Saturns valnøddeformede Måne Iapetus svæver rundt i solsystemet som et vidnesbyrd på, hvordan solsystemet så ud for over tre milliarder år siden.

Iapetus har nemlig gennemgået en besynderlig udvikling, der har givet den et ovalt udseende og frosset den ned i løbet af kort tid.

På baggrund af billeder fra rumsonden Cassini i 2005 har forskere fra Nasas Jet Propulsion laboratorium opdaget, at månen har roteret med en enorm hastighed.

I løbet af kun fem timer har månen roteret en omgang. Det har ført til, at månens overfaldemateriale har hobet sig op langs ækvator og givet den et ovalt udseende, fremgår det af Nasas resultater i tidsskriftet Icarus.

Ophør af radioaktiv aktivitet frøs månen ned
Forskerne mener, at Månens høje rotationshastighed og udbuling på midten skyldes varme fra radioaktive elementer som var til stede da solsystemet blev dannet.


Dennis Matson, der er videnskabelig projektleder på Cassini oplyser, at man via computermodeller har vist, hvorfor månen buler ud på midten og har den nuværende lave rotationshastighed på omkring 80 dage.


På det tidspunkt hvor rotationshastigheden faldt til omkring 16 timer, var Månens ydre kappe frosset. Samtidig var dens overflade blevet mindre. Det overskydende overflademateriale var for stift til at kunne glide ind i Månen og hobede sig derfor op ved ækvator som en bjergkæde.


Castillo påpeger, at Iapetus udvikling næsten stoppede fra den en dag til den anden. Hvis ”tidevandskræfterne” skal have reduceret Iapetus’ rotation til den nuværende, må dens indre have været meget varmere end den er i dag.


Forskere venter spændt på nye billeder
Forskerne mener at varmen må være kommet fra radioaktive isotoper med en kort levetid, for eksempel aluminium-26 og jern-60. Deres halveringstider er forholdsvis kort set på en geologisk skala. Ud fra disse har forskerne kunnet beregne Iapetus alder, som anslås til at være 4,564 milliarder år.


Tilsvarende isotoper er blevet fundet i meteoritter som er dannet i det indre Solsystem. Hermed har forskerne mulighed for at sammenligne kronologien for legemer i både det ydre og indre solsystem.


Forskerne håber at få mere at vide om Iapetus under Cassini-sondens næste forbiflyvning som finder sted den 10. september i år. Her vil Cassini passere Iapetus i blot 1000 kilometers afstand.