10,911 kilometer under vandspejlet. Helt dernede, hvor ingen solstråler trænger ned, og de mest forunderlige fisk svømmer rundt, skal en dansk undervandsrobot hente ny viden om Jordens CO2-kredsløb og dermed om klimaet.

Undervandsrobotten er lektor, Ronnie Glud fra Marinbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet i færd med at konstruere, og det er på klodens dybeste sted, Marianergraven i Stillehavet, at den får sin jomfrurejse.

»I dag har vi kun meget ringe viden om betydningen af de enorme dybhavssletter og dybhavsgrave for det globale kulstof- og kvælstofkredsløb. Hidtil har ingen undersøgt disse forhold under 5.500 meter,« siger Ronnie Glud til Ritzaus Bureau.

Den danske undervandsrobot er tre en halv meter lang og tre tons tung. Den kan nå ned på 12 kilometer, men den egenskab er overflødig. I hvert fald her på kloden. Marianergraven er knap 11 kilometer på det dybeste sted, Challengerdybet.

I 1960 lykkedes det Jacques Piccard og løjtnant Donald Walsh at nå hertil. Nedturen tog 4 timer og 48 minutter og blev gjort ved hjælp af tung jernballast.

Jernballasten blev frigjort og da dykkerkuglen hang i en ballon med benzin, steg den opad. Opturen tog 3 timer og 17 minutter. Eneste anden besøgende har hidtil været den ubemandede japanske havsonde Kaiko i 1995.