En sladderhank på blot 1,5 gram, der registrer Solens gang, skal hjælpe geologerne med at finde ud af, hvor fuglen søkonge, der yngler i Grønland om sommeren, flyver hen om vinteren.

Søkongerne er for små til at bære en GPS-modtager, men loggerne, der registrerer lysintensiteten, er placeret på en almindelig fuglemærkningsring.

For små til satellit
Biolog Nikolaj Ilsted Bech fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet har over tre dage midt i juli har indfanget 30 fugle ved Kap Høegh og monteret den lille dataindsamler på deres ben.

»Større fugle, man ønsker at følge, kan udstyres med en lille satellit-sender. Men søkonger er så små – en voksen fugl vejer blot 150 gram – at de ikke kan bære udstyret. Derfor har vi anvendt den nyeste og mindste model af en såkaldt geodata-logger, der måler lysintensiteten og sammenholder denne med tid,« fortæller Nikolaj Ilsted Bech til DMU Nyt.

Geodata-loggeren indeholder en lyssensor, en enkelt-chip mikrocomputer, realtids-ur og en enhed til datalagring. Det hele drives af et mikrobatteri med to-tre års levetid og er indkapslet i vandtæt epoxy. Loggeren er også konstrueret til at registrere, hvor lang tid fuglen opholder sig i vand i forhold til dens flyvetid og længden af dens ophold på land.

Metoden er baseret på astronomi. Loggeren måler og lagrer med mellemrum lysintensiteten med reference til dens indre ur. Som følge heraf registreres tidspunktet for solopgang og solnedgang hver dag.

Efter dagslængden på en bestemt dato bestemmes breddegrad, mens de eksakte tidspunkter for solens op- og nedgang bruges til at bestemme længdegrad. Positionen for loggeren – og søkongen – forventes at kunne blive beregnet med en usikkerhed på omkring 100 km.

British Antarctic Survey har udviklet loggeren har blandt andet brugt tidligere modeller af den til at kortlægge flyveruterne for albatrosser i Sydhavet.

Søkongerne skal findes igen
For at høste dataene skal Nikolaj Ilsted Bech finde søkongerne med dataloggere igen til næste sommer. At finde 15 af de 30 fugle igen vil være et virkelig godt resultat, mens et realistisk håb er 10 fugle
.
Forventningen er, at de mærkede søkonger returnerer til deres reder næste år. Derfor er hver enkelt rede omhyggeligt tegnet ind på kort over kolonien og deres umiddelbare omgivelser markeret med rød farve.

Bruges til miljøvurdering
Formålet er at kortlægge trækruterne for den store søkonge-bestand, der om sommeren yngler i fjeldene ved Kap Høegh nord for Scoresbysund i Østgrønland, og finde fuglenes vinterkvarter.

De data skal indgå i kommende vurderinger af miljørisici i forbindelse med olieeftersøgning og eventuel senere olieudvinding i det arktiske hav ud for Grønlands østkyst.

Alene i Grønland vurderes bestanden af søkonger til at være på mellem 20 og 30 millioner par. De lever af dyreplankton i form af bittesmå krebsdyr, som de fanger under dykning i de øverste vandlag.