Mysteriet om 99 år gammel meteor måske løst
En italiensk forsker mener at have lokaliseret en 1.700 tons stor meteor på bunden af den sø i den russiske ødemark, som nedslaget skabte.
Dette refleksionsbilede viser ifølge de italienske forskere en struktur på bunden af Cheko-søen. [foto: Univ. Bologna]
Læs også
Dokumentation
Giuseppe Longo fra universitet i Bologna mener at have løst et mysterium, som i 99 år har fortryllet, fascineret og irriteret forskerne.
Den 30. juni 1908 skete der en voldsom eksplosion i Tunguska-området i Sibirien, som væltede træerne i et område på et par tusinde kvadratkilometer.
Da området er svært tilgængeligt, nåede den første ekspedition ikke frem til området før i 1924. På det tidspunkt var der umiddelbart intet krater efter et meteornedslag at se.
Forskere fra hele verden har mange gange senere besøgt området, og efter Sovjetunionens sammenbrud er antallet af udenlandske ekspeditioner steget enormt.
Hidtil har alle anstrengelserne dog været forgæves. Ikke så meget som et fragment af en meteor er sporet i Tunguska – endsige et nedslagskrater.
Det er heller ikke lykkedes nogen at fastslå, om eksplosionen skyldtes en komet, som brændte op i atmosfæren.
Har dannet 50 meter dyb sø
Nu mener Giuseppe Longo at have sporet et nedslagskrater. Det er i dag den 50 meter dybe Cheko-sø, som ligger 7,5 km nord for det formodede centrum af området.
Den italienske forsker hævder at have foretaget målinger, som viser refleksion fra seismiske bølger fra noget på bunden af søen. Han påpeger, at søens form tyder på, at den er et nedslagskrater fra et legeme med lav hastighed. Han anslår, at legemet har en diameter på 10 meter og vejer 1.700 tons.
I 1960’erne konkluderede ekspeditioner til Tunguska ellers, at søen ikke var et nedslagskrater, men Giuseppe Longo påpeger selvsikkert, at forskerne dengang kun havde begrænsede teknologiske hjælpemidler til rådighed.
Italienerne lader sig heller ikke afskrække af, at prøver, de har taget af mudderet på søbunden, ikke viser tegn på den struktur, de mener at have sporet på søbunden.
I stedet vil de næste år tage en boreprøve fra søen, gerne fra ti meters dybde. Sådan en prøve kan afgøre, om den seismiske refleksion er en fejl, eller om der ligger resterne af en meteor på bunden af søen.
De nye undersøgelser af søen er offentliggjort i det seneste nummer af online-tidsskriftet Terra Nova.
