I en afstand af blot 1.640 kilometer vil Cassini-rumsonden klokken 16.15 i dag, mandag, flyve forbi den lille måne Iapetus ved planeten Saturn.

Rumsondens afstand til planeten er kun en hundredel af tidligere, og derfor vil alle måleinstrumenter suge data til sig.

Cassini-rumsondens forbiflyvning er vigtig, fordi det er sidste gang, den passerer Iapetus og dermed sidste mulighed forskerne har for at få rumsonden til at afgøre, om månen har en svag atmosfære.

Iapetus ligner en valnød med en stor bjergkæde, som strækker sig rundt om månen ved ækvator. Men månen er bemærkelsesværdig, fordi der er en klar forskel på den side, som vender mod omløbsretningen, og den, som vender med.

Den ene er lys, mens den anden er mørk. Det er blandt andet disse forskellige karakteristika, som gør, at forskerne er meget interesseret i de første nærstudier af Iapetus, oplyser Nasas projektleder på Cassini, Dennis Matson.

Flere teorier hersker om forskellen på månens to sider. Nogle forklaringer lyder, at det kan skyldes materiale fra måner, eller nedslag af meteoritter eller kometer.

Rød glød lyser på månenes overside
Ifølge Dennis Matson er det mørke materiale på Iapetus også fundet andre steder i Saturn-systemet, og en ny artikel om det mørke materiales oprindelse er allerede under udarbejdelse. Artiklen vil blive offentliggjort i et kommende nummer af tidsskriftet Icarus.

Forskerne mener også at spore en rødlig glød i det mørke stof på Iapetus. Samme røde glød findes også på en anden Saturn-måne, Hyperion, som måske kan være en kilde til materialet.

Andre undersøgelser kæder materialet sammen med karbonat-forbindelser på månen Phoebe.

Radar skal kortlægge bjergkæder og kratere
Under passagen skal Cassinis instrumenter også kortlægge sammensætningen i overfladen og måæe nattemperaturerne på månens natteside.

Passagen er første gang, at Cassinis syntetiske aperturradar kan studere en månes overflade, bortset fra Titans, som er blevet observeret flere gange.

Radaren vil under passagen kunne dække et stort område, som blandt andet indeholder dele af en bjergkæde, områder med kratere, samt lavtliggende områder.

Kredset om Saturn siden 2004
Forskerne er specielt begejstrede ovre, at de nu kan benytte radaren på en måne, hvor man allerede har fotografier. På Titan er den benyttet til at se ned igennem skyerne, men her kan man ikke se overfladen.

Med data fra Iapetus kan forskerne nu lære en masse om at fortolke radarbillerne fra en isfyldt måne, en viden som også kan hjælpe i fortolkningen af data fra Titan.

Cassini har været i kredsløb om Saturn siden 30. juni 2004. Sondens primære mission er foreløbig planlagt til at slutte i juni 2008, men bliver formodentlig forlænget.