Anlægsarbejdet med Hallandsåstunnelen begyndte året efter, i 1992. Men fem år senere, hvor kun en tredjedel af tunnelen var bygget, blev arbejdet opgivet.

Entusiasmen var ellers stor i begyndelsen, for tunnelen var en længe ventet forbedring af jernbanen mellem Malmø og Gøteborg. Men _anlægsarbejdet endte med at blive en trist historie om et projekt, der løb helt af sporet, fordi de ansvarlige begik fejl på fejl. Grundlæggende var hverken bygherre eller entreprenør klar over, hvad de havde med at gøre: En ganske vanskelig geologi med sprækkefyldt klippe, lerholdige lommer og højt vandtryk.

Den første tunnelboremaskine, der blev brugt, var beregnet på at bore i hårdt bjerg, men bjerget i åsen er fyldt med sprækker og store mængder vand. Allerede året efter gik entreprenørkonsortiet Skanska-Vinci derfor over til at sprænge sig frem.

Men i sommeren 1996 begyndte store mængder vand at fosse ind i tunnelen. Grundvandet sank, og private brønde på Hallandsåsen tørrede ud.

For at stoppe det indtrængende vand, te_stede entre_prenøren over 80 forskellige cementbaserede tætningsmidler. Men ingen havde evnen til at trænge ind i de smalleste sprækker og tætne tunnelen.

Da projektlederne besluttede sig for at afprøve det kemiske tætningsmiddel, Rhoca Gil, gik det for alvor galt. Rhoca Gil er et tokomponentprodukt, der består af akrylamid, et vandopløseligt og giftigt molekyle, og vandglas, dvs. natriumsilikat. Der blev i alt anvendt 1.405 ton Rhoca Gil i Hallandsåstunnelen.

I oktober 1997 blev der sat en brat stopper for anvendelsen, da man opdagede, at mængden af vand og det høje vandtryk forhindrede, at tætningsmidlet polymeriserede, dvs. at de enkelte molekyler bindes sammen i kæder og derved bliver ufarlige for mennesker, dyr og natur.

Eftersom akrylamiderme forblev i sin giftige form, forgiftede Rhoca Gil de bække, hvori tunnelvandet blev sluppet ud. Fisk døde, køer blev syge og beboerne i området var rasende.

Tunnelarbejdet blev afbrudt, og en undersøgelse sat i gang. Banverket blev i 2001 anklaget og dømt for at have sluppet mere vand ud af tunnelen, end de havde tilladelse til og måtte betale en 1,5 mio. kr. stor bøde til staten. Skanska blev idømt en rekordstor bod på 3 mia. kr., og producenten af Rhoca Gil, svenske Rhodia, blev dømt for at have udstyret deres produkt med fejlagtig produktinformation.

I årene efter akrylamidulykken brugte Banverket og Skanska masser af penge på at tætne og rense efter sig, og så blev åsen erklæret rask igen. I den fem år lange anlægsperiode blev der blot bygget 2,9 km af den i alt 8,6 km lange tunnel.