/transport

Trods danske anstrengelser vil Tyskland ikke ofre mange euro på at realisere trafikminister Flemming Hansens drøm om en fast forbindelse over Femern Bælt.

Trods danske anstrengelser vil Tyskland ikke ofre mange euro på at realisere trafikminister Flemming Hansens drøm om en fast forbindelse over Femern Bælt.

Massiv folkelig modstand mod Femern-aftale

Drop aftalen om en Femern-bro og byg en forbindelse over Kattegat i stedet, lyder det i en ny meningsmåling. Tre ud af fire danskere tager afstand fra aftalen med tyskerne.

Af Thomas Djursing, onsdag 15. aug 2007 kl. 09:35

Den danske befolkning er stærkt utilfreds med transportminister Flemming Hansens (K) aftale med tyskerne om en forbindelse over Femern-bælt.

Hele 75 procent mener, at det var en forkert beslutning at indgå en aftale, der overlader hele det økonomiske ansvar til danskerne. Det viser en meningsmåling blandt 1.027 danskere, som analyseinstituttet Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllandsposten.

Trafikforsker og professor Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet kalder meningsmålingen en næse til Flemming Hansen.

»Det viser, at vælgerne mener, at Danmark har tabt forhandlingerne med Tyskland, når vi skal stå for hele økonomien,« siger Bent Flyvbjerg til Jyllands-Posten.

Femern kan blive et tema i valgkampen
Den samme melding kommer fra trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter, der kalder aftalen »en rigtig dårlig forhandlingsløsning« og »en elendig og ensidig aftale«.

Ifølge Per Homann kan modstanden mod broen bringe Femern ind i valgkampen.

»Hvis der kommer et valg, inden Folketinget har sagt ja til Femern-broen, kan det blive et emne i valgkampen. Det er et meget konkret emne, hvor især Socialdemokraterne er påvirkelige,« siger han.

Socialdemokraterne har hidtil bakket op om Femern-broen uden forbehold.

Danskerne vil langt hellere have en Kattegat-forbindelse
Omvendt er opbakningen til en Kattegatbro vokset markant. I dag mener 60 procent, at en bro over Kattegat er vigtigere end en Femern-bro. Det tal var kun oppe på 47 procent i marts.

»Det viser klart, at det er vigtigere for danskerne at få forbedret infrastrukturen i Danmark end over den dansk-tyske grænse. Det er der også belæg for i trafiktallene. Der er langt mere trafik mellem landsdelene end over Femern Bælt. Samtidig er der ved at være flaskehalse ved Lillebælt, på Fyn, ved Vejle Fjord og på Sjælland,« siger Bent Flyvbjerg.



15. aug 2007 kl 13:00

Flemming Sørensen

En kold dag i helvede

Det bliver en voldsom kold dag i helvede, før der er nogen på Christiansborg der begynder at lytte til pøblen.
Jeg mener også at det var dérfra man i 2000 kunne høre at vi bare havde stemt forkert...

Var der iøvrigt ikke noget om at det stortset ikke ville komme til at koste den danske befolkning noget, at vores politikere er bro-liderlige? Det tror jeg da der var en eller anden der påstod, kort før forhandlingsfristen udløb.


16. aug 2007 kl 10:24

avatar

Frank Andersen

Vrøvl...

..man får svar som man spørger. Naturligvis vil vi hellere have det ene end det andet HVIS det er enten eller.... men det er det jo ikke!

Femern broen er den helt rigtige beslutning for at få København til at hænge sammen med europa - noget som jyderne jo altid har gjort (og derfor den manglende forståelse (...jeg er selv jyde, men bor nu i staden..))

Kom nu i gang med Femern broen - det kan KUN gå for langsomt


16. aug 2007 kl 10:57

Ove Andersen

Re: Vrøvl...

Ja det er bare med at komme i gang, hvis vi skal nå at have alle de broer, som der snakkes om, indenfor det næste århundrede: Ekstra Storstrømsbro, Ekstra Øresundsforbindelse, Kattegatbro...


16. aug 2007 kl 14:34

Niels-jørgen Hvidberg

Re: En kold dag i helvede

Som politiker må man ikke lave fejl, derfor udføres nye projekter ved hjælp af gammel, vel afprøvet teknik. Eneste løsning de har på forøget trafik kan kun være flere tog- og motorvejsspor, større lastbiler, længere tog eller flere afgange.

Vi andre dødelige pøbelfolk må gerne tænke 5-10-50-100 år frem i tiden. F.eks. kunne man indstille en af de boremaskiner man brugte til storebæltstunnelen til at bore en dobbelttunnel fra Padborg til København (og Århus, Ålborg, Odense, Esbjerg, ...), bygge en Maglevbane og Vupti! Så kunne en masse larmende, forurenende, resourcekrævende godstransport erstattes af computerstyrede containere der blot skulle have en destination indkodet, så fiser de af med 570km/t. Energien skulle selvfølgelig komme fra sol og vind.

Jeg har hørt noget om at EU har luftet et projekt til en fælles Maglev bane (til person- og godstransport) der skulle gå fra norge til syditalien. Tænk hvis danske ingenører var dem der byggede den danske del først!!!

Det største problem jeg kan se må være at det bliver lidt mærkeligt, når der står en politiker og afslører den sædvanlige mindeplade: "JEG byggede verdens hurtigste transportsystem" - og så er der kun nogle få container elevatorer at se. Det er jo slet ikke så imponerende som en kæmpe bro der tårner sig op mens biler, tog og lastbiler larmer og oser afsted!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.