Ternede skjorter og praktiske Ecco-sko er ikke længere et særsyn i konsulentbranchen, som i løbet ad de seneste år ganske frivilligt er blevet stadig mere "ingficeret".

Den voksende andel af ingeniører har dog en ganske naturlig forklaring og sker, i takt med at de opgaver, som branchen bliver sat til at løse, kræver øget teknisk eller it-mæssig indsigt og fokuserer på produktivitet, produktion og organisering.

Derudover har velkendte ingeniørredskaber som for eksempel lean de senere år fundet vej til de afdelinger i virksomheden, hvor økonomifolk og generalister tidligere har regeret, påpeger Thomas Fischer, direktør i konsulentvirksomheden Valcon.

»Der er en tendens til, at vi tager nogle af de sunde produktionsdyder fra ingeniørverdenen, for eksempel lean, og overfører dem til f.eks. administrationen. Det betyder, at ingeniørerne rykker ind som konsulenter i sektorer, hvor der traditionelt ville have været folk med en Djøf-baggrund,« siger han.

Forskydningen af opgaver fremgår også af Dansk Management Råds Brancheanalyse 2006/2007, som viser, at konsulentydelser inden for især it-rådgivning, men også projektledelse og organisation/operations management vokser støt. Derimod taber for eksempel strategisk rådgivning, forandringsledelse og HR terræn, når det gælder omsætningen i konsulentbranchen.

Dermed sker udviklingen i konsulentbranchen på ingeniørernes hjemmebane påpeger Flemming Poulfelt, professor på Handelshøjskolen i København, som mener, at ingeniører, der arbejder som konsulenter for eksempel i forbindelse med lean og produktivitet, langt lettere end andre faggrupper kan løse opgaverne, fordi de forstår, hvad det drejer sig om.

»Jeg er ikke i tvivl om, at ingeniører er fremragende konsulenter. Det skaber respekt og forståelse i en virksomhed, når der kommer en ingeniør ud, som har en uddannelsesmæssig og ofte en praktisk forståelse for produktionen,« siger han.

Den karakteristik genkender Luise Steuch, rekrutteringschef i PA Consulting, hvor 15 pct. af de 200 konsulenter er ingeniører. I visse afdelinger, f.eks. inden for supply chain management, produktion og ledelse, er ingeniørandelen dog væsentligt højere.

»Ingeniørernes ledelsesfag er meget anvendelsesorienterede, så ingeniørerne har en viden, der er let at implementere. Andre faggrupper er ofte mere teori og modelbaserede, når det gælder ledelsesfagene. Dertil kommer, at ingeniører er dygtige problemløsere, og de er i besiddelse af gode analytiske værktøjer,« siger Luise Steuch.

Susanne Andersen, branchedirektør i Dansk Management Råd under Dansk Industri, mener da også, at uddannelsen er ingeniørernes trumfkort i konsulentbranchen.

»Ingeniørers faglighed er efterspurgt, fordi de kan styre tekniske processer og økonomi og allerede gennem studiet får projektledererfaring,« siger hun.

I konsulentvirksomheden Accenture Danmark er cirka 40 pct. af de 540 medarbejdere ingeniører, og det er en andel, der vil vokse i løbet af de kommende år, forventer adm. direktør Philip Wiig, der selv oprindelig er uddannet akademiingeniør.

Han mener, at det især er ingeniørernes analytiske og strukturerede tilgang til opgaverne og deres evne til at løse problemer, som gør dem attraktive.

»Det er en klar fordom, at ingeniører er nørdede. De unge, der kommer ud fra ingeniørskolerne i dag, har fuldstændig samme baggrund for at arbejde i konsulentbranchen som andre unge. Vi skal bruge folk, som er fagligt dygtige, og her er ingeniøruddannelsen et godt udgangspunkt, fordi den er bred med en grundsubstans i systematik og analyse. Så det er en ret ideel uddannelse,« siger han.

Accenture hyrer flere unge end erfarne ingeniører, fordi de unge har den nyeste viden om for eksempel it-værktøjer. Når erfarne ingeniører kommer på lønningslisten, er det som regel, fordi de har projektledererfaring.

Sådan er det ikke hos Valcon. Her ansætter de sjældent ingeniører frisk fra studiet, men foretrækker de mere erfarne, selv om der er fordel ved at ansætte en nyuddannet, mener direktør, Thomas Fischer.

»De nyuddannede ingeniører har typisk konkrete værktøjer med sig, så de kan begynde med det samme. Det er sjældent, at unge fra andre fag kan gøre det samme.«

Hans Lindeman, der er nordisk chef for Celerant Consulting, ansætter meget gerne ingeniører i virksomhedens konsulentstillinger. I dag er cirka halvdelen af medarbejderne ingeniører, og det er en andel, der vil vokse de kommende år.

»Min opfattelse er, at ingeniører er mere detaljeorienterede end andre faggrupper, og det er vigtigt, hvis de skal kunne analysere og løse opgaver hos kunderne. De ved, at hver eneste detalje er vigtig, samtidig med at de har forståelse for det store billede,« siger han.

Ole Høyer, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd under Ingeniørforeningen, mener, at ingeniørernes voksende interesse for at arbejde i konsulentbranchen hænger sammen med den frihed og fleksibilitet, der ligger i jobbet.

»I konsulentbranchen er der mulighed for at skifte mellem forskellige afgrænsede opgaver, frihed til at bestemme over sig selv og muligheden for mange udfordrende opgaver. Det betyder mere end lønnen, som utvivlsomt er relativ høj i konsulentbranchen. Til gengæld er det sjældent et 8-16-job, ligesom konsulenter ofte må ud og finde deres kunder selv,« siger Ole Høyer, som erkender, at udviklingen kræver en særlig indsats fra IDAs side.

Han peger på, at ingeniører, der arbejder som konsulenter, som helhed nok er bedre lønnede end ingeniører i andre brancher. Til gengæld arbejder de ofte under skrappere vilkår. Således er de oftere bundet af konkurrenceklausuler.

»Hvis man i kraft af en binding i sin kontrakt ikke kan skifte job, fordi man ikke må tage sine kompetencer med sig, så har man et stort problem i forhold til sin karriere, påpeger Ole Høyer.

Han vil på baggrund af den voksende andel af ingeniører i konsulentbranchen lade IDAs lønstatistikudvalg se nærmere på tendensen.