Vindmøllerne i landskabet skal vokse, og en samarbejdsaftale mellem Vestas og Aalborg Universitet skal få møllerne og elnettet til at klare den øgede strømmængde.

Over fem år skal et forskningsprogram styrke forskning og udvikling inden for effektelektronik, der er en fælles betegnelse for komponenter og systemer, der bruges til at ændre en form for elektricitet til en anden, hvilket der er stort behov for netop inden for vindkraft.

»De tekniske udfordringer i at få tilsluttet møllerne til nettet stiger, i takt med at vindmølleenergi bliver mere udbredt, og udfordringen er at få møllerne til at fungere på elnettet som et almindeligt kraftværk,« siger Frede Blaabjerg, dekan ved det Ingeniør- Natur- og Sundhedsfaglige Fakultet ved Aalborg Universitet.

Forskning i møller, effektelektronik og energilagring
Under navnet Vestas Power Programme vil Vestas i de kommende fem år yde støtte til tre forskningsprogrammer inden for vindkraftværker, effektelektronik og energilagring, der tilsammen vil omfatte mindst ti ph.d.-projekter.

Desuden vil der gennem programmet blive uddelt en række legater til danske og udenlandske kandidatstuderende ved Aalborg Universitets institut for energiteknik. Forskningsaftalen omfatter også finansieringen af et femårigt professorat, oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Behov for at tænke i nye baner
Vestas håber på, at forskningsindsatsen vil skabe en række gennembrud, der gør det teknisk muligt at bygge møller med større kapacitet og effektivitet.

»Det indebærer, at vi kigger på nye måder at lave effektelektronik på,« siger Frede Blaabjerg.