Hvor meget CO2 suger en dansk skov?
Danmark skal inden 2010 dokumentere, hvor meget kuldioxid skov og vådområder kan optage og binde. Regeringen har sat 72 millioner kroner af på finansloven til forskningen.
Virker det at plante skove og lave dyrkede områder om til vådområder, når det store CO2-regnskab skal gøres op?
Det spørgsmål har forskerne på Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning og Center for Skov og Landskab netop fået 72,1 finanslovs-millioner til at besvare - eller rettere dokumentere.
For forskerne ved allerede, at det har en effekt.
»Vi ved, at det virker. Vi mangler bare at dokumentere den viden ordentligt over for FN’s Klimapanel,« siger seniorforsker Steen Gyldenkærne, Danmarks Miljøundersøgelser.
Danmark har besluttet at medregne den CO2, som vores skove og jorde binder, som led i vores forpligtelse på at nedbringe vores udslip af drivhusgasser med 21 procent.
Steen Gyldenkærne vurderer, at planen kan give Danmark en CO2-bonus på 2 millioner tons om året i årene 2008 til 2012, hvis FN godkender planen. Men det haster.
»Vi skal have dokumentationen i orden inden 2010, hvor Danmark skal aflægge sit første kyoto-regnskab for FN’s klimapanel,« fortæller Steen Gyldenkærne.
»Hvis vi skal kunne regne med de to millioner tons CO2 om året, så skal vi dokumentere, at vi har ret, når vi siger, at det virker.«
Det er første gang, at der bliver sat penge af på finansloven til den slags dokumentation.
Skov binder luftens CO2 i stammer, blade og rødder, ophør af dyrkningen af især våde mosejorde forhindrer nedbrydningen af tidligere bundet CO2 og etablering af nye vådområder binder CO2, hvilket dyrkede områder ikke gør.
Resultaterne kan ikke direkte bruges i en vurdering af, om det bedre kan betale sig at plante skov eller lave dyrkningsarealer om til vådområder end at satse på vedvarende energi, men de kan bidrage til en opklaring af spørgsmålet, oplyser Steen Gyldenkærne.
