Saturns G-ring er sandsynligvis skabt af store ispartikler, som befinder sig i en lys bue ved ringens indre kant.

Det er en gruppe forskere under ledelse af Matthew Hedman fra Cornell Universitet i New York som med hjælp af rumsonden Cassinis instrumenter i 2004 og 2005 har fundet forklaringen på G-ringen. Resultaterne er offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Science.

Partiklerne, som varierer i størrelse mellem et par centimeter og op til en meter, bliver holdt på plads i buen af tiltrækningen fra Saturn-månen Mimas.

Her kolliderer mikrometeoritter med ispartiklerne, hvorved der frigives mindre støvpartikler, som får ringen til at reflektere i sollys.

Komplekst samspil
Plasmaen fra Saturns magnetfelt trækker de finere partikler ud af buen og skaber hermed G-ringen. Processen er endnu et eksempel på det komplekse samspil mellem Saturns måner, planetens ringe og dens magnetosfære.

Buen er fundet på billeder fra Cassinis kamera, mens målinger af plasma og støv er foretaget med andre af Cassinis instrumenter og viser, hvor meget materiale der er i ringen.

Buen menes at være 170.000 kilometer lang, og hvis alt materialet blev samlet, ville det svare til en isklump med en diameter på 100 meter.

Saturns ringe er en enorm kompleks struktur, og deres oprindelse er i de fleste tilfælde et mysterium. Ringene er blevet navngivet i den rækkefølge de er blevet opdaget.

Fra Saturn og udaf hedder de D, C, B, A, F, G og E. De tre hovedringe er A, B og C, mens de mest gennemsigtige er D, F, E og G.

Mysterium indtil nu
Til forskel fra andre støvfyldte ringe som E eller F er G-ringen ikke tilknyttet nogen måne, som enten kan tilføre materiale, som Enceladus gør til E-ringen, eller “feje” partikler sammen som Prometheus og Pandora gør det for F-ringen. Derfor har det indtil nu været et mysterium, hvordan G-ringen er dannet.

Billederne fra Cassini viser, at den lyse bue i G-ringen strækker sig en sjettedel rundt om Saturn og er cirka 250 kilometer bred. Til sammenligning er G-ringen omkring 6.000 kilometer i bredden.

Buen er blevet observeret flere gange siden Cassini ankom til Saturn i 2004.

For at støtte teorien om buen har Matthew Hedman og hans kollegaer gennemført computersimulationer for at vise, at tiltrækningen fra Mimas kan skabe denne bue-struktur i G-ringen.

Det eneste andet sted i solsystemet hvor tilsvarende fænomener optræder, er i ringbuerne omkring Neptun.

Forskerne får lejlighed til at studere buen i detaljer, når Cassini om 18 måneder flyver forbi i en afstand af 1.000 kilometer.