Phuket,Thailand
Den 54-årige fisker Nokzahu styrer sin fiskerbåd sikkert gennem mangroveskovens kanaler i den smukke Phang Nga bugt. De stedsegrønne træer står tæt med deres stylterødder solidt plantet i vandet - skoven er som en mur, der beskytter landsbyerne inde på kysterne mod det til tider voldsomme tropiske vejr.

Selv ikke tsunamien, som hærgede i 2004 efter et kraftigt jordskælv i det indiske ocean, kunne skabe ravage i området. Mens Nokzahu lægger sin båd til ved fiskerbyen Khon Ka Village i Phang Nga, fortæller han, at byens indbyggere stort set ikke bemærkede tsunamien dengang. Fiskelivet i dag er, som det altid har været. Nokzahu tjener omkring 50 kroner om måneden ved salg af fisk, og han tjener lidt ekstra på krabber som hans familie fanger på mudderbankerne ved lavvande. Træ til brænde, byggematerialer og medicin henter familien også i mangroven.

Otte procent mangroveskov fældes årligt

Men det er ikke kun lokalbefolkningen, som har opdaget mangrovens beskyttende effekt. Mange anerkendte forskere bekræfter, at mangroven kan forhindre de store katastrofer.

Således har forskerne for nylig fastslået, at blot et 100 meter bredt mangrovebælte kan opsuge op til 75 procent af en tsunamis energi. Det danske firma Nordecos har bearbejdet satellitfotos af mangrovens udbredelse og kombineret dem med, hvor tsunamien ramte hårdest. Konklusionen var klar: De områder, som ikke var beskyttet af mangrove, blev totalt ødelagt. Til gengæld var kyster med et mangroveværn næsten uberørte af katastrofen.

Tsunamen ramte hårdest ved kysten Banda Aceh på Sumatras nordspids, og dette område var tidligere beskyttet af mangroveskov. Men mangroven blev fjernet til fordel for rejefarme.

Den udvikling har den danske biolog Erik Kristensen fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, forsøgt at vende igennem sin forskning i mangrovens økologi.

»Først nu, hvor myndighederne kan se, hvad mangroven kunne have skånet dem for, bliver budskabet om at bevare træerne taget alvorligt. Tsunamien er blevet et buzz-word i disse år, der gør det nemmere at få penge til at forske i mangrovens økologi og egenskaber,« forklarer Erik Kristensen.

Mangroven tæmmer orkaner

Tsunamier er dog forholdsvist sjældne. Til gengæld er cykloner og tyfoner ødelæggende hverdagsbegivenheder i det tropiske bælte. Og cyklonerne dræber mange flere og ødelægger for langt større værdier end tsunamier. Men ny forskning viser, at mangroven også kan mindske stormenes hærgen. Det har forskere fra den indiske forskningsinstitut, MSSSRF, afsløret efter at have studeret de ødelæggelser, som en supercyklon forårsagede i 1999, da den hærgede langs Indiens østkyst. Cyklonen slog 10.000 mennesker ihjel og gjorde 7,7 mio. mennesker hjemløse - først og fremmest langs de kyststrækninger, som var blottet for mangrove.

For femten år siden lancerede MSSSRF et program til at genopbygge Indiens forsvindende mangroveskove. I perioden 1996-2003 etablerede instituttet 1.447 hektar mangroveskov i seks sydlige ødelagte mangroveområder. I disse områder kunne stormene ikke få fat.

Byggeprojekter stoppes ikke

Den første gang, Erik Kristensen besøgte Phukets mangrover var i 1981. Fra 1996 og fem år frem opholdt han sig i mangroven én måned årligt for at udforske mangrovens økologi. Den dag i dag samarbejder Erik Kristensen og hans institut med Phuket Marine Biological Center fra 1969. Centret blev oprettet for danske bistandsmidler, men styres nu af Thailand.

Erik Kristensen laver hovedsageligt grundforskning omkring mangrovens levende mekanismer - fra krabber til de bakterier, der er en vital del af mangrovens "åndedræt". Hvis deres levevilkår ødelægges, vil det i sidste ende betyde, at mangroveskoven dør.

Kun få af de lokale indbyggere ved, hvilke konsekvenser det kan få at fjerne mangroveskovene - for den uvidende størstepart er mangrove kun et myggebefængt helvede. Når investorer byder ind på kæmpe rejefarme, havneanlæg og salt-indvindingsanlæg er der derfor ingen, som stopper dem.

Men selv om mangroveskoven ikke er det ideelle sted at lægge rejefarme, kan den sagtens bruges til andre ting. Via sin grundforskning har Erik Kristensen f.eks. opdaget, at mangroveskov kan bruges som naturens eget rensningsanlæg til spildevandet fra de mange mindre lokale bebyggelser, som findes i mangrover verden over. Syd for Dar Es Salaam i Tanzania har forskerholdet anlagt en ny mangroveskov, og bagefter har de ført to rør med urenset spildevand fra nærliggende hoteller til skoven. Nu er de i fuld gang med at analysere resultaterne. Målet er at finde ud af, om mangroven kan bruges som naturligt spildevandsanlæg. Og de første resultater tegner godt.

Bill Clinton plantede et træ

»Den store mængde kvælstof fra spildevandet får både træer og fisk til at vokse hurtigere og giver dermed en større lokal fangst. Samtidig renser mangroven vandet for coli- og andre sygdomsfremkaldende bakterier. Det vi endnu ikke ved er, om mangroven kan holde til dette ekstra kvælstof«, fortæller Erik Kristensen.

Diverse tal anslår, at verdens resterende mangrove forsvinder med op til otte procent om året. Men i mange lande har myndighederne nu startet for genplantning - bl.a. Thailand, Vietnam, Indonesien og Kenya.

Netop Phuket blev den officielle ramme omkring den symbolske plantning af det første mangrovetræ i et nyt større globalt mangroveinitiativ. Bill Clinton plantede første træ i december 2006 og opmuntrede dermed lokalbefolkningen til at følge trop.

Samtidigt påbegyndte programmet "Mangroves for the Future" fra årsskiftet 2007 sin storstilede indsats med budget og aktiviteter fastlagt frem til 2011. I alt 11 lande i Det indiske Ocean og i Syd- og Sydøstasien deltager. Det giver nyt håb om, at mangrove får et comeback, så naturkatastroferne kan forhindres.