Medarbejdere er de bedste sladderhanke
Hverken finanstilsyn, revisorer eller journalister kan ikke bryste sig af at være bedst til at afsløre og dermed sætte en stopper for regelbrud og korruption i erhvervslivet. Det er derimod de ansatte, som har mest at tabe.
Læs også
Dokumentation
Filer
De myndigheder, der er sat i verden for at overvåge virksomheder og forhindre svindel og korruption, opdager sjældent ulovlighederne. Det viser den nye undersøgelse "Who blows the whistle on corporate fraud?" fra University of Chicago.
Ej heller er det årvågne reportere eller grundige revisorer, man skal sætte sin lid til. Det er i stedet de ansatte, som risikerer at blive frosset ude eller ligefrem fyret ved at råbe vagt i gevær.
Undersøgelsen er baseret på en analyse af 230 sager om svindel i store amerikanske virksomheder fra 1996 til 2004. Analysen omfatter blandt andet verdens største regnskabsskandale, som fandt sted i energigigant Enron.
USA's finanstilsyn dumper
Medarbejderne har fået flest afsløringer til at rulle, selv om af såkaldte whistleblowers undervejs eller efterfølgende erkender, at konsekvensen ved at råbe op var stor.
82 procent af de ansatte, som stod frem med navns nævnelse, blev fyret, sagde op efter pres eller oplevede at få færre ansvarsområder.
Andenpladsen på afsløringslisten deles medier og såkaldte ikke-finansielle markedsregulatorer såsom brancheorganisationer eller forbrugerforeninger om. Revisorer, der skriver under på, at regnskaberne overholder lovgivningen, ligger nummer fem, og helt nede på en syvendeplads kommer det amerikanske finanstilsyn, SEC.
Danske firmaer ønsker sladrehanke
Ifølge den amerikanske undersøgelse er de danske virksomheder derfor på rette vej, når de indfører whistleblower-funktioner for deres ansatte. Det er der flere og flere, som gør, viste et rundspørge foretaget af Ingeniøren.
Her angav størstedelen, at de opretter sladderkanalerne for hurtigere at komme eventuelle lyssky aktiviteter til livs, samtidig med at de ansatte er beskyttet af anonymitet.
Novozymes angav desuden, at etiske investorer, kunder og Transparency International i stigende grad efterspørger whistleblower-kanaler.
»Derudover har whistleblower-kanelen formentlig den effekt, at medarbejdere tænker sig om en ekstra gang, før de bryder interne regler, da der er en ekstra mulighed for at blive opdaget,« forklarede Hannele Sørensen fra Novozymes presseafdeling.






