Gennem iskerneboringer har vi fået detaljeret kendskab til klimaet siden sidste mellemistid for ca. 120.000 år siden. Senest har professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet i spidsen for en international forskergruppe fastslået, at den grønlandske indlandsis har eksisteret i mindst 400.000 år. Dermed har isen overlevet den seneste mellemistid, hvor temperaturen var ca. fem gradere varmere end i dag. Men også borekerner fra havbunden omkring Grønland kan berette om fortidens klima og ikke mindst om samspillet mellem ændringer i havmiljøet og klimaet millioner af år tilbage.

I anledning af det international polarår 2007-2009 gennemførte det tyske havforskningskib "Maria S. Merian" i juni et månedlagt togt langs Grønlands vestkyst for at lokke hemmelighederne ud af havbunden i form af 12 meter lange borekerner hentet fra havdybder på mere end en kilometer. Om bord på skibet var bl.a. Søren Rysgaard fra Grønlands Naturinstitut og Niels Risgaard-Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser

Bakterier sladrer om klimaet

Forskergruppen har sendt denne beretning om undersøgelserne af borekernerne:

"Når sedimentkernerne kommer op på dækket, bliver de skåret op i håndterbare én meter lange sektioner, der mærkes og skæres op på langs. Dermed er kernerne klar til at blive sendt videre til en lang række analyser i skibets mange laboratorier. De første analyser omfatter målinger af kernernes såkaldte magnetiske susceptibilitet, der giver et indblik i ændringer af klodens magnetfelt gennem tiden. Desuden kan målingerne i et vist omfang anvendes til at korrelere de enkelte lag i kerner fra forskellige lokaliteter.

Herfra overføres kernerne til X-Ray-Fluorescenslaboratoriet, hvor kernernes grundsstoffordeling analyseres. Herefter udtages prøver til mikropalæontologiske undersøgelser af foraminiferer og diatomér, hvis skaller er holdbare i millioner af år og derfor kan anvendes som målestok for ændringer af klima og miljøforhold gennem tiden.

Parallelt med de geologiske undersøgelser foretages målinger af havbundens bakterielle aktivitet, dels i de øverste lag, hvor nutidens ændringer kan spores, dels i de ældre aflejringer, der findes nederst i de 12 m lange kerner. Havbundens nuværende bakterieaktivitet forsøges korreleret med det organiske stof i dag og med de data, kernerne giver tilbage i tiden.

Nu forestår en omfattende bearbejdning af de indsamlede havbundskerner - og herefter kan kernernes klimahistorie fortælles.