Dam er et spil, der ikke kan vindes
Efter 18 års computerarbejde med analyser af alle tænkelige dam-stillinger, konkluderer canadiske forskere, at ingen kan blive sejrherren, hvis begge modstandere spiller en optimal omgang dam.
Dam er et urgammelt spil fra Ægypten omkring 3.000 f.Kr. Her er det et maleri af franskmanden Louis-Léopold af en familie fra omkring 1800-tallet, der nyder brætspillet. Foto: Wikimedia Commons
Dokumentation
Forskere på universitetet i Alberta i Canada har endegyldigt bevist, at dam er et spil, der ikke kan vindes - forudsat selvfølgelig, at begge spillere hele tiden spiller optimalt. Og det er ligegyldigt, om man vælger de sorte brikker eller de hvide og dermed har første træk.
Det konkluderer Jonathan Schaeffer efter mere end 18 års computerarbejde med at få gennemgået de mere end 5 gange ti i tyvende mulige dam-stillinger.
På grundlag af erfaringerne undervejs har Schaeffer udviklet programmet Chinook, der altså er den perfekte dam-spiller: Det taber aldrig. Men vinde kan det altså heller ikke - hvis ellers modstanderen spiller optimalt, skriver tidsskriftet Science.
Første computer-verdensmester
Jonathan Schaeffer begyndte sit Chinook-projekt i 1989. I 1992 stillede maskinen op ved verdensmesterskabet, men tabte til en menneskelig modstander.
I 1994 vandt Chinook, og blev dermed det første computerprogram, der vandt et verdensmesterskab i et "menneske-spil".
Præstationen bragte Chinook i Guinnes Book of Records. Det var før Deep-Blue og dets spil imod verdensmesteren i skak, Kasparov. Ingen ved i dag, om skak ligesom dam er et spil, der altid vil ende uafgjort med en optimal strategi
Den 24.-25.juli stiller Jonathan Schaeffer op igen til en match med en elektronisk hjerne under armen. Denne gang i poker, hvor hans program Polaris kæmper imod to menneskelige pokerspillere om en gevinst på 50.000 amerikanske dollars i verdensmesterskabet, der afholdes i Vancouver.
Besynderlig dam-regel
I dam-reglerne, som Chinook følger, kan en "dam", det vil sige en brik, der er nået til modstanderens baglinie, bevæge sig også baglæns, men kun ét skridt. Altså et skridt fremad, diagonalt og både forlæns og baglæns.
Da overtegnede spillede dam med min bedstefar i sin tid, havde "dammen" ellers flyveegenskaber. Den kunne bevæge sig vilkårligt langt (diagonalt) og landede så ned bag den brik, den slog.
Jeg har selv aldrig spillet dam med nogen, der ikke anvendte denne "supermands-dam"-regel. Det kunne være interessant at høre, om Ingeniørens læsere har lignende erfaringer.






