/energi

Fem liter klor plaskede ud på gulvet i bornholmsk badeland

En slange, der leder klor fra en beholder til et doseringsanlæg i forlystelsesparken Joboland på Bornholm, faldt af, og fem liter klor slap ud i børneafdelingen af parkens vandland.

Af Thomas Djursing, mandag 13. aug 2007 kl. 09:56

Børn begyndte at hoste på vej ned ad rutsjebanen og gæster styrtede i panik mod udgangen, da fem liter klor løb søndag ud på gulvet i forlystelsesparken Joboland i Svaneke på Bornholm.

Kloudslippet skete i et teknikrum nær børnebassinet i parkens vandland og betød, at 20 mennesker måtte indlægges på Bornholm Sygehus.

To personer, et barn og en livredder, ligger fortsat på intensiv, men er uden for livsfare, oplyser DR Bornholm.

Livreddere afværgede katastrofe
Ifølge oplysninger fra Joboland skete ulykken, fordi en gummiledning, der forbinder en klorbeholder med et dosseringsapparat, faldt af. Slangen ledte fem liter klor ud på gulvet og spredte giftige dampe ud på et areal på mellem 200 og 300 kvadratmeter af børneafdelingen i forlystelsesparkens vandland.

En større katastrofe blev formentlig undgået, fordi badelandets to livreddere lynhurtigt fik lukket en ventil, da de lugtede de giftige dampe, skriver BT.

Politiet har allerede samlet de relevante myndigheder og arbejdstilsynet, regionskommunens miljøfolk, og medarbejdere fra Teknologisk Institut, ventes at tage til Joboland mandag.



13. aug 2007 kl 16:14

Peter Madsen

Klor hvad for noget ?

Som jeg læser artiklen må det være vædskeform af gasarten Cl2 som er løbet ud...der står jo ikke natiriumhypochorit opløsning eller ligenende - så det må betyde at svømmehaller har flydende klorgas i stående i tryktanke - som på Soyakagefabrikken i gamle dage.

Det lyder bare helt ekstremt - så jeg hælder nærmere til den teori at jounalisten ikke skelner mellem kemiske forbindelser af chlor - og grundstoffet selv.

Det kan have ret dramatiske følger...tag f.eks. børns flourskyldning i skoletandplejen. Flour - F2 - som er en gasart som chlor - er på ren form extremt reaktionsdygtig - alt organisk stof der kommer i kontakt med F2 vil spontant gå i brænd - og ekstemt giftige gasser som HF vil dannes...Man har i menge år overvejet flour som raketdrivmiddel men opgivet det pga. den farlige håndtering. Men altså ikke i skoleandplejen...Nu er det altså ikke flydende flour vi giver ungerne at skylle tænder i...

Tag lige og så op på side et i en lav niveau kemibog før I bilder os ind at de håndterer flydende chlor i svømmebadet ned om hjørnet - tak...



13. aug 2007 kl 16:54

Bjarke Dalslet

Klorin eller saltsyre.

I svømmehaller blander man klorin og saltsyre. Så det er en af de to væsker der er løbet ud. Og så stod der iøvrigt i min kemibog at en gas ikke kan flyde 8D


14. aug 2007 kl 10:41

Peter Madsen

Re: Klorin eller saltsyre.

"flydende gas" - ja udtrykket er egentligt noget vrøvl - men det bruges til at beskrive en vædske som ville fordampe til gasform hvis den kom ud - og antog normal tempratur og tryk.


14. aug 2007 kl 11:10

Bjarke Dalslet

Re: Re: Klorin eller saltsyre.

Jeg driller bare...


14. aug 2007 kl 11:18

Louise Kjærulff

Re: Klor hvad for noget ?

Man skulle da næsten tro, at Ingeniøren havde ansat ingeniører til at undgå den slags misforståelser... :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk