Mens både tog og biler kommer til at drøne gennem Danmark og over Femern Bælt, når den nye bro står klar i 2018, så kommer trafikken på både skinner og veje til at snegle sig af sted det første stykke gennem Tyskland.

Den smalle tosporede bro fra øen Femern, hvor broen til Danmark kommer i land, og ind til det tyske fastland, har tyskerne ikke tænkt sig at opgradere. Det betyder, at bilerne skal snegle sig af sted i et spor i hver retning efter at have drønet på en tosporet motorvejsbro til over 30 milliarder kroner til Danmark. Resten af motorvejen E47 udvides derimod til to gange to spor.

Jernbanen til Puttgarten, som i dag er etsporet, bliver også opgraderet til to spor, men helt frem til 2025, syv år efter broen er åbnet, må passagerne leve med at skulle vente på modkørende tog.

»Tyskernes commitment er trinvis,« beklager erhvervspolitisk direktør Michael Svane, HTS, som tæller gods-, bus- og firmavognmænd i medlemskredsen.

Han tror og håber, at Tyskland fremskynder og udvider sine landanlæg i forhold til den hensigtsaftale, som de to landes trafikministre blev enige om i fredags.

»Forudsætningen for at realisere det fulde potentiale ved en fast forbindelse over Femern Bælt er, at man ikke har flaskehalse hverken nord eller syd for den faste forbindelse. Set med mine øjne bliver man tvunget til inden 2018 sikre sig en hurtig udbygning af banekapaciteten,« siger Michael Svane.

Tyskerne kommer til at revidere opfattelsen af en opgradering af Fehmernsund-broen mellem øen og fastlandet, forudser han.

»Alle ved, hvad en flaskehals betyder. Trafikken propper til, og samtidig udnyttes kapaciteten ikke på den øvrige del vejnettet,« konstaterer Michael Svane.

Tyskerne betaler landanlæg af statskassen
De danske landanlæg og opgraderinger af bane og motorveje går ind under projektet, så brugerne og ikke statskassen betaler. Derfor lover transportminister Flemming Hansen (K), at Femern-broen ikke blokerer for investeringer i andre veje og jernbaner.

Tyskland skal derimod betale vejene og jernbanen til Femern-broen med penge fra statskassen og ønsker derfor at udskyde investeringen.

»Det var de politiske realiteter. Tyskland føler ikke at have råd til at bygge det med det samme, og de følte ikke, der var behov. Vi skal op over 120 tog om dagen, før der er brug for to spor, har de fortalt mig. Vi talte om, at allerede ved 80 tog skal de til at bygge,« siger Flemming Hansen til ing.dk.

»Vi følger det meget nøje. Hvis vi fornemmer fra starten, at trafikken tredobler, vil tyskerne være indstillet på at gå hurtigere i gang,« tilføjer han.

Stor modstand i Tyskland
Der er en udbredt modstand mod broen og i særdeleshed på Femern, så hvilken garanti har Danmark for, at den omstændelige tyske miljøundersøgelsesproces bliver færdig til tiden?

»Jeg har den garanti, at tyskerne i Memorandum of Understanding er forpligtet til at gøre deres bedste for at hjælpe os med at få disse undersøgelser igennem.«

Har Danmark mulighed for at gøre rekurs, hvis tyskerne forsinker processen?

»På en eller anden måde har vi nok, men det er ikke den vej, vi skal. Vi skal leve op til Memorandum of Understanding, hvor vi forpligter os til sammen at løse spørgsmålene. Vi ved godt, at miljøundersøgelser er svære i Tyskland, og vi godt, at der er store grønne organisationer, men sammen skal vi løse problemerne.«

Landene søger om EU-støtte til landanlæg hver for sig
Den politiske aftale er afsæt for de to landes ansøgninger til EU-Kommissionen om investeringsstøtte til det transeuropæiske trafikprojekt (TEN-T). Forbundstrafikminister Wolfgang Tiefensee vil skrive under på Flemming Hansens ansøgning vedrørende selve broen til 32 milliarder kroner, mens de to lande selv ansøger om EU-støtte til landanlæggene. Fristen for TEN-ansøgninger er 10. juli.

En del af EU-budgettet til TEN-projekterne har været låst i over et halvt af EU-Parlamentet som led i en institutionel kamp. Forordningen om tilskudsregler for 2007-2013 blev vedtaget i slutningen af maj, og den 17. juli ventes EU-parlamentet at frigive 6,3 milliarder kroner.

Tidplanen
Forhandlingerne på Christiansborg om Femern -broen begynder efter sommerferien. Udarbejdelsen af en juridisk bindende statsretlig aftale med tyskerne går i gang nu.

Ratificeringen kan ske i slutningen af året, og selve loven om igangsættelse af Femerbro-projektet fremsættes i oktober 2008.

I 2009 begynder de danske og tyske miljøundersøgelser, skal være afsluttede i 2011.

Anlægsarbejderne bliver udbudt af Transport- og Energiministeriet omkring 2010.