Brundtland er kommet til Toftlund
ING
Sønderjysk by skal nu realisere sparevisioner Af Jesper Tornbjerg Efter to års tilsyneladende stilstand begynder tingene at falde i hak for Brundtland-byen Toftlund i Sønderjylland. Toftlund skal sammen med bl.a.
Bredstedt i Slesvig-Holsten være skoleeksempler på, hvordan et område på fire år kan skære energiforbruget ned med 30-50 procent. Indtil videre har de gode intentioner dog ikke givet synlige projekter.
- Nej, det har mest været planlægning, erkender fuldmægtig Ole Toft fra Nørre-Rangstrup kommune, hvori Toftlund er 'hovedstaden''.
- Men det er efterhånden svært at bevare pessimismen, supplerer Hans Kurt Rasmussen, der er ansat som projektleder for BrundtlandCentret.
Brundtlandby-projektet og BrundtlandCentret er to sider af samme sag, og grunden til den genvundne optimisme skal findes i, at anstrengelserne for begge dele nu bærer de første frugter. Penge og projekter er ved at falde på plads: # Toftlund er blevet vært for en kampagne for solvarme i Sønderjyllands amt, # 60-70 landmænd har fremskredne planer om et biogasanlæg, # 20 forsøgshuse har fået en energitest og pengeinstitutterne har udarbejdet et finansieringstilbud til de borgere, der ønsker at energiforbedre deres huse, # et brændselscelleanlæg skal opstilles i Toftlund, # og det ambitiøse fremtidshus, The Solar House Focus 21, venter kun på tilsagn om støtte fra EF.
ENERGIBESPARELSER Brundlandby-projektet beskæftiger sig med energibesparel- ser. Tiden er indtil videre gået med at skaffe et solidt datagrundlag, der beskriver udgangspunktet for det videre arbejde. Den nyansatte projekt- leder, ingeniør Brundlandby-projektet beskæftiger sig med energibesparel- ser. Tiden er indtil videre gået med at skaffe et solidt datagrundlag, der beskriver udgangspunktet for det videre arbejde. Den nyansatte projekt- leder, ingeniør Jesper Løye Hejl, et netop gået i gang med at koordinere seks arbejdsgrupper, der skal beskrive de egentlige projekter på områderne industri, forsyning, lavenergi, renovering, energistyring og information.
Energiministeriet bidrager med fem millioner kroner, ligesom EF-kommissionen (DG 16) har bevilget fire millioner kroner til det tværnationale aspekt i projektet. Også Sønderjyllands amt og Nørre-Rangstrup investerer kroner i Brundtlandbyen, der endvidere støttes af Energistyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Teknologisk Institut, Naturgas Syd, elsel- skabet MSE og Sønderjyllands Højspændingsværk samt Toftlund Fjernvarme.
Der vil i de kommende år blive udpeget flere europæiske Brundtlandbyer - senest er Rheinsberg i det tidligere DDR kommet med i det netværk, der skal afprøve Brundtland-rapportens anbefalinger i praksis. Nørre-Rangstrup kommune har klædt sig på til det internationale samarbejde ved bl.a. at sende projektets nøglepersoner på tyskkursus.
DET AMBITIØSE HUS
BrundtlandCentret skal formidle resultaterne fra energi- spareprojektet, ligesom det vil blive en opgave at oplyse om bl.a.
teknologiske muligheder og internationale miljøsammenhænge. Nørre-Rangstrup kommune har sammen med Cambridge University, et tysk og et østrigsk firma samt energirådgiverne Esbensen og arkitektfirmaet KHR søgt EF's forsk- nings- og udviklingsdirektorat (DG 12) om støtte til at opføre lavener- gihuset, The Solar House Focus 21.
Huset, der er udførligt omtalt i Ingeniøren nr. 49/91, vender sig mod det 21. århundrede og får en høj anvendelse af solenergi til både belysning (solceller) og opvarmning (aktiv og passiv solvarme). Det samlede energifor- brug skal reduceres kraftigt, og solen skal dække mere en halvdelen af elforbruget. BrundtlandCentret lover, at 'totalt set vil projektet demon- strere, hvorledes nytænkning inden for arkitektur og energi- og mil- jøteknologi kan opfylde disse ambitiøse mål''.
Hans Kurt Rasmussen regner med, at EF-kommissionen giver svar i løbet af kort tid, og forhåndsmeldingerne fra Bruxelles er særdeles lovende, siger han, der regner med kontraktforhandlinger med EF inden august og det første spadestik tidligt i 1993.
INVESTORER PÅ SPRING BrundtlandCentret vil - hvis planerne lykkes - have til huse i en bygning på 2500 kvadratmeter. Pris: 22 mill. kr. På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn om ni millioner kroner fra Sønderjyllands amts EF-midler og BrundtlandCentret vil - hvis planerne lykkes - have til huse i en bygning på 2500 kvadratmeter. Pris: 22 mill. kr. På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn om ni millioner kroner fra Sønderjyllands amts EF-midler og Nørre-Rangstrup kommune, men er række investorer står ifølge Hans Kurt Rasmussen på spring.
The Solar House Focus 21 vil blive etableret som et selvstændigt aktieselskab, og det er meningen, at den selvejende institution BrundtlandCentret skal leje sig ind. Nørre-Rangstrup kommune har den filosofi, at man hellere vil investere end give kommunale driftsgarantier.
BrundtlandCentret skal udover at bearbejde viden, oplyse offentligheden og arrangere kurser m.v. også være et teknologisk udstillingsvindue for nye energiteknologier. Det første 'hit' er på vej; BrundtlandCentret bliver vært for Danmarks første brændselscelleanlæg købt på kommercielle betin- gelser. Kraftvarmeanlægget - som Sønderjyllands Højspændingsværk og Natur- gas Syd har købt i fællesskab for ca. tre mill. kr. - skal i første omgang stå på varmeværket i Toftlund, men det vil senere bliver flyttet hen i centret/''solar-huset''.
Der findes forskellige typer brændselsceller. SH og Naturgas Syd besluttede allerede i 1988 at købe et eksemplar af et såkaldt fosforsyre-anlæg (PAFC) med en kapacitet på 200 kW.





