, og religion kan derfor evolutionsmæssigt have spillet en væsentlig rolle i at give os vores moralske natur. Haidt mener dog, at den vestlige verden med den store vægt på individualisme er dårlig til at studere forholdet mellem religion og moral.

»Teknologi har forandret vores liv, så vi nu kan leve på nye måder. Vi kan nu have moral uden religion, da vi har udviklet andre former til kontrol,« siger Haidt til New Scientist. Han anfører lovgivning, politi og videokameraer som eksempler.

Selv om sammenhængen mellem religion og moral heller ikke ifølge Haidt er en årsag-virkning-sammenhæng, har samspillet mellem to begreber måske alligevel haft en stor betydning.

Skal man følge Haidts tanker videre, er det måske samspillet mellem teknologi og moral, der bliver afgørende i fremtiden. Og kan det ultimative teknologiske væsen, en robot, så både være intelligent og have moral?

"Den femte revolution - fortællinger fra hjernens tidsalder",
Lone Frank, Gyldendal, 312 sider, 299 kr.

"Is God good?",
New Scientist 1. september 2007