Scannerne er kræftdiagnostikkens tunge drenge, og de kræver plads og afskærmning af bly og stål for ikke at gøre skade - ikke mindst CT- og MR-scannerne som er blandt de mest anvendte apparater til afsløre tumorer. Årligt gennemføres herhjemme omkring 300.000 CT-skanninger og halvt så mange MR-skanninger, viser den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen baseret på tal fra 2005. Op imod 80 pct. af skanningerne foretages på kræftpatienter.

Scannerne bruges i stigende omfang, og det betyder voksende ventetider. I dag er der henholdsvis 87 CT- og 72 MR-scannere fordelt på landets hospitaler, men de tal skal vokse med henholdsvis 21 og 19, hvis ventetiden på skanning ikke må overstige to uger, som regeringen har lovet.

De viser en opgørelse fra foreningen Danske Multidiciplinære Cancer Grupper. De mener desuden, at 25-50 pct. af de eksisterende scannere er så forældede, at de skal udskiftes i løbet af de kommende to to år.

De massive apparater, kan dog ikke placeres hvor som helst, påpeger ingeniør Ole Vang Ibsen, der er rådgiver på hospitalsombygninger for Birch og Krogboe. For scannernes placering og installation er underlagt direktiver fra Statens Institut for Strålehygiejne.

CT-scannerne benytter nemlig røntgenstråler og røntgenstråling i store mængder kan være skadeligt i længden, så CT-scannere skal afskærmes med bly, der er uigennemtrængeligt for strålerne. Derfor indebærer ombygningerne, at der sættes1-2 mm tykke blyplader på væggene, som herefter dækkes ind med en gipsvæg, fortæller Ole Vang Ibsen. Derudover skal der installeres ventilation og afkøling i rummet.

MR-scannerne anvender magnetfelter og radiobølger. Scannerne skal derfor indkapsles, så der ikke kommer andre radiobølger ind og forstyrrer skanningen og så magnetfeltet ikke slipper ud og forstyrrer forbipasserede.

MR-scanneren skal installeres i et RF-bur også kaldet Faraday-bur, som er "radiodødt", dvs. det udelukker alle radiobølger, der måtte kommer udefra. Det er et kobbernet, der indsættes i væggene, gulvet, loftet, døre og vinduer, fortæller Torben Ekelund, salgskonsulent for GE Healthcare, der leverer scannere til hospitalerne.

Derudover kan det være nødvendigt at afskærme scanneren med stål, som stopper magnetfeltet, der ellers kan forstyrre pacemakere og andet elektronisk udstyr. Behovet for afskærmning afhænger af magnetens styrke og lokalets størrelse. MR-scannere til diagnostisk brug bruger typisk 1,5 til 3 tesla.

»Magnetfeltet kan være svært at afskærme, for afskærmer man et sted, så buler magnetfeltet ud et andet sted - som en ballon,« siger Torben Ekelund.

Mange hospitalsbygningerne kan heller ikke bære de tunge apparater uden ekstra understøtning. Værst er MR-scannerne, der typisk vejer mellem seks og ti ton. Den høje vægt skyldes ifølge Torben Ekelund de store magneter i scannerne - selvom de fleste magneter er elektromagneter. Scannere indeholder en superledende magnet, som ligger nedkølet i helium, for at den kan opnå den superledende effekt. Dette kølesystem vejer i sig selv meget.

De CT- og MR-scannerne, som danske hospitaler investerer i, koster typisk ti millioner kroner. Udover GE Healthcare, leverer også Siemens, Phillips og Toshiba scannere til de danske hospitaler.