/elektronik

iskerneboring

iskerneboring

Dansk boreteknik åbner døren til klimaet for 800.000 år siden

Det er lykkedes forskere at bore 3.260 meter ned i iskernen på Antarktis ved at benytte samme teknik, som danskere har boret i Grønlands indlandsis med.

Af Jens Ramskov, torsdag 05. jul 2007 kl. 12:00

Forskergruppen, der med dansk deltagelse står bag de fælleseuropæiske iskerneboringer på Antarktis, har nu analyseret hele den 3.260 meter lange iskerne fra Østantarktis.

I januar 2003 nåede boringen ned til 3.201 meter, men så måtte forskerne stoppe, da istemperaturen på -4 grader var for varm til, at man kunne fortsætte.

I stedet har de benyttet en anden boreteknik, som har været anvendt ved de danske isboringer ved NGRIP i Grønland.

På den måde lykkedes det at komme helt ned til 3.260 meter efter en måneds boring i december 2004.

Forskerne stoppede boringen 15 meter over grundfjeldet for at undgå en forurening af borekernen med smeltevand under iskappen.

Tidligere har forskerne præsenteret en analyse af de første 3.139 meter iskernen, som dækker en periode på 760.000 år.

Torsdag offentliggør forskerne så i Scienceexpress analysen af de nederste islag, og dermed har de kortlagt klimaet på Antarktis 800.000 år tilbage i tiden – en ny rekord.

Deres analyser viser, at der har været 11 perioder med vekslende istid og mellemistid. Temperaturen har i tidsrummet varieret fra 4,5 grader varmere end i dag til 10 grader koldere.

Det er desuden muligt at skelne mellem systematiske langtidsvariationer i klimaet, der skyldes variationer i Jordens omløbsbane om Solen, og korte variationer på en skala på nogle tusinde år, der hænger sammen med ændringer i havstrømmene.



05. jul 2007 kl 12:22

John Laustsen

Miljødebat.

Hurra, nyt fuel til miljødebatten.
Hvas "man" gider høre efter/lære noget nyt!


10. dec 2008 kl 20:05

NBI CAST


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.