30 procent af de danske ingeniører i udlandet har ingen planer om at komme tilbage til Danmark igen, og 33 procent har endnu ikke besluttet sig.

Det viser en undersøgelse, som Ingeniørforeningen (IDA) har foretaget blandt 1.400 medlemmer i udlandet.

»Det er stærkt bekymrende, da det betyder et stort tab af veluddannet arbejdskraft. Det er ikke godt for den danske velfærd, hvor vi netop er afhængige af veluddannet arbejdskraft. Kampen om klodens kloge hoveder er hård i vores globaliserede verden, og da er Danmark ikke godt nok med,« siger IDA-formand Lars Bytoft.

Han tilføjer, at flere analyser peger på, at Danmark i 2020 vil mangle 14.000 ingeniører.

Seniorforsker Martin D. Munk fra Socialforskningsinstituttet anslår over for Jyllands-Posten, at nettoudvandringen blandt højtuddannede ligger på 500 til 1.000 personer om året med en svagt stigende tendens. Ingeniører vejer tungt i den statistik sammen med naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidater.

Ambitioner vigtigere end skat
IDA har også spurgt sine udlandsmedlemmer om årsagerne til, at de rejste ud.

Kategorien ”personlige ambitioner og karriereplaner” blev en klar topscorer, mens ”forventninger om lavere indkomstskat” og ”forventninger om højere løn/levestandard” har mindre betydning for ingeniørerne.

»Det en stor udfordring for virksomhederne, når så mange ingeniører ikke vender hjem igen. I det globale arbejdsmarked skal den enkelte nok finde ud af, hvor det er sjovest at arbejde. Virksomhederne har problemet, og de bør være mere opmærksomme på, hvad mulighederne er for at indfri ingeniørernes personlige ambitioner og karrieremuligheder,« siger IDA-formand Lars Bytoft til Jyllands-Posten.

Ingeniørformanden kritiserer også staten og peger på, at forskningsmiljøerne herhjemme skal have flere ressourcer og skarpere prioriteringer, hvis politikerne, som de har sagt, vil have forskning i verdensklasse.

Forskningsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen, erkender, at det er skidt, hvis mange ingeniører ikke vender hjem igen.

»Det er nogle af de hoveder, som vi har allermest brug for. Men vores globaliseringsstrategi øger forskningsbudgetterne og styrker samarbejdet med erhvervslivet, så jeg tror, at mange forskere vil opleve, at de får større udfordringer herhjemme nu end for få år siden,« siger han til Jyllands-Posten.