Om aftenen den 4. august i år giver en landmand sig til at brænde affald af i sin have. På nabogrunden står en gylletank fyldt til renden med en farlig cocktail af rapsolie, metanol og glycerol. På grund af de sidste dages regnvejr er tanken flydt over. Spildevandet er løbet ned på marken, hvor ilden fra affaldsbunken hurtigt får fat i det lange spor af den brandbare blanding. Bålet breder sig om tankens fod.

Gylletanken tilhører en landmand, som har tilladelse til at opbevare gylle i tanken. Men tanken er fuld af spildevand fra Emmelev A/S, og virksomheden har ikke tilladelse til at opbevare spildevand i landmandens gylletank.

Det er langt fra første gang, at Emmelev bryder miljøbeskyttelsesloven.

Nordfyns Kommune - og Fyns Amt før dem - har uden held forsøgt at holde Emmelev på dydens smalle sti. Men trods bøder og politianmeldelser ser det ikke ud til, at virksomheden har lært lektien. Tre år efter deres seneste bøde er en lille havebrand årsag til, at virksomheden igen bliver taget i at se stort på reglerne.

Da branden når tanken, springer et par spændebånd om tanken pga. varmen. En ukendt, men betydelig del af tankens 2500 kubikmeter spildevand løber ud gennem revnerne, ud over marken og ned i det nærliggende vandløb, Horsebækken. Her begynder det seneste kapitel om virksomheden Emmelev.

Historien begynder i 1838, hvor virksomheden blev stiftet. Dengang var Emmelev en korn- og foderstofvirksomhed, men i 2001 begyndte virksomheden at lave biodiesel, som er et miljøvenligt alternativ til diesel.

Emmelev havde allerede fået flere ridser i den grønne lak gennem årene. De første miljøbøder blev givet i 1995 og 1997. I 1997 opdagede man også en udledning af spildevand i vandløbet Brorenden, og undersøgelser af vandet viste for høje værdier af BI5, som er et udtryk for mængden af organisk stof i vandet.

Efter flere forhandlinger fik Emmelev i 2002 tilladelse til at opføre et bassin med plads til 20 millioner liter væske for at forhindre flere udslip. Ifølge tilladelsen skulle bassinet bruges til det såkaldte overfladevand.

Få måneder senere opdagede Fyns Amt, at indholdet ikke var overfladevand som aftalt, men derimod spildevand. Det skyldes blandt andet, at nabovirksomheden ØA Fyn havde koblet sig på den samme udledning til bassinet. Men nu var skaden sket. Flere tusind liter spildevand løb ud i Brorenden, og Emmelev fik herefter påbud om at tømme bassinet og køre indholdet til et rensningsanlæg. Det gjorde Emmelev i en periode.

Men i marts 2003 forsøgte virksomheden at få tilladelse til at sprøjte resten af væsken ud på nabomarkerne i stedet for at sende det til rensning. Myndighederne sagde nej. Så længe overfladevandet var blandet med spildevand, var Emmelevs tilladelse til at sprede spildevandet ud på markerne inddraget, lød beskeden.

I juni fik Emmelev endnu et påbud om at tømme bassinet. Det nægtede direktør Bjarne Simonsen, og henviste til en rapport, der konkluderer, at Fyns Amt ikke kunne blande sig i, hvad Emmelev gjorde med spildevandet.

Emmelev mente selv, at væsken er næringsrig slam, som kunne spredes på markerne uden tilladelse. Amtet betegnede det derimod som spildevand, som man skulle have tilladelse til at sprede. Uenigheden endte med, at Fyns Amt meldte Emmelev til politiet for ikke at tømme bassinet. I august 2003 lod Bjarne Simonsen igen vand pumpe op af bassinet og ud på en mark. Til Fyens Stiftstidende udtalte han:

»Det kan godt være, Fyns Amt har givet os et afslag på at sprøjte vand ud. Men når et afslag er åbenlyst ulovligt, så mener jeg ikke, det skal efterleves.«

I mellemtiden havde Miljøstyrelsen gennemgået Emmelevs anke af amtets påbud. De erklærede sig enige med amtet. Væsken var spildevand og måtte derfor ikke udledes på markerne. Hen over sommeren udspillede der sig en nervekrig mellem virksomheden og amtet. Denne krig gik amtet sejrrigt ud af, da de i september varslede lukning af virksomheden, hvis ikke Emmelev fik tømt bassinet. Det bøjede virksomheden sig for, og spildevandet blev kørt til rensningsanlægget. Sagen endte med, at Emmelev fik tildelt en miljøbøde på 75.000 kroner efter at have erklæret sig skyldig i 10 overtrædelser af naturbeskyttelsesloven.

Tilbage til det nyeste kapitel i sagen. I 2006 oplever rensningsanlægget i Otterup, at Emmelev afleverer meget mere spildevand, end de oplyser. Det får de en påtale for af myndighederne. Virksomheden skyder skylden på de store mængder nedbør i den periode, og sammen prøver parterne at finde en løsning på problemet.

»Den tillid skulle vi aldrig have vist Emmelev,« siger den tekniske chef i afdelingen for teknik og miljø i Nordfyns Kommune, Jens Kristian Fonnesbech.

Det står nemlig senere klart, at virksomheden ulovligt opbevarer spildevand i gylletanken, og de lokale myndigheder finder samtidig ud af, at Emmelev ved mindst to lejligheder har udledt spildevand ud over marker i området uden at have tilladelse til det.

»Netop den påtale har betydet, at spildevandet er kørt andre steder hen, for at vi ikke skulle opdage, at problemet med mængden af spildevand var et generelt problem, som ikke skyldtes nedbør, siger han.

Han vurderer, at Emmelev har sparet ca. en halv million kroner ved at opbevare spildevandet i gylletanken og senere sprede det ud over nogle marker. På den måde undgik de nemlig at betale vandafledningsafgift til rensningsanlæggene. Nu afventer kommunen resultatet af deres politianmeldelse af Emmelev.

Siden Emmelev fik sin første miljøbøde, er der gået 12 år. I den tid har flere sager været med til at så tvivl om virksomhedens troværdighed. Men alligevel lykkes det Emmelev at bryde loven.

I Nordfyns Kommune sidder den tekniske chef med ansvaret. Og han mener selv, at kommunen i dette tilfælde har begået en fejl.

»Vi har i for høj grad stolet på, at virksomheden har villet samarbejde med os. Det har vist sig ikke at være godt nok fra vores side. Over for langt de fleste virksomheder er jeg dog overbevist om, at det er godt nok. Men hvis et firma bevidst prøver på at snyde os, har vi det svært,« siger Jens Kristian Fonnesbech.

Ifølge Jens Kristian Fonnesbech har kommunen ikke været gode nok til at tjekke Emmelevs system for at kontrollere deres spildevandsproduktion. Samtidigt mener han, at de skal blive bedre til at bruge statistik i deres arbejde og til at sammenligne tallene fra virksomheden med kommunens egne tal.

»Her og nu har vi ingen planer om at forhindre dem i deres produktion. Men hvis de bliver dømt for denne sag, og vi ikke kan samarbejde ordentligt med dem, kan vi tage tilladelser fra dem og lukke virksomheden. Men vores håb er, at vi ikke kommer i nærheden af det punkt,« siger han.

Spørgsmålet er, om den kommunale kontrol af virksomhederne er god nok, når virksomheder som Emmelev kan blive ved med at svine miljøet til.

Miljøekspert Per Christensen fra Aalborg Universitet mener ikke, at sagen med Emmelev er et symptom på et generelt problem med virksomheder, som bryder miljøloven.

»Generelt mener jeg, at kommunernes kontrol er god nok. Problemet er, at de ikke kommer ud på miljøtilsyn så ofte. Med den tilsynsfrekvens, der er, vil en beregnende virksomhed langt hen af vejen kunne snyde kommunen, men de store miljøsyndere eksisterer ikke rigtig mere.

Mindst 95 procent af virksomhederne har ingen miljøproblemer i dag. Der er naturligvis enkelte miljøsvin, men jeg mener ikke, at man skal bruge flere ressourcer på endnu flere tilsyn end minimumskravene lægger op til, når nu virksomhederne er så gode,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Emmelevs direktør Bjarne Simonsen inden redaktionens afslutning.