/energi

Snurrede vingerne på kollapset mølle alt for hurtigt?

Arbejdet med at inspicere den kollapsede Siemens-vindmølle i Oregon fik formentlig rotorbladene til at snurre alt for hurtigt. Ifølge Siemens kan rystelser være årsagen til, at mølletårnet knækkede.

Af Thomas Djursing, onsdag 29. aug 2007 kl. 12:29

Rystelser som følge af unormalt hurtige rotationer kan være årsagen til, at en vindmølle i Oregon knækkede sammen i lørdags og slog en Siemens-medarbejder ihjel.

Ifølge Siemens tyder de foreløbige undersøgelser på, at rotorbladene roterede langt hurtigere end normalt.

»Baseret på vores foreløbige undersøgelser er der en række indikationer, som tyder på, at den overdrevne hastighed opstod, efter at en sekvens af procedurerne blev udført,« siger Martin Olesen.

Siemens oplyser ingen nærmere detaljer om, hvorfor rotorbladene begyndte at rotere hurtigere, eller hvilken betydning inspektionsarbejdet i tårnet havde på ulykken.

Ifølge Siemens er der dog ingen tegn på, at der var konstruktionsfejl i tårnet forbundet med vindmøllens kollaps. Tårnet er lavet af koldvalset stål, som er svejset sammen i flere dele, der udgør selve masten.

Skærpede sikkerhedsprocedurer verden over
Over hele verden har Siemens 6.400 vindmøller i alt, hvoraf en del er identiske med den kollapsede mølle i Oregon. Møllen er på 2,3 megawatt og havde en højde på 122 meter fra jorden op til toppen af rotorbladene. Et enkelt rotorblad vejer 11 tons og er cirka 40 meter langt.

Siemens har indført skærpede sikkerhedsprocedurer på alle møller verden over, indtil årsagen til uheldet i Oregon er opklaret.

Sort boks i møllen skal hjælp med opklaringen
Vindhastigheden tyder ikke på at være årsag til ulykken. Da uheldet skete, blæste det 11 meter i sekundet, og det er helt almindeligt vejr for møllerne, der først er designet til at stoppe, når vindhastigheden overstiger 25 meter i sekundet.

Eksperter fra Siemens og arbejdstilsynet i Oregon undersøger i øjeblikket årsagen til ulykken. De har fundet den sorte boks, der sidder på toppen af vindmøllen. Den skal sammen med en computer ved vindmøllens fundament give svaret på kollapset.

Ifølge Siemens er vindmøllens mast produceret i USA, mens møllen er udviklet i Brande. Rotorbladene er også produceret i Danmark, skriver The Oregonian.



29. aug 2007 kl 14:46

avatar

Holger Skjerning

Betjeningsfejl?

Hvis det var Siemens's medarbejder i møllen, der ved en betjeningsfejl "slap møllen fri", så den kørte for hurtigt i ulykkesøjeblikket, så er det svært at lave statistik på sikkerheden.
I så fald holder mit regnestykke i indlægget fra i går ikke. (Her antydede jeg, at hvis det var tilfældigt, at møllen kollapsede, samtidig med at der var medarbejdere i møllen, så måtte der være sket et meget stort antal kollaps, hvor der ingen var i tårnet, og hvor der derfor ikke skete dødsfald).
Forhåbentlig vil de nærmere undersøgelser vise årsagen til kollapset.


29. aug 2007 kl 15:27

avatar

Thomas Djursing

Præcisering

Vi har på baggrund af oplysninger fra kommunikationschef i Siemens, Martin Olesen, præciseret, at det konkrete inspektionsarbejde i møllen ikke kan tænkes at have betydet, at møllevingerne roterede hurtigere end normalt.

Det er også blevet præciseret, at Siemens har 6400 møller placeret rundt omkirng i verdne, men kun en del af disse er af samme type som den kollapsede mølle i Oregon.

MVH Thomas Djursing



Præciseret, at siemens har 6400 møller på verdensplan, men ikke alele er identiske med den kollapsede mølle i oregon


29. aug 2007 kl 15:49

avatar

Holger Skjerning

Fysiske årsager til kollaps af mølletårnet

De tre ting, der (fysisk) kan give betydeligt bøjningsmoment i tårnet er:
1. Vindens påvirkning.
2. Hvis rotoren (vingerne) bremses for hurtigt.
3. Hvis møllen krøjer for hurtigt.
Det første er utænkeligt ved vindhastighed 11 m/s.
Det andet kan ske, hvis møllen kobles fra og til nettet, så generatoren pludselig giver et ekstraordinært bremsemoment.
Det tredie skyldes vingernes inertimoment, der er meget stort, så også impulsmomentet (vektor) er stort. Når så møllen krøjer (drejes om lodret akse), vil det give et meget stort moment på møllehatten og tårnet (gyro-effekten). - Det forhindres ved altid at lade møllen krøje meget langsomt. Men hvis montøren har "rodet" med denne mekanisme, kan det være årsagen. - den sorte boks kan muligvis afsløre det.


30. aug 2007 kl 09:00

Tyge Vind

Re: Fysiske årsager til kollaps af...

Hej Holger
Det er umuligt ikke at interessere sig for haverier, selv om man savner elementære fakta.

Til dit indlæg kan jeg tillægge:
Der er flere end tre ting, der kan give bøjningsmoment i tårnet. F. eks. ser det i galleiet ud som om tornet med fundament hælder, men det er jo ikke sikkert horisonten er vandret.

Dit p. 1: Det er ikke vindhastigheden v, men derimod periferihastigheden u som afgør vindlasten på vingerne. Ved fejl på bladvinkler i relation til vind-retning og -hastighed kan større kræfter forekomme på en roterende vinge: (kraft~k*u^2).

Dit p. 2: Et bremsende moment på rotorn giver et konstant bøjmoment gennem hele tornet. Det største moment forekommer måske ved (test)aktivering af en mekanisk bremse? Man må ikke glemme inerti i de hurtigt roterende dele. Deres inertimoment påvirker med udvekskingen i^2.

Dit p. 3 er korrekt, og det ville være en fejlkonstruktion, hvis det overhovedet gik at krøje for hurtigt.

Tænk på at danske ingeniører lige nu kæmper med alvorlige problemer, som kan være afgørende for en hel (dansk) industrigrens gode rygte, hilser Tyge


30. aug 2007 kl 10:51

avatar

Peder Wirstad

Re: Fysiske årsager til kollaps af mølletårnet

Tilstedeværelsen af servicearbejdere i møllen tilsiger med stor sandsynlighed, at det er deres arbejde der er hele eller dele af årsagen.

Havariet af Vestas store prøvemølle i Tjæreborg viste, at tårnene er stærkt dimensioneret, når det gælder vingernes inerti. (Den havarerede så vidt jeg ved ved, at den løb løbsk og katastrofebremsen var for stærk, så alle tre vinger knækkede og hang ned af møllen)

Hvis man derimod kunne forestille sig, at arbejdernes aktivitet kunne have sat den automatiske nødbremse ud af funktion. Så kunne vingerne have opnået så stor fart, at en af dem - måske pga. en konstruktionsfejl - er faldet af nær ved navet - evt. i et forsøg på at bremse den.
Med en vinge borte i overhastighed vil uballancen med sikkerhed rive tårnet ned, da centripetalkraften i de genværende vinger ville være mange gange større end maksimal vindbelastning, som tårnet er dimensioneret for.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk