DSB's administrerende direktør udtaler til Berlingske at IC-4 sagen er som den slags projekter vil køre i fremtiden.
Årsagen skulle efter sigende være manglende kapacitet og standardiseringsproblemer hos europæiske producenter.
God så, men hvorfor er der så ikke nogen der starter en ny togfabrik ?
Det kan ikke være ret svært at gøre det bedre end Ansaldo-Breda og hvis kunderne er trætte af at vente i årevis på at klamphuggerne får kodet computerne ordentligt, må der være penge i at gøre det bedre.
Der er vist stadig ingen der kan fortælle os hvad IC4 vi koste, alt inklusive, om 50 år får en historiker vel gravet tallet frem, men det bliver nogle meget dyre sæder, hvis vi overhovedet nogensinde kommer til at sidde i dem.
Der er heller ikke ret mange, der ikke kan se en masse skinner i fremtidens transportsystem, selv Californiens gamle projekt om højhastighedstog fra nord til syd er begyndt at røre på sig igen.
Så markedet er modent, kunderne villige og opgaven ikke særlig svær, hvis man lader være med at gøre den det.
Alt hvad vi mangler er arbejdskraften, men den får vi når vindmølleindustrien kollapser eller udflager som resultat af den politiske situation.
Den ligger lige til foden...
phk
06. sep 2007 kl 14:13
Jeg har en bedre ide. Hvad med om vi skrottede det specielle danske tog og skinnesystem, adapterede det tyske (el-drevne?), og så bare købte et hyldevare tog fra Siemens, istedet for en special-strikket løsning fra italienerne.
Vindmølleindustrien er nu ingenlunde ved at kollapse, der bygges ikke så mange i Danmark, men der er godt gang i hjulene det kan jeg love dig.
06. sep 2007 kl 14:14
Som man siger: Historien gentager sig og de bliver aldrig klogere. "Os gamle" husker stadig IC-3 skandalen i begyndelsen af 80'erne. Det er dieseltog og de blev også forsinket, kunne ikke overholde det lovede brændstofforbrug og blev betydeligt dyrere end budgetteret (og ordret!). I samme periode kom de elektriske EA-lokomotiver fra BBC. Her drillede styrecomputere og hovedafbrydere, så også det projekt blev forsinket. Siden kom RC-4 togene - de elektriske regionaltog - fra ABB. Særlige softwarefiltre skulle hindre overtoner, men forårsagede at hovedafbryderne på EA-lokomotiverne faldt ud. Altså driftsstop! Ind imellem har der været bøvl med rangerlokomotiver, ligesom ganske almindelige forsinkelser mere eller mindre har ødelagt planlægningen. Om det skyldes mangel på kloge hoveder, mangel på arbejdskraft eller blot det forhold, at vi danskere vil "opfinde den dybe tallerken igen" hver gang vi skal have nye tog, det vil jeg undlade at tage stilling til.
Mht. vindmøller er der mange kloge hoveder, som designer og udvikler, mens selve produktionen nok så fornuftigt bør foregå, hvor mølleren skal stilles op.
Konceptet med at vi i Danmark vil opfinde den dybe tallerken er velkendt. Især i offentlige institutioner, forsvaret i særdeleshed, har jeg været vidne til denne idioti. Tårnfalken, Pansermaskinkanon og mange andre projekter hvor det danske forsvar har ønsket en unik, eller i hvert fald specialtilpasset løsning, for i sidste ende at måtte skrotte det.
I IC4 problematikken er der én ting vi kan glæde os over - toget er nu på skinner, og bliver testet mellem Århus og Ålborg.
Poul-Hennings forslag om en togfabrik er slet ikke så tosset endda. Vi vil gerne være en førende IT nation - fair game. Men hvorfor ikke også være en førende infrastrukturnation? Danmark er trods alt ikke større, end at vi burde have alle muligheder for at gøre os til en af verdens førende nationer når det gælder innovation og viljen til at tage chancer, og ultimativt binde landsdelene bedre sammen.
Og så kunne man jo i samme åndedrag spille den frækt og gå over til magnettog, for hurtigere tog, og et endeligt opgør med dieselhørmerne.
-/Thomas Wittenburg, stud.ing
Det hjælper jo ikke ret meget med en dansk togfabrik hvis de ikke er i stand til at levere tilbud som banejerne finder attraktive.
Togfabrikken i Randers, som har sikftet navn så mange gange at det er umuligt at huske hvad de hedder (Bombardier), har jo eksisteret i masser og år og tidligere leveret IC3 og IC2 tog, men ikke længere.
07. sep 2007 kl 09:33
Jeg fik også morgenkrydderen i den gale hals med DSBs udtalelse om at IC4 projektet var lige så godt eller galt som alle andre togprojekter.
Jeg har også været med til IC3, og kan huske at vi vist var enige om at problemet klart havde været interface ansvar (som jeg husker det droppede AEG/Siemens systemleverancen for toget i skødet på ABB Scandia og DSB).
Eet af de 'sjove' eksempler var at IC3 togsættene ikke kunne kobles sammen uden at gå i stå med at brag.
For at kunne køre langsomt nok i tomgang med 'stive' momentomformere i gearkassen, blev toget bremset , og når farten kom langt nok ned, mente gearkassens styring at det nok var på tide at koble ud i frigear....
Så hvorfor har DSB ikke lært noget af IC3??
Eller har de ?? Der har jo ikke været antydningen af samme problemer med S-togene fra LHB-Siemens-Alstom.
-/ Jens Nyborg
07. sep 2007 kl 09:44
...Det er jo ingen let sag at designe et tog der også kan køre på skinnerne når de f.eks. knækker eller udvider sig sig i varmen, for ikke at snakke om det avancerede grønbølgeanlæg der skal til, når der er signalproblemer et eller andet sted på strækningen ;-)
...Tror faktisk at man ville len række problemer hvis man arbejdede med infrastrukturen i stedet. F.eks. indsatte shuttlebåde mellem Køge og Kbh samt anlagde en ring 5. Det ville også løse arbejdsmangel problemet, især indenfor ingeniørbranchen, da mange selvom de måske ikke vil indrømme det sagtens kan overtales til at give den en ekstra skalle i perioder. Øget arbejdstid kunne eksempelvis findes i reduceret transporttid på motorvej og skinnenet;-)
07. sep 2007 kl 10:00
Den fælles faktor i alle skandalerne er jo DSB selv! Ja, projekter kan da gå galt ind imellem ... meen Hver Gang og Hele Tiden!?
DSB er måske een af de organiationer som Parkinson mener kræver følgende tiltag (citat fra hukommelsen):
"""
... provide the eployees with glowing references and dispatch them to the competition. Take out ample insurance on the buildings and then arrange for them to be burned to the ground. Not a single scrap of paper or piece of furniture must be transferred to the new site lest it will carry the disease with it ....
"""
10. sep 2007 kl 16:14
Det, som vi ikke kan her i landet, er at lave elektronik og software. Tog, kræver meget pålideligt software, og det er her det åbentbart kniber.
Hvad er løsningen? Jeg tror, at løsningen er en ændring af vores uddannelse, så man lærer at lave pålideligt software. Studerende i dag, er ikke kritiske nok. De tjekker ikke, om compilerne gør det korrekt. De tjekker ikke, om operativsystemet gør som det skal og er også her ukritiske. Overalt, lærer de at være ukritiske - og hurtige, og bruge de senest nye værktøjer. Men, de nye værktøjer fejler og fungerer ikke altid. Og ledelsen, tvinger måske programmørerne til at bruge tools, og værktøjer, der er deffekte, medfører fejl, og som i mange årtier har været kendt for at give ustabilitet. Hvor mange i erhvervslivet kender kriteriet for ustabilitet - eller kriteriet for ikke ustablitet, i kompilere? Selv de erfarne kan ikke opskrive dette kriterie, og opskrive en liste over sprog, som opfylder det.
Hvor lærer man, at lave ordentligt software?
Uanset, at man har masser års erfarring, er dette åbentbart ikke løsningen. Virksomheder i danmark kræver erfarring. Men, det løser ikke noget. Ikke engang eksperter ude fra kan løse vores problem.
Enten, må vi have hjælp af dem som kan - og ikke nødvendigvis dem der kalder sig eksperter - og ellers har vi ingen chancer indenfor softwareudvikling. Som eksempel kunne man undervise eleverne i kriterier som software og compilere skal opfylde, for at man kan finde fejl i softwaren, for at det er muligt at reproducere fejl, og for at sikre der ikke kan opstå ustabilitet.
Levetid for komponenter, fejltollerance, og fejltollerant programmering, hvor enhver bit og register kan ændres uden det fører til fejl, vil det også være en fordel at undervise eleverne i.
Vi kan faktisk godt.
59
