Antidopingorganisationernes kamp mod doping er på vej mod at blive mere umulig end cykelrytternes kamp mod bjergene. I dag er det stadig muligt at afsløre både brugen af EPO og bloddoping med andre personers blod. Men hvis rytterne bruger sit eget blod til bloddoping eller sprøjter sig med gensplejset doping, så sletter de alle spor.

Allerede i 2004 kunne den amerikanske professor Lee Sweeney fra University of Pennsylvania oplyse, at henvendelser fra sportsfolk væltede ind, efter han offentliggjorde forskning, der viste, at rotter fik større muskler, når de blev genetisk behandlet med væksthormonet IGF-1.

Gendoping er egentlig meget enkel. Metoden går ud på, at man fremstiller kopier af de gener, som producerer eksempelvis væksthormoner eller proteinet EPO. Herefter sprøjter man kopigenerne ind i kroppen, og de begynder så at producere naturlige væksthormoner eller EPO.

For at få spredt generne rundt i kroppen kan man benytte sig af eksempelvis influenza, som får indsat de kunstige gener og spreder dem i kroppen.

Test af gendoping kræver muskelbiopsi
For en lidt over en måned siden oplyste den danske molekylærbiolog Peter Schjerling fra Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, at genetisk doping lurer i horisonten og har næsten uendelige muligheder, fordi det ikke er muligt at spore.

Dopinggenerne ligger nemlig ikke i blodet, men i musklerne. Derfor kræver det en muskelbiopsi for at afgøre, om sportsfolkene er dopede. Spørgsmålet er så, om Tour de France vil give grønt lys til, at der bliver skåret kødstykker ud af rytterne for at afsløre doping.

Til gengæld skal det kun gøres en gang, da cykelrytterne ikke behøver, at sprøjte sig flere gange, som det er tilfældet i dag med både bloddoping og EPO. Når generne er sprøjtet ind i musklerne, virker de for altid – der er ingen vej tilbage.

Katastrofale risici ved gen-doping
Men det er netop også den største risiko ved bloddoping, og flere læger advarer om, at man skal være godt dum, hvis man tør forsøge sig med gen-doping.

Et skrækeksempel på gen-doping udsprang eksempelvis af et forsøg, der blev offentliggjort i 2005, som blev omtalt i Ugeskrift for Læger. Her fik 16 aber indsat et gen, der gjorde dem i stand til at producere mere EPO.

Forsøget var i første omgang en kæmpe succes, fordi aberne over en periode på seks år blev ved med at producere store mængder EPO, men pludselig reagerede kroppen mod produktionen af EPO.

I løbet af kort tid gik kroppens immunforsvar amok og stoppede EPO-produktionen helt. Konsekvensen var, at aberne skulle have blodtransfusioner resten af sit liv for at overleve.

Kroppens reaktion skete, fordi generne til at producere EPO var overført med hjælp fra en virus, og da abernes krop begyndte at reagere mod den fremmede virus, så bekæmpede de også EPO-produktionen.

Bloddoping har fået come-back
I dag ved ingen, hvor udbredt gen-doping er, men de cykelrytter, som vi ser falde som dominobrikker, bliver typisk taget for bloddoping. Det kan hænge sammen med, at dopingmyndighederne har nemmere ved at afsløre disse dopingsyndere. Men bruger rytterne sit eget blod til bloddoping, så kan det være uhyre svært at afsløre.

Bloddoping foregår kort sagt ved, at man trækker en del af sit eget eller en anden persons blod ud af kroppen, skiller de røde blodlegemer fra og fryser blodet ned. Når man så har brug for ekstra energi, sprøjter man de røde blodlegemer ind i kroppen. De røde blodlegemer øger kroppens optag af ilt, og derfor gælder det om at have flest mulige røde blodlegemer.

Når doping-myndighederne tester blodet, undersøger de udseendet på de røde blodlegemer for at afsløre, om blodet kommer fra den samme person. Det var blandt andet den opdagelse, Tyler Hamilton faldt for i 2004 og formentlig også Alexandre Vinokourov, der mistænkes for at have bloddopet sig med sin fars blod.

Test kan afsløre medicinrester
Bloddoping med eget blod har blot den ulempe, at man i ugerne efter aftapningen er fysisk svag. Nogle vælger derfor at tage medicin for at holde kroppen i gang, og den medicin kan spores i rytternes blod i et par uger. Derfor forsøger dopede ryttere at undgå dopingkontrol i den periode.