Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  NanoBlogien  /  "Nano": et gammelt mysterium
 

"Nano": et gammelt mysterium

"Hvad er nanoteknologi?" - "Er nanoteknologi farligt?". Efter snart 3 dekader er paladsrevolutionen stadig lige om hjørnet, og nanoteknologien stadig lige mystisk. Eller hvad...?

Af Peter Bøggild,  mandag 20. aug 2007 kl. 10:37

Hvad ville du svare?

1) Hvad er nanoteknologi?
2) Er nanoteknologi farligt?
3) Hvor møder vi nanoteknologi i dagligdagen, og hvordan kommer det til at ændre vores hverdag?
4) Hvorfor er nanoteknologi stadig mystisk?

"Hvad er nanoteknologi?" er et kanon spørgsmål... i nu 26 år er det lykkes for "nano" at forekomme mystisk og teknisk - og de fleste fortryder øjeblikkeligt at de har spurgt mig. Øjnene bliver blanke, sveden springer, og hænderne begynder at ryste, og ørerne lukker af.

"Er nanoteknologi farligt?" er et andet hit. I TV2 Lorry fik jeg i onsdags begge to stukket ud, samt "hvor ser vi nanoteknologi i dagligdagen" og "hvordan kommer det til at ændre vores hverdag"... (se klip i programmet "Brunch" )

Indrømmet. Det er ikke nemt. Direkte fjernsyn gør mig lidt perpleks, og jeg fik for eksempel svaret på spørgsmålet "Er nanoteknologi så farligt?" med "Tja, der er jo ikke nogen der er døde endnu". Nice one, Peter. Hun tog det hele med et smil, gjorde studieværtinden.

Nano: svært at forstå eller svært at forklare?

I 1981 blev scanning tunnel mikroskopet opfundet, og mennesket kunne for første gang se og røre atomer. VILDT, men det er altså mange år siden nu. Idag er "nano" et brand der betyder: "vi gør noget super hemmeligt og svært, som gør vores produkter bedre, og fremme i skoene (så betal lidt mere for dem)", eller "vores forskning er topmoderne og fremme i skoene (giv os flere penge)".

Men hvorfor "hvad er nanoteknologi"? Folk spørger da ikke længere "hvad er kommunikationsteknologi?", "hvad er rummet?" og slet ingen tør da spørge "hvad er kvantemekanik?".

Hvad er der galt... Er vi "nanofuskere" dårlige til at forklare...? Eller er det bare svært at forstå?

Business as usual eller paladsrevolution?

"Nano" har længe været på banen en række områder, både "direkte" i konsum-produkter og "indirekte" som værktøj til at forstå og forbedre materialer, måleinstrumenter og processer. De helt store epokegørende kæmpeskridt er det svært at få øje på: computerchips har jo været under stadig udvikling i mange årtier. Der er masser af små skridt, små kedelige praktiske forbedringer, business as usual, hvert år lidt billigere og bedre. Nanoteknologi har været her længe. Der er ikke meget paladsrevolution over det - det har vi åbenbart til gode...

Så hvad ville du svare på de fire spørgsmål? Show me...

RSS Kommentarer (7)
Som i høj grad lægmand vil jeg følge svarene på dit spørgsmål med særdeles stor interesse.
Har du læst: Christopher Meyer & Stan Davis:
"It's Alive. The Coming Convergence og Information, Biology, And Business"; Thomson Texere 2003. Den handler ikke blot om nanoteknologi, men om hvordan nano og alle de andre tilsvarende nye teknologier bliver blandet sammen og ændre verden.
Men der skal nok virkelige fagfolk til at gennemskue holdbarheden i forudsigelserne - selv om der er eksempler fra praksis. Forfatterne er højt respekterede for andre, tidligere bøger.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl
Et hurtigt bud på spørgsmålene:

1) Hvad er nanoteknologi?
-> Fysik på atomniveau.
2) Er nanoteknologi farligt?
-> Alt hvad vi ikke forstår er farligt. Her er tre fortolkninger:
a. Som i overtro, dvs. det vi ikke kan gennemskue må være farligt.
b. Vi er stadig kun i starten af en ny videnskab og der er unendelig meget vi ikke ved og derfor er der meget der kan gå galt.
c. Vi opfinder nogle molekyler der ikke før har eksisteret på denne jord. Hvad sker der hvis de forbinder sig med eksisterende strukturer, som fx receptorer?
3) Hvor møder vi nanoteknologi i dagligdagen, og hvordan kommer det til at ændre vores hverdag?
-> Principielt kan det benyttes alle steder hvor vi har benyttet kemiske midler i forvejen, men også i en masse forbindelser hvor vi har benyttet mekaniske mekanismer. Principielt er der ingen grænser for hvor det kan benyttes, men specielt inden for forurening og genindvinding af råstoffer er der store fremtidsperspektiver.
4) Hvorfor er nanoteknologi stadig mystisk?
-> Se pkt. 2. Manglende viden, både hos ekspert og lægmand.

Mvh. Kim
Nanoteknologi er i regelen alt der beskæftiger sig med ting mindre end 100 nanometer... Så selv når vi jævner sovsen er det vel en slags nanoteknologi :)
Louise:
- jeg er også tit tilbøjelig til at definere det så bredt. Det bliver bare utroligt svært så at sige hvad der ikke er "nanoteknologi". En del forskere og desværre også en del plattenslagere udnytter dette til at "brande" deres produkt eller aktivitet/forskning som nano, for at hoppe med på vognen. Det at trække vejret bliver også nanoteknologi. For tiden hælder jeg mere til "Nanoteknologi er når man bevidst kontrollerer materiale på skalaen 1 - 100 nm" - hermed ryger hele "kemi" med, så den er heller ikke perfekt.

Og så er der dyr i naturen, som f.eks. en sommerfugl hvis flotte farver er lavet ved hjælp af optiske gitre. Kan man sige at sommerfuglen "bruger" nanoteknologi? eller en gecko som klatrer på stejle vægge ved hjælp af nanostrukturerede belægninger på fødderne?

Er der forresten nogen der kunne tænke sig en ordentlig forklaring på geckoer, spiderman, lotusblomster, nanocoatings og den slags?

Fysik på atomniveau: det er også lidt bredt. Partikelfysik og atomfysik bliver så også nanoteknologi. Dette er jeg ikke så enig i.

Jeg synes til gengæld du har fat i noget af det rigtige med hensyn til (2) ... at manglen på viden er det farligste ved nanoteknologi. Jeg tror ikke nanoteknologi er specielt problematisk i forhold til mange af de ander nye teknologier sidste årtusinde har bragt til torvs - som regel har man jo kastet sig over enhver nyhed uden at tænke et øjeblik på konsekvenserne. Nu har vi jo set en del eksempler på at det går galt, fordi vi er blevet meget mere "dygtige" til at udvikle nye teknologier, og implementere dem på stor skala. Så vi er advarede, og vi har hele videnskaben linet op - alligevel driller det med at udstikke retningslinier for hvordan man håndterer nanoteknologi sikkert - vi kan ikke engang definere det! Jeg tror at den mystiske aura omkring nano til dels skyldes den omfattende "branding" - det er så tåget, at det er vanskeligt at sige hvad der er og ikke er "nano" -og derfor helt umuligt at sige noget generelt om hvordan man beskytter sig imod eventuelle konsekvenser. Det blev lidt langt...
Egentlig tænkte jeg på mekanik, men jeg mente nok alt der ikke har med kemi at gøre, men:

Med nanoteknologien fosøger man at programmere atomer til at udføre operationer, der ikke kan udføres med kemi alene (ellers havde det været kemi). På den anden side vil nanoteknologien benytte enhver kombination af fysik, kemi og kvantemekanik, der skal til for at løse en given opgave, både i produktionsprocess og produkt.

Eksemplet med dyrenes anvendelse af van der walls kræfter og lignende er helt klart naturens egenudviklede nanoteknologi.

Enhver ny teknologi er selvfølgelig farlig, men faren er større i dag end i atomkraftens barndom. I dag kan du lave nanoteknologi i køkkenet (omtrendt :). I atomkraftens barndom kunne du ikke lave atombomber i køkkenet, hvilket du kan i dag.

Alle har adgang til viden og hjælpeteknologierne, dvs. apparatur, er tilgængelige for rimelige beløb, så enhver terrororganisation eller mellemstor virksomhed kan være med.

Selvreproducerende nano-enheder ville kunne skabe store problemer, men også forurening med vandafvisende nanostoffer kunne tænkes at skabe kaos i naturen.
HOV, her et forsinket svar, som den søre Julie gjorde mig opmærksom på manglede... :)

Med nanoteknologien fosøger man at programmere atomer til at udføre operationer, der ikke kan udføres med kemi alene (ellers havde det været kemi). På den anden side vil nanoteknologien benytte enhver kombination af fysik, kemi og kvantemekanik, der skal til for at løse en given opgave, både i produktionsprocess og produkt.

>>> meget nanoteknologi er egentligt bare avanceret kemi (eller omvendt). Grænserne og definitionerne er meget flydende - det er lidt det der er problemet. Men du har ret i at "intet er helligt" - i forhold til faggrænserne, og det er måske lige meget om det er "kemisk biofysik", "fysisk biokemi", "fysisk-biokemi" - bare det virker. Mange af redskabern der tages i anvendelse er de samme - det er nok mere det end noget andet der binder nanoteknologer og nanoteknologier sammen. <<<

Eksemplet med dyrenes anvendelse af van der walls kræfter og lignende er helt klart naturens egenudviklede nanoteknologi.

>>> Det er det! ... men jeg synes det gør en forskel om det er sket ved millioner af års evolutionær "mutation-udvælgelse", eller på få års bevidst, målrettet udvikling. F.eks. "vi skal have denne her funktion, hvordan skal vi konstruere en overflade der udfører den"<<<

Enhver ny teknologi er selvfølgelig farlig, men faren er større i dag end i atomkraftens barndom. I dag kan du lave nanoteknologi i køkkenet (omtrendt :). I atomkraftens barndom kunne du ikke lave atombomber i køkkenet, hvilket du kan i dag.
>>> Jaaaaeeehh, men der er forskel på at benytte processer hvor nanostrukturer spiller en rolle, til bevidst at styre og skabe processer og nanostrukturer. Det er rigtigt at der tændes stearinlys i alle hjem, og at afbrænding af stearin laver meget små sodpartikler (nogle i nanostørrelse). Men der er meget langt til selv-replikerende nanomaskiner... som vi iøvrigt er fyldt til randen med... virus er avancerede selvreplikerende nanomaskiner. Vi skal stå tidligt op hvis vi skal lave noget der rykker lige så meget som fx HIV-virus. <<<

Alle har adgang til viden og hjælpeteknologierne, dvs. apparatur, er tilgængelige for rimelige beløb, så enhver terrororganisation eller mellemstor virksomhed kan være med.

>>> Der kommer til at gå meget lang tid (tror jeg) inden nano-maskiner og nanostrukturer bliver at foretrække frem for C-8 og anthrax for Al Qaeda.<<<

Selvreproducerende nano-enheder ville kunne skabe store problemer, men også forurening med vandafvisende nanostoffer kunne tænkes at skabe kaos i naturen.

>>> Her tror jeg også at der er rimelig god tid til at undersøge sagerne og forberede os. Jeg tror genetisk modificerede planter og dyr, samt mere "almindelige" kemikalier (hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, allergifremkaldende, ikke nedbrydelige) vil være et langt større problem de næste 20 år. Men jeg er enig i at man skal forberede sig - der er også en del "spændende" etiske overvejelser, som bliver aktuelle om meget kortere tid ifht nanoteknologi og nanokemi, især omkring medicin, implantater, livsstilsdoping, kropsforbedring. Er det f.eks. ok at du laver dig om til et supermenneske? Er det kun for de rige? Er de fattige så undermennesker? Skal sygesikringen betale for at gøre syge folk raske, eller også at gøre raske folk "super-raske"? ... det er en hel anden diskusion!... jeg tror ikke på at selv-replikerende nanomaskiner er på tapetet de næste 20-30 år, men jeg tror at vi får en hel del andre interessante problemer på halsen.

mvh Peter

NanoBlogien

Peter Bøggild, lektor i nanoteknologi på DTU og fagmedarbejder for Ingeniøren, skriver om stort, småt og tusind gange mindre; hvad der sker indenfor "nano" og hvad det kommer til at betyde. Velkommen til fremtiden.


RSS for denne blog