Umiddelbart efter Universets begyndelse i Big Bang formoder de fleste astrofysikere, at Universet undergik en proces, der kaldes inflation, hvor der ganske kortvarigt skete en enorm udvidelse.

Den hastige udvidelse er årsagen til, at små forskelle i Universets struktur blev jævnet ud, så Universet i dag for os stort set ser ens ud i alle retninger. Det fremgår blandt andet af satellitmålingerne af den kosmiske baggrundsstråling.

Netop det faktum sætter dog en grænse, for hvor varmt Universet kunne være henholdsvis før og lige efter den ultrakortvarige inflationssperiode, der sluttede, da Universet havde eksisteret i 10-32 sekund, forklarer astrofysikerne Pedro Ferreia fra University of Oxford og João Magueijo, der for tiden befinder sig ved Perimeter Institute i Waterloo, Canada.

I et meget varmt Univers ville rum og tid være nærmest kogende, og denne støj ville være forstærket gennem inflationsprocessen og have gjort det umuligt efterfølgende at danne galakser.

Til New Scientist forklarer de to astrofysikere, at temperaturen ved afslutningen af inflationsperioden kun var 11.000 grader.

»Det er ekstemt koldt i forhold til det, som man ville forvente,« siger João Magueijo til New Scientist.