Flammerne slikker hen over loftet og ned ad væggene. Varmen er så intens, at den instinktive reaktion er UD, UD, UD, NU!

Langt om længe gennembryder de tydelige, hvide blink fra LED'en på ærmet af branddragten mørket og røgen. Det er tid til at gå ud af overtændingscontaineren på Falcks brandskole i Esbjerg.

Statistikker viser, at varmestress er den dominerende dødsårsag for brandmænd under indsats. Det hvide blink betyder, at temperaturen har nået 250º C, og at brandmanden nu har omkring fem minutter til at trække sig tilbage i, inden varmen for alvor slår igennem branddragtens isolerende for.

Verdens første branddragt med indbygget termoelektronik kommer fra vestjyske Viking. I øjeblikket findes den kun som prototype, men den første serie skal i løbet af efteråret testes af bl.a. Falck, og en række brandskoler har også vist interesse for at kunne give kursisterne en bedre fornemmelse af, hvor varmt "for varmt" er. Manden bag er teknisk chef Jens Peter Kruse.

»Ideen opstod, da vi brainstormede på mulige udviklinger af vores branddragter. Nu havde vi i over 30 år udviklet og perfektioneret vores kunnen inden for stoffer og materialer, og vores konkurrenter var ved at indhente vores forspring. Derfor besluttede vi os for noget elektronik, der virkelig forbedrede sikkerheden for brandmanden. Man kunne jo forestille sig alverdens ting, når man skulle integrere elektronik i en branddragt, men vi startede forsigtigt med at måle temperaturen ind- og udvendigt i branddragten og derefter reagere på to bestemte niveauer,« fortæller Jens Peter Kruse.

Det er meget bevidst, at Viking er gået efter en enkel løsning, der blot måler temperaturniveauer ind- og udvendigt på branddragten.

I den tidlige fase var der et væld af ideer på bordet, lige fra analyse af røggasserne, monitorering af brandmandens hjerterytme og kropstemperatur, positionsdata, logning af luftforbrug - og det hele naturligvis trådløst transmitteret til indsatslederen.

»Det er første gang, nogle indlejrer elektronik i en branddragt, så markedet skal lige modnes først. Vi ved godt, det ikke er raketvidenskab, vi har bedrevet, men til gengæld tror vi på, at vi nu har en platform, der kan udvides med alle de nævnte funktioner og flere til,« siger Jens Peter Kruse.

Kravene til elektronikken i TST-branddragten er høje. For det første skal de ydre enheder på ærme og skulder kunne klare temperaturer på over 350º C.

For det andet skal det hele kunne klare mindst 25 gange i vaskemaskinen ved 60 grader samt kunne fungere i syreholdig røg og skoldhed damp fra slukningsvandet.

»Vi har en god viden om, hvordan vi pakker det ind, så vi beskytter elektronikken mod de ekstreme temperaturer. Det eneste problem i den forbindelse er, at jo mere siliconegummi, vi pakker advarsels-LED'erne ind i, desto mindre lyser de,« siger Jens Peter Kruse.

Det er det tidligere Chr. Dalsgaards Projektudvikling (nu Ohmatex Aps), der har stået for den praktiske implementering af TST-løsningen.

»Vi gik systematisk til værks og testede et væld af plasttyper til at indkapsle elektronikken. Vi lavede forsøg i en overtændingscontainer, hvor det viste sig, at en bestemt slags silikone kunne klare høje temperaturer. Da den samtidig var nem at formgive og kunne fås i transparent udgave, var den det oplagte valg,« siger direktør Christian Dalsgaard.

Selve elektronikken består af komponenter, der som standard kan klare 125º C. Med indkapslingen i silikone er løsningen testet til at klare 3,5 minut ved 285º C, og TST'en har ud over den udvendige og indvendige temperaturføler også indbyggede sensorer, der måler temperaturen i selve elektronikken. Hvis temperaturen på printet kommer over 95 grader, udsendes et særligt rødt advarselsblink, og hele systemet lukker sig selv ned.

»Der har været rigtig meget psykologi i udviklingen af TST'en. Skal brandmanden selv aktivere den eller stole på, at den er o.k., hvis han intet ser? Vi endte med en løsning, hvor den i princippet altid er tændt og giver en fejlmelding, hvis der er fare for, at elektronikken brænder sammen. Samtidig er der mulighed for at trykke på en testknap, hvis man gerne vil være sikker,« siger Christian Dalsgaard.

Jens Peter Kruse supplerer:

»Vi vil ikke have, at den enkelte brandmand skal tænde og slukke for TST-enheden. Under udrykning eller på et skadested er der nok stressfaktorer i forvejen,« siger han.

I starten overvejede Christian Dalsgaards elektronikdesigner Carsten Simonsen at bruge flexprint med smd-montering, men den første serie endte med et tyndt fastprint - som nok også kommer i de endelige versioner. Det kræver dog, at kanten på printet bliver afrundet, så den ikke kan skære sig igennem silikoneindkapslingen.

De ekstreme temperaturer har været afgørende for udviklingen af elektronikken.

»Vi har måttet bruge nogle utraditionelle metoder og principper. Vi kan ikke undgå at bevæge os ud over specifikationsgrænserne, men det må vi så bare tage højde for ved at sikre os, at det ikke kortslutter, bryder i brand eller eksploderer,« forklarer Christian Dalsgaard.

»Målet var jo at forbedre sikkerheden for brandmanden,« ræsonnerer han.