Dansk GM-kartoffel klar til Europa
Connie Hedegaard har i EU sagt nej til en genmodificeret kartoffel, fordi den er resistent imod antibiotika. Men der findes faktisk en dansk kartoffel, som har de samme egenskaber uden at være resistent over for antibiotika.
Resistens-genet har ingen funktion i kartoflen, som Connie Hedegaard har afvist, men genet bliver benyttet under selve gensplejsningen sammen med de gener, der i sidste ende giver kartoflerne et højere indhold af stivelse. Forskerne kan på den facon sikre sig, at de organismer, der er antibiotikaresistente - de er blevet gensplejset. Det vil sige, at antibiotikaresistens bliver brugt som en markør, som industrien lader sidde i slutproduktet. Foto: Wikimedia Commons
Læs også
Det kan lade sig gøre både at sige ja til genmodificerede kartofler og nej til antibiotikaresistens. Det viser en selektions-metode udviklet af Københavns Universitet og Danisco.
Dermed kan man både få de forbedrede egenskaber såsom langsom nedbrydning og beskyttende effekt mod kræft og tyktarmsbetændelse, uden man behøver grue for at sætte tænderne i antibiotikaresistente gener, som industrien har brugt som en markør for at opnå de forbedrede egenskaber i kartoflen.
Den danske kartoffel er ydermere interessant, da miljøminister Connie Hedegaard (K) i slutningen af juni i Luxemburg stemte nej til en europæisk godkendelse af en genmodificeret kartoffel. Afslaget skete udelukkende, fordi kartoflen indeholder gener, der er resistente mod antibiotika.
Den danske kartoffel er udviklet og benyttet af blandt andre lektor Andreas Blennow og institutleder Anna Haldrup fra Institut for Plantebiologi på Københavns Universitet.
I stedet for at indsætte et antibiotikaresistent gen som markør i kartoflerne, har de indsat gener, som gør kartoffelplanten i stand til at vokse på sukkerstofferne mannose eller xylose.
Generne koder for to enzymer, der sørger for at omdanne to ellers inaktive sukkerstoffer til sukker, som planten så kan bruge som energikilde til at vokse. Når de helt spæde, små gensplejsede kartoffelplanter i begyndelsen dyrkes med disse sukkerstoffer som eneste kulstofkilde, vil kun de gensplejsede planter med sukkerenzymerne kunne vokse, hvorimod de ikke-gensplejsede planter uden disse gener dør af sult.
De gensplejsede kartoffelplanter kan derefter dyrkes helt normalt på marken, og man undgår altså antibiotikaresistens helt og holdent.
Fordelene ved den danske GM-kartoffel er ifølge Andreas Blennow og Anna Haldrup en ændret opbygning af stivelse, som nedbrydes langsomt. Når man spiser den, giver den altså energi over længere tid. En normal kartoffel frigiver hurtig energi, og giver mere en effekt, der kan sammenlignes med et sukker-kick.
Stivelsen kaldes resistent stivelse og har egenskaber, der minder meget om fibre; bl.a. beskytter den mod tyktarmsbetændelse og muligvis kræft.
22
