Kæmpe vandpumper skal bremse orkaner
Amerikansk opfinder vil oplagre CO2, øge mængden af fisk og sløve orkaner ved at nedkøle overfladen på verdens have med bølgedrevne pumper.
Vandpumperne trækker koldt vand op fra dybet og dæmperne de ødelæggende orkaner. Illustration: Graham Murdoch/popsci.com
Dokumentation
En simpel bølgedrevet pumpe, der henter koldt vand op til havoverfladen, kan både bremse den globale opvarmning og reducere kraften på de orkaner, som følger i kølvandet på klimaændringerne. Det proklamerer en amerikansk opfinder i hvert fald.
I første omgang vil opfinder Phil Kithil fra New Mexico gerne lægge 1,6 millioner vandkølende pumper ud i den Mexicanske Golf, så kategori 4 orkaner i området bliver til 3’ere, og 3’ere bliver til 2’ere.
Det ville tage fire måneder og koste 27 milliarder kroner at installere, men den 150 kilometer lange linie af vandkølere ville ifølge opfinderen sænke temperatur i havoverfladen, hvilket betyder svagere orkaner, da de henter deres energi i den varme fugtige luft ved havoverfladen.
Testet ved Bermuda
De bølgedrevne pumper henter koldt næringsrigt vand op fra 200 meters dybde gennem en lang cylinder, der øverst har en bøje i vandoverfladen, der bevæger sig op og ned med bølgerne og derved driver pumperne. Bølgerne bliver større, når en orkan er under opsejling og jo større bølger, jo mere køling, så det giver køling på de helt rette tidspunkter, jubler opfinderen.
Hans firma Atmocean har allerede testet individuelle pumper, og de har midlertidigt sænket overfladetemperaturen med op til fire grader celsius.
Resultatet bliver næppe helt så markant i større skala, men modeller viser, at selv et temperaturfald på en halv grad celsius ville reducere orkanvindene med fem procent. Ifølge opfinderen vil et fald i vindhastigheden fra 193 km/t til 177 km/t reducere ejendomsskaderne med 23 pct.
Denne sommer tester Phil Kithil pumperne ved at lægge 10 bølgedrevne pumper ud for Bermuda i et forsøg på at nedkøle næsten en kvadratkilometer af havet.
Fordoble havets optag af CO2
Udover at bremse orkaner vil pumperne ifølge opfinderen også betyde, at den naturlige biologiske proces i havene vil oplagre ekstra meget CO2. Pumperne vil nemlig hente næringsrigt vand op til overfladen, og den forhøjede mængde af næringsstoffer vil betyde flere alger, som absorberer CO2, og derefter bliver ædt af fisk og ender på havbunden med CO2’en indkapslet.
Hvis pumperne - som opfinderen drømmer om – i sidste ende dækker 80 procent af verdens have, vil det betyde, at havet vil oplagre helt op til 2 milliarder ekstra ton CO2 hvert år og potentielt fordoble havets årlige optag. Dette vil hjælpe til at stabilisere atmosfærens CO2-niveau under 550 ppm, hvilket vil modvirke global opvarmning, lyder det fra opfinderen.
120 kg ekstra fisk ved hver pumpe
Hver pumpe vil blive mellem 2,5 og 3 meter i diameter og nå mellem 200 og 300 meter ned. De skal ligge hver 1500 til 2500 meter alt efter bølgerne, vandets næringsindhold, temperatur o.lign. Den store afstand gør det også muligt for store skibe at passere.
Hvis pumperne er tre meter i diameter, og der kommer tre meter høje bølger hver tiende sekund vil der gennemsnitligt blive pumpet 127 kubikmeter vand op hvert minut.
I løbet af en måned vil en enkelt pumpe i tre meter høje bølger ifølge opfinderen kunne køle et område på fire kvadratkilometer ned til 30 meters dybde med en halv grad celsius og øge mængden af plankton med 12.000 kg, hvilket vil øge CO2 optaget med 776 kg og som en sidegevinst øge mængden af fisk med 120 kg.
Pumperne behøver kun bølgeenergi for at fungere. Et lille soldrevet batterisystem er dog tilføjet på hver bøje, så man via satellit kan overvåge alle bøjerne og deres funktionalitet.
